Prøv avisen

Fem danskere, der blev studenter i hver sin tid: Det vigtigste er troen på, at alt er muligt

Foto: Morten Dueholm. Grafisk bearbejdning: Ole Munk.

Det er sommer, og i denne tid springer tusindvis af unge ud med hvide huer på og livet foran sig. Her får studenterårgang 2020 nogle personlige erfaringer og livsråd fra fem, der blev studenter i hver deres årti

Vær åben og tro på tilfældighederne

Student blev jeg ad omveje. Først kom jeg i lære som elektriker og var vel forblevet håndværker, hvis ikke jeg havde mødt Edvard Munchs malerier. Så måtte jeg tage turen og blive student og så gå på universitetet i syv år for at blive kunsthistoriker. Jeg husker, at det at blive student føltes som et adgangsbevis til voksenverdenen. Man sprang ud, så man blev helt svimmel.

Til de unge i dag vil jeg sige: Indtag en positiv holdning til verden og de mennesker, der er tættest på dig. Livet er et valg, som kan koges ned til ja eller nej.

Ved at have en åben attitude opnår man, at verden opfatter én positivt, og det vil åbne mange døre. Modsat er det, hvis man melder fra, sætter hælene i og tror, at gode tilbud er dårlige.

Tro på tilfældighederne. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være museumsdirektør. Det lyder måske kedeligt, men ting bliver, hvad man gør dem til. Hvis man tør lufte ideen, kan man bygge et fantastisk kunstmuseum med en regnbue på taget lige midt i Aarhus.

Da jeg blev direktør for ARoS, var der to kommunalpolitikere i bestyrelsen, som syntes, det var værdifuldt, at jeg ikke kun var kunsthistoriker, men også håndværker. Så havde jeg nok begge ben på jorden, mente de. Så det var min elektrikerfortid, der gav mig jobbet.

Følg din passion og bliv ved med at lære

Da jeg blev student som 18-årig, glædede jeg mig over friheden til at k­unne vælge mere selv. Jeg var matematisk-fysisk student, men selvom man valgte en bestemt retning, var der mange andre fag, man også skulle have. Det er godt, at gymnasiet påvirker os i flere forskellige retninger, men jeg kan huske, at det føltes som en befrielse at kunne foku­sere mere.

Siden har jeg prøvet lidt af hvert og bevæget mig i mange retninger. Inden jeg blev forfatter på fuld tid, uddannede jeg mig til cand.polit. og arbejdede med helt andre ting. Det vigtige er, at hvis man er klar over, hvor ens passion er, så følg den!

Hvis du er i tvivl om, hvor din passion ­ligger, så lær noget! Husk, at alt hvad du kan lære, kan få stor værdi i dit liv. Uanset om det er boglige fag eller mere generel ­lære om livet. Om det er viden om opera, historie eller frøers og myrers levevis. Mens du lærer, vil du på et eller andet tidspunkt ramme det, der virkelig fanger din inte­resse.

Der er mange ting i livet, vi ikke kan styre. For eksempel hvilke titler, vi skal have, eller hvor mange penge, vi skal tjene. Men vi kan influere på, hvilken indsats vi lægger i at påvirke vores verden i en positiv retning. Lev dit liv, så du på dit dødsleje kan sige, at du var med til at gøre verden en lille smule bedre – så har dit liv været et værdifuldt liv.

Bliv klogere selv, før du kloger dig på verden

Dengang jeg blev student, havde jeg en følelse af, at jeg havde travlt. Jeg burde skynde mig at finde et sted at være og en vej at gå. Men jeg var meget i tvivl. Jeg tog på højskole og begyndte der­efter på historiestudiet, men jeg droppede ud efter et år. Så læste jeg på lærerseminariet i to et halvt år, inden jeg også droppede ud af dét for at blive musiker. Så det endte alligevel med at blive en meget kluntet vej, jeg gik.

Mit råd til andre er, at de ikke skal tage livet så alvorligt eller frygte, at en beslutning nødvendigvis er for hele livet. Det viser sig, at livet rummer mulighed for at være fuldstændig forvirret, afprøve alt og begå en masse fejl og alligevel ende et sted, man gerne vil være. Som 20-årig student er man ikke nødvendigvis færdigbagt. Der er nogle unge, der tidligt ved lige, hvor de skal hen, og er gode til det taktiske spil hele vejen gennem gymnasiet. Men hvis man ikke har det sådan, skal man ikke fortvivle, men give sig selv lov til at tøve og droppe ud.

Da jeg kedede mig på lærerstudiet, tænkte jeg over, hvad der var interessant. Det var litteraturen. Derfor satte jeg mig ned og læste hele kanonen af stor dansk litteratur fra en ende af. Nu er det selvfølglig ikke alle, der som jeg er vilde med Herman Bang. Det kan være, man hellere vil læse engelske romaner, læse aviser, gå til demonstrationer eller arbejde i et folkekøkken. Det vigtige i mit råd er bare: Udvid din horisont! Bliv klogere selv, før du giver dig til at kloge dig på verden.

Prøv at tænke frem og se, hvor du vil havne

Mit budskab er: Det er ikke alt, der kan planlægges, men det er alligevel godt at have en plan.

Da jeg var ung, havde jeg ingen plan, og der var ingen bestemte forventninger til mig. Så efter min HH-eksamen hjemme i Sønderjylland tog jeg til København og blev kontorelev. Jeg tænkte ikke på at læse videre, jeg skulle da ud at arbejde. Men hvis jeg havde tænkt over, hvad jeg interesserede mig for, blandt andet matematik, havde jeg valgt anderledes.

Som søn af en hjemmehjælper og en landmand kom jeg fra en verden, hvor det universitære var meget fremmed. Men i København var der nogle, der foreslog, at jeg læste jura. Så gjorde jeg det. Så foreslog én, at jeg blev advokatfuldmægtig. Så syntes nogle, jeg skulle være konsulent. Og så spurgte nogle, om jeg ikke skulle være iværksætter.

Sådan opstod der mange muligheder. Men set i bagklogskabens lys burde jeg have studeret naturvidenskab eller teknologi.

Jeg mener godt, man som ung må prøve at tænke frem og se, hvor man gerne vil havne henne. Hvis man er optaget af klima og miljø og gerne vil gøre en forskel, bør man for eksempel overveje at læse fysik ­eller kemi.

Som et generelt råd vil jeg sige: I skal lære at forstå alt det digitale. Uanset om man uddanner sig inden for humaniora eller bliver håndværker, kommer computere og anden teknologi til at spille så stor en rolle, at det ikke er til at komme udenom.

Det er okay at tvivle og vigtigt at ­drømme

Jeg var rigtig glad for at gå i gymnasiet og blive student. Jeg fik både en masse fagligt og nogle gode venskaber med derfra. Men jeg husker også følelsen, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden, at rundt om mig stod de andre og vidste, hvad de gerne ville være. Jeg stod og havde netop indset, hvad jeg ikke ville være, nemlig dyrlæge, som jeg, lige fra jeg var lille, havde troet, at jeg skulle være.

I stedet holdt jeg to sabbatår, og det tror jeg var sundt for mig. Først tjente jeg penge for at kunne forfølge min drøm om at komme ud at rejse. Jeg var på højskole i Cuba, Costa Rica og Mexico. Siden søgte jeg ind på sociologistudiet, men karakterkravet var steget, så mit snit var ikke højt nok. Jeg besluttede, at det ikke skulle slå mig ud, søgte igen og kom ind via kvote 2.

Borgmester blev jeg, fordi der var nogle, der spurgte mig. Men jeg blev det også, ­fordi jeg på forhånd havde tænkt over, om jeg mon kunne, og hvad andre mon ville ­sige – og besluttet, at når man har en drøm, må man også stå ved den.

Til årets studenter har jeg to råd. Det ene er, at det er okay at være i tvivl, ikke at vide, hvad vej man skal, og at ændre kurs undervejs. Det andet er, at lige meget hvor store og urealistiske dine drømme kan virke, så tro på dem, og gå efter dem, hvis det føles som det rigtige for dig.

Jens Erik Sørensen. Født i 1946 i Hadsund. Student i 1972 fra Aarhus Studenter­kursus. Elektriker og kunsthistoriker. Direktør for AroS Aarhus Kunst­museum 1984-2013. Direktør for Faurschou Foundation siden 2014. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Janne Teller. Født i 1964 i København. Student i 1982 fra Virum Statsskole. Økonom og forfatter. Tidligere rådgiver for FN og EU i Afrika. Har blandt andet ­skrevet ungdomsromanen ”Intet” (2000) og novellesamlingen ”Alt” (2013). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Katinka Bjerregaard. Født i 1991 i København. Student i 2010 fra Christianshavns Gymnasium. Sanger, sangskriver og musiker i bandet Katinka. Foto: Leif Tuxen.
Tommy Ahlers. Født i 1975 i Hader­slev. Handels­student i 1994 fra Købmands­skolen i Aabenraa. Jurist, iværksatter og folketingsmedlem for Venstre. Uddannelses- og forskningsminister 2018-2019. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.
Christina Krzyrosiak Hansen. Født 1992 i Holbæk. Student i 2011 fra Stenhus Gymnasium. Bachelor i socio­logi. Siden 2017 borgmester i Holbæk Kommune, Danmarks yngste nogensinde, valgt for Social­demokratiet. Foto: Laila Versemann.