Fem eksistentielle bøger, der er værd at bruge efterårsferien på

Uge 42 er for mange danskere lig med ferie og afslapning. Og til dig, der har planer om at tilbringe noget af ugen på langs, anbefaler Kristeligt Dagblad fem bøger, som egner sig godt til efterårsferiens mulighed for fordybelse

Med ekstreme mængder af litterære værker at vælge mellem kan det være svært at finde frem til den helt særlige læseoplevelse. Kristeligt Dagblads anmelder giver et bud på fem titler, der er værd at bruge feriedagene på. Arkivfoto.
Med ekstreme mængder af litterære værker at vælge mellem kan det være svært at finde frem til den helt særlige læseoplevelse. Kristeligt Dagblads anmelder giver et bud på fem titler, der er værd at bruge feriedagene på. Arkivfoto. Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix.

Efterårsferien er ofte ensbetydende med vejrforhold, der giver en lyst til at krybe op i sofaen med et tæppe på. Og når man alligevel ligger der, er det oplagt at dykke ned i en god bog som et tiltrængt afbræk fra hverdagens trummerum.

Kristeligt Dagblads boganmelder Søren Hindsholm har udvalgt fem bøger, som han mener, gør sig allerbedst til efterårsferien, hvor der er plads til fordybelse.

"Antigone" af Sofokles (441 f.Kr.)

Denne antikke græske tragedie er netop udkommet i en ny oversættelse. Det er en fortælling om en neurotisk og dominerende ledertype, Kreon, der møder en ung kvinde, Antigone, der praktiserer civil ulydighed. Hun vil begrave sin bror, selvom han er stemplet som landsforræder. Det er virkelig interessant at se en konflikt udspille sig mellem en dominerende herskertype og en viljestærk, men socialt svag ung kvinde.

Konflikten om civil ulydighed kan vi også spejle os i i dag. Eksempelvis i forbindelse med de mennesker, der hjalp flygtninge til Sverige eller forældre, der på deres børn vegne siger nej til test i skolerne. I og med at vi får et mere kontrolleret samfund, kan civil ulydighed blive mere nødvendigt, samtidigt med at det bliver sværere at praktisere.

"Singulariteternes samfund – om modernitetens strukturændringer" af Andreas Rechswitz (2019)

Den tyske sociolog Andreas Reckswitz har skrevet en skarpsynet analyse af det senmoderne samfund. Det kræver en del at læse den, eftersom værket er omfattende - men det er tiden værd.

Værket handler om det, han kalder singulariteternes samfund. Det er samfundet, hvor vi alle skal skille os ud gennem vores handlinger. Hvis vi inviterer venner på besøg, kan vi ikke nøjes med at servere en Carlsberg. I stedet skal vi diske op med nogle specialøl fra et særligt bryggeri. Og hvis vi rejser, skal det ikke være til Mallorca, men til små landsbyer i Kina. Vi spiser fremmedartet mad fra hele verden og plejer vores kroppe med mærkelige teknikker.

Det har givet en vinderklasse, der også er dem, som kan finde ud af at iscenesætte sig på sociale medier. I den anden ende af samfundet har man mange, der spiser og drikker for meget og forkert, bliver tykke og får kroppen som deres egentlige problem. Udviklingen har medført en polarisering i samfundet, som man igennem bogen virkelig får åbnet blikket for.

”Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen” af Peter Lund Madsen (2018)

En anden bog med en videnskabelig præmis er denne fantastiske bog af hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Den er anderledes let af læse og giver et helt særligt indblik og forståelse for psykiske sygdomme og de folk, der lider af dem. Vi får virkelig udvidet læserens rummelighed for mennesker med psykiske lidelser.

Den er fantastisk velskrevet og utroligt morsom. Peter Lund Madsen fortæller om sine egne erfaringer med mennesker med psykiske sygdomme på en måde, der både er underholdende og lærerig. Vi får også et indblik i, hvad sygdommene gør ved menneskers hjerner og liv.

”Effi Briest" af Theodor Fontane (1885)

Theodors Fontanes bog fra slutningen af 1800-tallet er et eviggyldigt værk. Den handler om et forældrepar, der træffer et helt forkert valg for deres datter og bringer hende ind i et ægteskab, som tegner dårligt.

I en periode ser alt ellers godt ud for den unge Effi Briest, der er bogens hovedkarakter. Men tilfældigheder gør, at det hele ender rigtig skidt.

Effi Briest har tidligt i ægteskabet haft en affære med en officer, men har droppet affæren og begynder at leve godt med sin mand, som hun får et barn med. Men ved et tilfælde opdager hendes mand alligevel affæren. Han bliver forfærdeligt jaloux og vred og udfordrer officeren til en duel - og dræber ham. Han forviser derefter sin kone, og det bliver begges undergang. Ægtemanden bliver dybt ulykkelig, og Effi Briest lever et forhutlet liv og dør ung.

Ud over den fine psykologiske skildring viser bogen også dannelsen i at styre sin umiddelbare reaktion. Den viser, at det at tilgive ikke behøver at være et offer eller storsind, da det i det konkrete tilfælde kunne have været en gevinst for ægtemanden selv.

Bogen får os til at tænke over, at vi alle kan blive ofre for lidenskaben, men at vi også kan have godt af at modere den.

"Resten af dagen” af Kazuo Ishiguro (1989)

Værket her er næsten en direkte modsætning til ’Effi Briest'. Det handler om en engelsk butler, der hele sit liv skjuler sine føleselser og lidenskab. Af samme grund får han taget en dårlig afsked med sin døende far, og en kvinde får aldrig at vide, at han elsker hende.

Butleren lukker sig inde og trækker sig fra relationer, når de bliver forpligtende. Bogen tematiserer vigtigheden i at engagere sig i sit liv, mens tid er. Hovedkarakteren mangler skønsomhed - evnen til at vurdere, hvad der er rigtigt i en situation og handle på det.

I stedet gør han ingenting. Det får konsekvenser ikke bare for ham selv, men også for menneskerne omkring ham.

I bogen opsøger han kvinden, der i mellemtiden er blevet gift og fået barn, men som under overfladen er dybt ulykkelig. I mødet mellem dem kan man fornemme en følelse hos dem begge af, at de har spildt deres liv.

Det er en fantastisk bog, hvor man kommer ud med en forståelse for, hvorfor man må give noget af sig selv i nærværet med andre mennesker.