1. Udlændinge – Ressource eller belastning?
"Det bliver først og fremmest spændende at se, hvad der kommer til at ske på udlændingeområdet, hvor der i øjeblikket er spændinger mellem regeringen og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Hvor regeringen mest ser udlændinge som en arbejdskraft, der kan være med til at holde den danske vækst i gang og afhjælpe flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, mener Dansk Folkeparti derimod, at så mange som muligt skal sendes ud af landet. og at man skal begrænse indvandringen mest muligt.
Man taler om forskellige typer udlændinge, og spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre for regeringen at lave reglerne, så Danmark forbliver attraktiv for de ”rigtige” - den kvalificerede arbejdskraft - samtidig med, at man beholder muligheden for at sende de uønskede - afviste asylansøgere og flygtninge - ud af landet. En krølle er, at mange af de flygtninge, der bor i Danmark i dag faktisk er kommet i arbejde. Vil man satse på at smide dem ud?"
2. Klima – Bønder, biler og boliger
Det næste store spørgsmål er, om regeringen kan lande en ny stor klimaaftale. Ved sidste folketingssamling blev der indgået en aftale om energiafgifterne. Oppositionen har kritiseret regeringen for ikke at gøre nok for. at Danmark kan leve op til målene om at reducere udledningen af CO2, så man på længere sigt kan holde temperaturstigningen i verden på under 2 grader og helst under halvanden grad. Det var, hvad FN satte som mål med klimaaftalen Paris i 2015. Derfor har regeringen lovet, at der i efteråret kommer en klimaaftale, som tager fat i nogle af de øvrige centrale områder.
Forhandlingerne om en klimaaftale vedrører det, man kalder de tre B’er: Bønder, biler og boliger. Det er de områder, som ikke er omfattet af EU´s kvotesystem for udledning af drivhusgasser, det vil sige transport, landbrug og boligområdet. Det er samtidig de områder, det har været sværest at gøre noget ved. Det handler blandt andet om udvidelse af skovarealer, mindre svineproduktion og færre benzin- og dieselbiler.
Særlig det sidste er den samlede opposition stor fortaler for. Statsministeren har også åbnet op for, at benzin- og diseldrevne biler skal udfases. Problemet er bare, at staten lige nu tjener milliarder på bil- og brændstofsafgifter. Det store politiske spørgsmål er derfor, hvordan man omlægger til grønne alternativer, uden bunden ryger ud af den danske statskasse.
3. Sundhed – regionerne står for skud
Sidst men ikke mindst kommer det danske sundhedssystem til debat det kommende efterår. Regeringen ønsker en sundhedsreform, som forandrer strukturen i sundhedssystemet. Det vil de borgerlige partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative gøre ved at skille sig af med regionerne. Venstre har endnu ikke klart meldt ud, hvad dets ønske er.
Udfordringen er, at der i dag er meget store regionale forskelle på kvaliteten af tilbuddet i det danske sundhedssystem. Nogle regioner gør det rigtigt godt, mens andre gør det mindre godt. Men området er politisk vanskeligt. Ingen sundhedsminister ønsker, at de fårlige sager skal havne på deres bord, hver gang der går noget galt på et af landets hospitaler, så en total statsliggørelse af sundhedssystemet, som Dansk Folkeparti ønsker, kommer næppe på tale.
4. Og så jokeren – Folketingsvalget
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår det næste folketingsvalg kommer. Valget, som skal holdes senest den 17. juni næste år, kan gøre det vanskeligt at gennemføre større reformer som dem, regeringen satser på.
Man må gå ud fra, at regeringen vil satse på at indgå så mange aftaler som muligt, sådan at de i den kommen valgkamp kan bryste sig af handlekraft. Omvendt har de partier, som regeringen skal forhandle med – især Dansk Folkeparti men også i nogen udstrækning Socialdemokratiet og Radikale Venstre – ikke særlig stor interesser i at hjælpe regeringen så kort tid før et valg. Ligesom de hver især har behov for at markere sig.
Statsministeren har selv lagt op til, at han først udskriver valg i det nye år og indikerer dermed, at der er god tid til at gennemføre politiske aftaler. Historisk har det dog været vanskeligt at lave store politiske aftaler lige op til et folketingsvalg.