Fem madvarer, du kan samle i naturen i efterårsferien

Der er mange grunde til at komme ud i efterårsvejret - og nogle af dem kan spises. Her er en håndfuld gode råd til, hvad man kan samle og hvordan det tilberedes.

Havtorn skal plukkes inden frosten kommer, så efterårsferien er et godt tidspunkt at samle havtorn på.
Havtorn skal plukkes inden frosten kommer, så efterårsferien er et godt tidspunkt at samle havtorn på. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix .

Siden 1899 har børn over hele landet holdt fri fra skole en uge om efteråret. For over hundrede år siden hed efterårsferien kartoffel- eller roeferie, og børnenes skolegang blev i denne uge afløst af hårdt markarbejde, som skulle sikre, at høsten kom i hus, inden vinterens frost satte ind.

Selv om de færreste børn i dag er tvangsindlagt til at tilbringe efterårsferien på en kartoffelmark, er der masser af gode grunde til alligevel at trække i det varme tøj og gå på opdagelse i naturen. Der er nemlig mange spændende madvarer at samle ind – eller sanke, som det også hedder - hvis man bare ved, hvad man skal lede efter.

Ukrudtsentusiast og forfatter til bøgerne ”Sank – Spis af naturens køkkenhave” og ”Høst ved Havet” Julie A. Swane og medforfatter til sidstnævnte Karen Lise Krabbe giver her fem gode bud på, hvad man kan finde i naturen lige nu.

Havtorn

Havtorn er blevet ganske kendt de senere år. Den op til tre meter høj busk med slanke, sølvglinsende blade og store tornede grene er let at kende på denne tid af året. Grenene bugner af tætsiddende orange bær, og selv om bærrene kan være svære at plukke for de store torne, og uden de går i stykker, er det besværet værd. Klip et par enkelte grene af og tag dem med hjem i fryseren, så er bærrene lette at pille af, når de er frosne.

Havtorn er ofte at finde i kystnære områder, hvor man også finder hybenroser (hvis mørkerøde frugt også er god at samle på dette tidspunkt af året), men nogle steder i landet vokser havtorn også i nedlagte grusgrave eller på gamle kystskrænter. I Københavnsområdet er der masser af havtorn blandt andet på Amager Fælled.

Den skal plukkes før frosten, så efterårsferien er et rigtigt godt tidspunkt. Julie A. Swane holder af at bruge bærrene i juice eller som et syrligt element i en god brownie:

  • Opskrift:
  • Hvid Havtorn-brownie
  • 100 g havtorn (renset vægt)
  • 150 g hvid chokolade
  • 125 g hvedemel
  • 1/4 tsk. salt
  • 200 g økologisk rørsukker
  • 100 g økologisk smør
  • 2 store æg
  • 1 stang vanilje
  • 100 g mandler
  • Sæt ovnen på 160 grader og smør et ovnfast fad (ca. 20 x 20 cm). Tag en havtorngren ud af fryseren ad gangen, så resten holder sig frosne. Skrab bærrene af med en gaffel, og skyl dem godt. Bland mel og salt i en lille skål. Rør smørret blødt sammen med sukker i en større skål. Rør æggene i blandingen et efter et. Flæk vaniljestangen, og rør kornene i. Rør melet i lidt efter lidt. Hak mandler og hvid chokolade og vend det i dejen. Til sidst vendes havtornbærrene forsigtigt i dejen, som hældes i bageformen. Bag kagen i ovnen ca. 40 min (ed 160 grader, til den er gennembagt.

Strandsnegle

Strandsneglen findes på stenede strande, på moler og høfder i danske farvande. Når man ser de små brunlige snegle på sommerens badetur, er det nok de færreste, der tænker, at de kan spises. Men siden stenalderen har strandsneglen været en del af diæten hos os nordboere. Den lille snegl bliver ikke mere end tre centimeter høj og er mørk eller brunlig i farven. Når du samler strandsnegle, så vælg de snegle, som ikke er tørlagte, når tidevandet trækker sig tilbage. Og vælg de største, da det kan være et møjsommeligt arbejde at befri sneglene fra deres hus.

En god gammel tommelfingerregel er, at man kan samle skaldyr og bløddyr fra havet i alle måneder, der har et ”r” i navnet – det vil sige alle måneder undtagen maj, juni, juli og august Julie A. Swane bruger ofte strandsnegle i sit køkken. ”Den smager godt og er sjov at nørkle ud af sit hus med en nål, når den er kogt,” fortæller hun.

  • Opskrift:
  • Til en forret samles cirka 20 snegle pr. person, til en suppe bruges mellem 1 og 2 kilo snegle med hus. Sneglene skylles og gnubbes mod hinanden i en balje med rent vand. De koges i4-7 minutter og fiskes så op. Det er hyggeligt at sidde sammen og sno de små snegle ud af huset med en nål eller tandstik, og det kræver tid og tålmodighed, før man har til en sneglesnack. Smagen er lidt som skaldyr og konsistensen som blæksprutte. Den bagerste del af sneglen er ofte grønlig og indeholder de alger, den har spist – det giver ekstra smag til din mad.
  • I Frankrig er strandsneglen en fast ingrediens i retten fruits de mer. Til en strandsuppe anvendes - ud over strandsnegle - løg, hvidløg, rodfrugter og krydderurter, vand og hvidvin. Lidt snittet strandkål smager dejligt ved servering.
Strandsnegle
Strandsnegle Foto: ©Tina Brok Hansen

Blæretang

De fleste mennesker synes måske, at blæretang er lidt kedelig, men det er et godt sted at starte, hvis man vil forsøge sig med de mange tangarter, som findes i de danske farvande. Blæretang vokser nemlig over alt langs danske kyster. Det eneste[i], man skal være opmærksom på, er, at man skal samle den i et rent miljø. Undgå derfor udløb fra åer, rensningsanlæg og forurenede strande. Som regel er det blå badeflag en god indikator på et rent vandmiljø.

Foto: ©Tina Brok Hansen
  • Opskrift:
  • Blæretangen høstes ved, at man klipper de yderste 3-4 centimeter af spidserne. For at sikre tangplantens overlevelse, må man ikke fjerne mere end en tiendedel af planten. Karen Lise Krabbe bruger ofte blæretang i salater, men den skal blancheres før brug. ”Man skal også lige huske på forvandlingsnummeret, når man blancherer: Farven skifter fra brun til lysende græsgrøn, når den overhældes med kogende vand. Husk at hælde isvand over kort efter blancheringen, ellers dannes der slim, der efter de fleste danskeres opfattelse er for voldsom i maden”.

Gran

Nåletræers dybe smag af skov er god i vinterkøkkenet, og det er let at lave en god sirup på gran, fyr eller lærk. Det er dog vigtigt at holde sig fra taks, da dette træ er giftigt. ”Takstræer har bær ikke kogler, så hvis man ikke kan se nedfaldne kogler kan det være et takstræ,” siger Julie A. Swane. Alt på takstræet er giftigt også de røde bær, så find et rigtig grantræ, hvor nålene har den skønne duft, den mangler takstræet nemlig også.

  • Opskrift:
  • Lige dele vand og sukker koges op til en sukkerlage der hældes over de skyllede grannåle, så det dækker godt. Lad det trække natten over, si nålene fra og kog sukkerlagen ind til en sirup.. Siruppen smager fantastisk I og på is og desserter.
Grannåle er sprængfyldt med A og C-vitamin, så måske skulle du overveje at lave sirup på juletræet - hvis ellers det er økologisk
Grannåle er sprængfyldt med A og C-vitamin, så måske skulle du overveje at lave sirup på juletræet - hvis ellers det er økologisk Foto: Wolfgang Ludwig/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Brændenælder

Sommeren igennem kan man samle brændenældens blade til supper og salater, men sædvanligvis er sæsonen slut med efterårets komme. I år er det lidt anderledes. ”På grund af den megen regn vi har fået, er det en slags anden runde af forår, hvor mange urter spirer og er dejligt friske og grønne. Måske grundet klimaforandringerne – kan vi måske ikke længere regne med de vante sæsoner i naturen,” siger Julie A. Swane. Brændenæld

en skal blancheres eller tørres, så den ikke længere brænder. Husk handsker og en saks, når du høster.

Om efteråret sætter brændenælden også små frø, som kan høstes og bruges i køkkenet.

  • Opskrift:
  • Brændenældefrø kan tørres i ovnen, så de får en mild nøddeagtig smag. Herefter kan de drysses i salater eller bagværk.

Brændenældechips

  • 1 stor håndfuld brændenælde-topskud
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt
  • Skyl brændenældeskud grundigt, og dup dem tørre. Kom dem i en stor skål, og vend i lidt olie og salt. Spred ud på en bageplade, og bag i ovnen, 200 grader i 5-10 min. Hold øje med, at de ikke bliver brændte.
Brændenælder rige på jern og c-vitaminer, så de er oplagte at tage med i efterårets kostplan.
Brændenælder rige på jern og c-vitaminer, så de er oplagte at tage med i efterårets kostplan. Foto: Bernd Kröger/Panthermedia/Ritzau Scanpix