Det kræver ikke nødvendigvis ny teknologi at gøre en indsats for klimaet. Faktisk kan man lære meget af landets ældste generationers levevis for selv at leve mere bæredygtigt.
Fem forskere giver her deres bud på, hvordan man kan benytte fortidens metoder til at leve mere bæredygtigt i dag. De fem metoder er:
1. Frasortere madaffaldet til kompost
2. Spise sæsonbestemt
3. Spise mindre kød
4. Reparere sine værktøjer og elektroniske hjælpemidler
5. Lappe sit tøj
Størstedelen af Danmarkshistorien er karakteriseret ved, at næsten alle led under mangel, fortæller Bo Fritzbøger, miljøhistoriker på Københavns Universitet.
"Man brugte natpottens indhold på havens planter. Hvis en hestevogn kørte forbi, gik man ud med en skovl og samlede hestepærerne op. For alt var potentielle ressourcer. I sådanne samfund kommer det at lave kompostbunke, lappe tøj og ikke spise kød hver dag helt automatisk. Man havde ikke råd til andet."
Gennem den industrielle masseproduktion og masseforbruget efter Anden Verdenskrig tog man ifølge Bo Fritzbøger de sidste afgørende skridt fra mangelsamfundet til overflodssamfundet.
"I stedet for blot at opfylde praktiske behov, blev de fleste danskere nu i stand til at fremvise deres status og identitet gennem materielle besiddelser. Derved blev Danmark til et forbrugersamfund, hvor fortsat økonomisk vækst er det overordnede mål."
Med velstandssamfundet blev det at lappe sit tøj, spise mindre kød og genbruge madaffald økonomisk set overflødigt. Men med truslen fra klimaforandringerne kan disse metoder ifølge forskerne igen finde deres relevans i vores dagligdag.
1. Frasorter madaffaldet til kompost
Professor med speciale i madaffalds-produkters påvirkning af jords frugtbarhed Lars Stoumann Jensen forklarer, at selvom den gennemsnitlige familiebolig i Danmark ikke producerer samme mængde affald som førhen, er mængden af madaffald uforandret.
"For 40 år siden producerede hver husholdning langt mere affald end i dag. Men mængden af madaffald fra dengang til i dag er uforandret. Vi producerer altså ikke mere madaffald, men det udgør en større andel af vores skrald," fortæller han.
Cirka halvdelen af alt vores madaffald er madspild, og madspild er ifølge Lars Stoumann Jensen et stort problem for miljøet
"Miljøbelastningen kommer fra forurening af vand og luft ved produktionen af maden ude hos landmanden og ved fødevarefirmaerne – og hvis vi smider maden væk, er de miljøpåvirkninger særlig slemme, fordi de så var til ingen nytte," siger han.
For at få det optimale ud af sit madaffald, skal man ikke lave en kompostbunke i egen have, men i stedet frasortere affaldet i den grønne biospand.
"Man skal sortere madaffaldet fra i den grønne spand, så det kommer til biogasanlæg. Derved får man både omdannet madaffaldet til energi og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af næringsstofferne, når det bioforgassede affald bruges til at gøde landmændenes marker, hvilket sparer kunstgødning," forklarer Lars Stoumann Jensen.
Men hvis affaldssortering skal vinde indpas i det moderne samfund, er det kristne ideal om mådehold ifølge miljøhistoriker Bo Fritzbøger igen nødt til at blive dominerende.
”Hvis disse gammeldags metoder skal genindføres i et samfund uden mangel, er de kollektive moralsystemer igen nødt til at blive dominerende. Her tænker jeg især på det kristne ideal om mådehold. Hvis vi skal gøre det moderne samfund mere bæredygtigt, er vi nødt til at lægge en dæmper på dødssynderne fråseri, misundelse og griskhed," siger han.
2. Spis sæsonbestemt
Tidligere professor og nu chef for Novo Nordisk Fonden Claus Felby stiller sig kritisk over for, at man i supermarkedet kan få alle varer næsten hele året rundt.
"Det er et stort problem, at næsten alle madvarer findes hele året rundt i supermarkedet. Fødevarer som asparges og jordbær er CO2-skorstene, når vi importerer dem fra andre lande i stedet for at vente på, at de er i sæson herhjemme i Danmark. De varer er så meget værd, at det kan betale sig for firmaerne at for eksempel dyrke asparges i Peru og så flyve dem hele vejen til Europa. Det er en god forretning, men meget skadeligt for klimaet," forklarer han.
Claus Felby ser gerne, at supermarkeder begynder at klimamærke fødevarer. Forbrugeren kan derved lettere købe varer, der er i sæson i Danmark eller resten af Norden, hvormed CO2-udledningen bliver mindre.
Tilbage i december 2018 foreslog regeringen en ordning med netop klimamærkninger, men forsøget mødte for stor modstand i erhvervslivet.
Indtil en eventuel klimamærkning af fødevarer bliver gennemført, foreslår Claus Felby, at man følger Concitos graf over, hvilke fødevarer der udleder mest CO2.
3. Spis mindre kød
Nok har man hørt det mange gange før, og det er der en god grund til. Herhjemme spiser mange danskere kød hver dag, og det enorme forbrug af kød medfører, at store arealer af skov er blevet fældet for at gøre plads til landbrugsdyrene. Claus Felby forklarer, at det at spise mindre kød vil have en positiv dobbelt-effekt for klimaet.
"Globalt set udleder landbrugssektoren en stor del af verdens samlede CO2. Hvis vi begynder at følge procentsatserne i FN's klimarapport fra 2018 og spiser mindre kød, kan vi mere end halvere landbrugets CO2-udledning. Det mindre forbrug af kød vil medføre en reduktion i bestanden af landbrugsdyr, der udleder CO2. Derudover vil landbrugsareal blive frigivet, der ellers bruges til at dyrke foder til dyr, og skov vil vokse frem. Skoven vil så opsamle CO2 fra atmosfæren," fortæller han.
4. Reparér din elektronik
Der er ikke mange i Danmark, der forsøger at reparere symaskinen eller støvsugeren, når den har en defekt, fortæller lektor i bæredygtigt design og omstilling Michael Søgaard Jørgensen. I stedet smider man den defekte elektronik væk, og denne brug-og-smid-væk kultur betyder store mængder elektronisk affald.
”Den gennemsnitlige dansker producerer cirka 20 kilo elektronikaffald om året. Det lyder måske ikke af særlig meget, men miljøbelastningen knyttet til produktionen af et produkt som for eksempel en computer er mange gange større end vægten af selve produktet. Så hvis man for eksempel får en ny computer hvert tredje år, producerer man hurtigt helt enorme mængder affald."
Fordi den store mængde restaffald, der indgår i produktionen af elektronikprodukter, er så meget større end bare den computer, man smider ud, er det ifølge Michael Søgaard Jørgensen nødvendigt, at produkterne kommer til at holde længere tid.
”Garantien på de forskellige produkter skal sættes op, så firmaerne er nødt til at give fem års garanti på elektroniske produkter i stedet for kun to år. Så bliver firmaerne nødt til selv at reparere produkterne, hvis de går i stykker, firmaerne vil fjerne flere af lavkvalitetsprodukterne, der ikke holder særlig længe, fra hylderne, og firmaerne vil også gøre mere for at forklare forbrugerne, hvordan man benytter produkterne korrekt, så de ikke går i stykker," fortæller han.
5. Lap tøjet
At producere en helt almindelig bomulds t-shirt kræver enorme mængder vand og energi. Det fortæller professor Arne Remmen, der har speciale i bæredygtig omstilling af produktion og forbrug. Derfor efterlader tøjindustriens vandforbrug tydelige klimabelastende aftryk.
"Aralsøen ved Kasakhstan er blevet udtørret, fordi man producerede bomuld i det område. Så det har virkelig en stor effekt," siger han.
Det enorme forbrug af vand og energi hænger sammen med den dominerende forbrugskultur, hvor vi ikke reparerer tøjet, når det går stykker, men blot køber nyt i stedet.
Kulturen er dog ved at ændre sig, fortæller professoren.
"Tendensen med 'køb og smid væk' er ved at skifte, fordi folk bliver mere bevidste om, hvor meget energi og vand man bruger til at fremstille tøj," fortæller han og nævner som eksempel tøjfirmaet "Better World Fashion", der producerer læderjakker af brugt læder og plastikflasker.
Arne Remmen foreslår, at man køber en t-shirt af god kvalitet, som man passer ekstra godt på, i stedet for at købe tre billige t-shirts af dårlig kvalitet.
"Som privatperson vil jeg købe den økologiske bomulds t-shirt af høj kvalitet uden kemikalier, som jeg vil tage god vare på og vaske omhyggeligt. Vi skal 'genopfinde' lapperne og skrædderen," siger han.