Se de indsendte billeder fra årets fotokonkurrence ”Med troen på ferie”

Sommeren igennem kører Kristeligt Dagblads årlige fotokonkurrence ”Med troen på ferie”. Her kan du se et udvalg af de billeder, der er blevet indsendt, og læse mere om, hvordan man deltager

Her ses et billede fra sidste års udgave af konkurrencen "Med troen på ferie".  Om billedet skriver fotografen: "For mig emmer det her billede af guddommelighed. Aftensolen, som giver den summende mark en varm magisk farve, som kontrast til den kølige blå himmel og midt i ligger kirken, hvor de to mødes."
Her ses et billede fra sidste års udgave af konkurrencen "Med troen på ferie". Om billedet skriver fotografen: "For mig emmer det her billede af guddommelighed. Aftensolen, som giver den summende mark en varm magisk farve, som kontrast til den kølige blå himmel og midt i ligger kirken, hvor de to mødes." . Foto: Koushi Radhakrishnan.

Solskin, koldskål, bare tæer og en tur i bølgen blå. Endelig er højsommeren over os, og det betyder for de flestes vedkommende tid til lidt velfortjent ferie. 

Måske skal du på vandreferie på Bornholm, på sejltur til nogle af Danmarks smukke øer eller måske endda en tur til udlandet med et spritnyt coronapas i hånden? 

Uanset destinationen vil der sikkert opstå øjeblikke, som fortjener at blive foreviget. Hvis dine feriebilleder på en eller anden måde relaterer sig til tro, har du mulighed for at deltage i Kristeligt Dagblads fotokonkurrence "Med troen på ferie". 

Hvordan troen ser ud, når du møder den på din ferie? Er det aftenbål og fællessang på en spejderlejr, en flok nonner, der går gennem snoede gader eller et kirkespir, der titter frem i morgendisen? Kun fantasien sætter grænser. 

De bedste billeder kommer i avisen og førstepræmien for det bedste feriefoto er et gavekort på 2000 kroner til boghandlerkæden Bog & Idé. 

Sådan gør du
Send os dit bedste feriefoto af et religiøst motiv til feriefoto@k.dk. Billedet skal være taget i år 2021, og man skal oplyse navn, adresse og telefonnummer. Ved indsendelse accepterer man, at billedet kan bruges i Kristeligt Dagblad. Husk også at skrive, hvad der ses på billedet, hvor det er taget, og hvem eventuelle personer på fotoet er.

Kristeligt Dagblads cheffotograf, Leif Tuxen, giver følgende fem råd til fotokonkurrencen: 

  • Den enkle komposition er ofte den stærkeste.
  • Find gerne spændende detaljer, og lad dem indgå i billedet.
  • Skarpt sollys er ingen gevinst. Lidt skyet vejr giver ofte flot lys.
  • Undgå panoramaer. De bliver tit flade og kedelige.
  • Gå gerne tæt på motivet.

Et udvalg af de indsendte bidrag vil løbende blive publiceret i denne artikel - følg med og bliv inspireret!

Dette billede er taget på en halvskyet dag til gudstjeneste i Københavns Domkirke. Fotograf Helle Olsen skriver: "Pludselig brød solen frem og dannede motiv med lys og skygge. Lyset sender sine stråler ned over Apostlen Philip, der trofast står med sit jernkors."
Dette billede er taget på en halvskyet dag til gudstjeneste i Københavns Domkirke. Fotograf Helle Olsen skriver: "Pludselig brød solen frem og dannede motiv med lys og skygge. Lyset sender sine stråler ned over Apostlen Philip, der trofast står med sit jernkors." Foto: Helle Olsen
"I Danmark er der altid en kirke ved vejen," skriver fotografen Allan Graugaard Nielsen. På billedet ses Vestervig Kirke.
"I Danmark er der altid en kirke ved vejen," skriver fotografen Allan Graugaard Nielsen. På billedet ses Vestervig Kirke. Foto: Allan Graugaard Nielsen
Dette billede er taget under fotografens femte Camino-vandring. Hun skriver følgende: "Mit foto er fra Cruz de Ferro, hvor jeg sov under stjernerne og sammen med de andre pilgrimme nød energien fra himlen, helvede og alt derimellem. "
Dette billede er taget under fotografens femte Camino-vandring. Hun skriver følgende: "Mit foto er fra Cruz de Ferro, hvor jeg sov under stjernerne og sammen med de andre pilgrimme nød energien fra himlen, helvede og alt derimellem. " Foto: Susan Vinzents Jensen
Billedet er fra Flade Kirke på Mors. Fotografen bag billedet og hendes mand, som man ser på billedet, har vandret Mors rundt denne sommer, og undervejs stødte de på flere kirker. Om billedet skriver fotografen: "Vi var hver dag inde at synge en salme og tanke op med stilhed og bøn i en de kirker, der var på dagens rute," og hun giver fotoet titlen "Pitstop i kirken".
Billedet er fra Flade Kirke på Mors. Fotografen bag billedet og hendes mand, som man ser på billedet, har vandret Mors rundt denne sommer, og undervejs stødte de på flere kirker. Om billedet skriver fotografen: "Vi var hver dag inde at synge en salme og tanke op med stilhed og bøn i en de kirker, der var på dagens rute," og hun giver fotoet titlen "Pitstop i kirken". Foto: Anna-Marie Hansen
Dette billede er taget på en kirkegård i bygden Vidareidi på Færøerne, skriver fotografen og tilføjer: "Korsene er sat over to små søskende, som døde i sommeren 1874. Den ene var tre måneder og den anden tre år. Smukt og sørgeligt på samme tid."
Dette billede er taget på en kirkegård i bygden Vidareidi på Færøerne, skriver fotografen og tilføjer: "Korsene er sat over to små søskende, som døde i sommeren 1874. Den ene var tre måneder og den anden tre år. Smukt og sørgeligt på samme tid." Foto: Eydna Eliasen
Dette foto forestiller en lille kirke i bjerglandsbyen Olympos på den græske ø Karpathos.
Dette foto forestiller en lille kirke i bjerglandsbyen Olympos på den græske ø Karpathos. Foto: Thanne Helvig
På billedet ses statuen af Knud den Hellige med ryggen til Odense Domkirke og front mod Skt. Albani Kirke, skriver fotografen. Knud den Hellige var konge af Danmark fra 1080 til 1086 og ligger begravet ved Odense Domkirke, som også hedder Sankt Knuds Kirke.
På billedet ses statuen af Knud den Hellige med ryggen til Odense Domkirke og front mod Skt. Albani Kirke, skriver fotografen. Knud den Hellige var konge af Danmark fra 1080 til 1086 og ligger begravet ved Odense Domkirke, som også hedder Sankt Knuds Kirke. Foto: Lise Dyrby Nielsen
Dette billede er taget ved Vestervig Kirke. Fotografen skriver: "Da jeg så dette, kom jeg til at tænke på den smukke salme: ”Lysets engel går med glans”. Her er ingen skygger, og den store, imponerende kirke favnes af lyset, ja tårnets gavl stråler ligefrem. På P-pladsen står en enkelt bil, som et symbol på, hvor små vi mennesker er, når vi måler os med himlen og lyset."
Dette billede er taget ved Vestervig Kirke. Fotografen skriver: "Da jeg så dette, kom jeg til at tænke på den smukke salme: ”Lysets engel går med glans”. Her er ingen skygger, og den store, imponerende kirke favnes af lyset, ja tårnets gavl stråler ligefrem. På P-pladsen står en enkelt bil, som et symbol på, hvor små vi mennesker er, når vi måler os med himlen og lyset."
Foto: Pia Brunse
Dette billede er taget fra døren i våbenhuset i Thorning Kirke. Fotografen skriver følgende: "Da jeg gik Hærvejen fra Hirtshals og syd over, besøgte jeg alle de kirker, som var åbne på min vej. Billedet er taget efter aftensang og beskriver for mig roen, som jeg oplevede netop denne aften. Vi havde siddet lige udenfor kirken i varmen med enkelte levende lys."
Dette billede er taget fra døren i våbenhuset i Thorning Kirke. Fotografen skriver følgende: "Da jeg gik Hærvejen fra Hirtshals og syd over, besøgte jeg alle de kirker, som var åbne på min vej. Billedet er taget efter aftensang og beskriver for mig roen, som jeg oplevede netop denne aften. Vi havde siddet lige udenfor kirken i varmen med enkelte levende lys." Foto: Christina Borger
"På en gåtur i smukke Ebeltoft dukker kirken pludselig op om et gadehjørne," skriver fotografen om dette billede.
"På en gåtur i smukke Ebeltoft dukker kirken pludselig op om et gadehjørne," skriver fotografen om dette billede. Foto: Mette Frederiksen
Billedet forestiller Trans Kirke nord for Thorsminde og syd for Bovbjerg fyr i Vestjylland. Om billedet skriver fotografen: "Trans Kirke, der skutter sig mod vinden fra Vesterhavet."
Billedet forestiller Trans Kirke nord for Thorsminde og syd for Bovbjerg fyr i Vestjylland. Om billedet skriver fotografen: "Trans Kirke, der skutter sig mod vinden fra Vesterhavet." Foto: Marie Johansen
Billedet viser premieren på lysværket "Solhesten" af kunstneren Karen T, og det er taget ved Solvognens Fundsted i Odsherred.
Billedet viser premieren på lysværket "Solhesten" af kunstneren Karen T, og det er taget ved Solvognens Fundsted i Odsherred. Foto: Birthe Dahl Hansen
Dette billede er taget ved Mårup Kirke ved Lønstrup i Nordjylland.
Dette billede er taget ved Mårup Kirke ved Lønstrup i Nordjylland. Foto: Anna Grethe Sangild Nielsen
Billedet forestiller klosteret på den norske ø Selja. Om billedet skriver fotografen blandt andet: "Selja kloster er Norges ældste pilgrimsmål. Stedet ligger på en vejrhård ø ud mod Atlanterhavet. Efter reformationen blev mange af stenene fjernet og brugt andre steder, blandt andet til byggesten i København. Et besøg værd og en meget spændende historie, som rører en."
Billedet forestiller klosteret på den norske ø Selja. Om billedet skriver fotografen blandt andet: "Selja kloster er Norges ældste pilgrimsmål. Stedet ligger på en vejrhård ø ud mod Atlanterhavet. Efter reformationen blev mange af stenene fjernet og brugt andre steder, blandt andet til byggesten i København. Et besøg værd og en meget spændende historie, som rører en."
Foto: Ingrid Fuglseth Jensen
Dette billede forestiller St. Nicolai kirke i Lemgo i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland og det æbletræ, der er plantet foran kirken. Fotografen skriver med henvisning til et Luther-citat: "På trods af en pandemi og en delstat, der har nødretstilstand på grund af oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer, minder Luther os om at plante et træ i dag. Og det har man så gjort her."
Dette billede forestiller St. Nicolai kirke i Lemgo i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland og det æbletræ, der er plantet foran kirken. Fotografen skriver med henvisning til et Luther-citat: "På trods af en pandemi og en delstat, der har nødretstilstand på grund af oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer, minder Luther os om at plante et træ i dag. Og det har man så gjort her." Foto: Tove Mortensen
Dette billede fra Fanefjord Kirke på Møn er taget på en vandretur i maj. På billedet ses fotografens hustru.
Dette billede fra Fanefjord Kirke på Møn er taget på en vandretur i maj. På billedet ses fotografens hustru. Foto: Jonni Sørensen
Billedet er fra Marmorkirken i København. Her er far og sønner i gang med at udpege de tre apostle Thomas, Jakob og Peter, som de hver især er opkaldt efter.
Billedet er fra Marmorkirken i København. Her er far og sønner i gang med at udpege de tre apostle Thomas, Jakob og Peter, som de hver især er opkaldt efter. Foto: Lotte Dige Nielsen
På fotoet ser man Olavskirken i Kirkjubøur på Færøerne. Fotografen sendte billedet til Kristeligt Dagblad med ordene "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende", et citat af Jesus fra Matthæusevangeliet.
På fotoet ser man Olavskirken i Kirkjubøur på Færøerne. Fotografen sendte billedet til Kristeligt Dagblad med ordene "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende", et citat af Jesus fra Matthæusevangeliet. Foto: Bernt Andersen
På dette billede har fotografen fanget spejlingen af Hornbæk Kirke i sognehusets vindue.
På dette billede har fotografen fanget spejlingen af Hornbæk Kirke i sognehusets vindue. Foto: Kim John Andersen
Dette billede er taget i midnatssol ved Ilulissat i Grønland. Fotografen skriver: "Katedral i Isfjorden ved Ilulissat i Grønland. Guds skaberværk er stort."
Dette billede er taget i midnatssol ved Ilulissat i Grønland. Fotografen skriver: "Katedral i Isfjorden ved Ilulissat i Grønland. Guds skaberværk er stort." Foto: Else Højvang
Dette billede af Trans Kirke i Vestjylland er taget fra en sommerhusterrasse lige omkring solnedgang.
Dette billede af Trans Kirke i Vestjylland er taget fra en sommerhusterrasse lige omkring solnedgang. Foto: Peter Fischer-Nielsen
På dette billede ser man udgangen fra kirkegården ved Jannerup Kirke i Thy mod en overskyet himmel.
På dette billede ser man udgangen fra kirkegården ved Jannerup Kirke i Thy mod en overskyet himmel. Foto: Solveig Carton
Hanne Raunsmed var med sin niece Jenny på udstilling i en gammel slagteribygning i Faaborg for at se Jim Lyngvilds fortolkning af syv bibelske fortællinger. "Det sætter dialogen i gang, og billederne lyser op i mørket. Vi snakker om renhed, styrke og mod til både at se og tro," skriver Hanne Raunsmed om oplevelsen.
Hanne Raunsmed var med sin niece Jenny på udstilling i en gammel slagteribygning i Faaborg for at se Jim Lyngvilds fortolkning af syv bibelske fortællinger. "Det sætter dialogen i gang, og billederne lyser op i mørket. Vi snakker om renhed, styrke og mod til både at se og tro," skriver Hanne Raunsmed om oplevelsen. Foto: Hanne Raunsmed
På en tidlig morgencykeltur i Holstebro kom Winnie Fox og hendes mand forbi Holstebro Kirke og skulpturen "Kirken" af Hans Pauli Olsen, der hviler foran. "Det er en smuk skulptur i sin egen ret, men badet i det tidlige morgenlys var det en helt speciel oplevelse for min mand og jeg. Synet gav sådan en dejlig ro i maven, og vi cyklede derfra med en stærk følelse af, at en højere magt holder hånden over os alle," skriver Winnie Fox om billedet.
På en tidlig morgencykeltur i Holstebro kom Winnie Fox og hendes mand forbi Holstebro Kirke og skulpturen "Kirken" af Hans Pauli Olsen, der hviler foran. "Det er en smuk skulptur i sin egen ret, men badet i det tidlige morgenlys var det en helt speciel oplevelse for min mand og jeg. Synet gav sådan en dejlig ro i maven, og vi cyklede derfra med en stærk følelse af, at en højere magt holder hånden over os alle," skriver Winnie Fox om billedet. Foto: Winnie Fox
Billedet er taget ved Sermermiut, Ilulissat i Grønland og forestiller en gammel kirkegård, der sidst er brugt i 1980'erne. "Man bliver meget ydmyg, når man går her," skriver fotografen.
Billedet er taget ved Sermermiut, Ilulissat i Grønland og forestiller en gammel kirkegård, der sidst er brugt i 1980'erne. "Man bliver meget ydmyg, når man går her," skriver fotografen. Foto: Pia Hansen
Dette billede er fra en "Drop in"-vielse på Kirkeskibet i Københavns Sydhavn lørdag den 5. juni. Fotografen skriver om begivenheden: "Det var en fantastisk og smuk eftermiddag, hvor otte par med familier mødte op og blev viet på vandet under åben himmel. Her er det præst Helene Ferslev, som vier et af de otte forelskede par."
Dette billede er fra en "Drop in"-vielse på Kirkeskibet i Københavns Sydhavn lørdag den 5. juni. Fotografen skriver om begivenheden: "Det var en fantastisk og smuk eftermiddag, hvor otte par med familier mødte op og blev viet på vandet under åben himmel. Her er det præst Helene Ferslev, som vier et af de otte forelskede par." Foto: Thomas Heie Nielsen
Mellem træerne kan man se et klokketårn. Billedet er fra Hannerup Kirke ved Fredericia.
Mellem træerne kan man se et klokketårn. Billedet er fra Hannerup Kirke ved Fredericia. Foto: Bent Oxbøll
Dette billede er indsendt af Rebekka Slot-Henriksen, som man ser på billedet. Hun skriver: "Jeg synes bare Guds natur er så smuk, så billedet er af Guds fantastiske mesterværker - natur og mennesker!" Billedet er taget på en strand på Langeland.
Dette billede er indsendt af Rebekka Slot-Henriksen, som man ser på billedet. Hun skriver: "Jeg synes bare Guds natur er så smuk, så billedet er af Guds fantastiske mesterværker - natur og mennesker!" Billedet er taget på en strand på Langeland. Foto: Andreas Slot-Henriksen
Om dette billede skriver fotografen Dorthe Nielsen: "Frederiksborg Slotskirke imponerer indvendigt, som det også var tiltænkt fra bygherrernes side. Udvendigt fascinerer det mig dog allermest med oplevelsen af den indbyggede kirke og de diskrete, men alligevel tydelige vinduer, der vidner om dens tilstedeværelse. Det er en inspirerende løsning."
Om dette billede skriver fotografen Dorthe Nielsen: "Frederiksborg Slotskirke imponerer indvendigt, som det også var tiltænkt fra bygherrernes side. Udvendigt fascinerer det mig dog allermest med oplevelsen af den indbyggede kirke og de diskrete, men alligevel tydelige vinduer, der vidner om dens tilstedeværelse. Det er en inspirerende løsning." Foto: Dorthe Nielsen
Dette billede er taget ved Gjøl. Fotografen Troels Tejlgaard har indsendt billedet med teksten: "Jesus sagde: Jeg er vejen", en henvisning til Johannesevangeliets kapitel 14.
Dette billede er taget ved Gjøl. Fotografen Troels Tejlgaard har indsendt billedet med teksten: "Jesus sagde: Jeg er vejen", en henvisning til Johannesevangeliets kapitel 14. Foto: Troels Tejlgaard
Billedet forestiller døren til Sankt Pauls Kirke i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg.
Billedet forestiller døren til Sankt Pauls Kirke i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg. Foto: Eric R. Fajardo
Foto: Jakob Schow-Madsen
Foto: Allan Graugaard Nielsen
Foto: Anne-Grete Hansen
Foto: Birgitte Aalling
Foto: Brita Bastogi
Foto: Marianne Asmussen
Foto: Christen A Olesen
Foto: Christen A Olesen
Foto: Christina Faurby Birck
Foto: Christina Faurby Birck
Foto: Christian Faurby Birck
Foto: Eva Jerg
Foto: Gunnvá Bak Mortensen
Foto: Inge-Lise Lollike
Foto: Ingrid Grønbæk
Foto: Janne Rude
Foto: Karsten Jervad
Foto: Karsten Schmidt
Foto: Lene Steenbuch
Foto: Lone Hage Rasmussen
Foto: Marie Johansen
Foto: Mette Frederiksen
Foto: Peder Østergård Jensen
Foto: Roland Christiansen
Foto: Solveig Carton
Foto: Vagn Borregaard
Foto: Vagn Borregaard
Foto: Vagn Borregaard
Foto: Vania Pereira
Foto: Vania Pereira
Foto: Annie Ogdal
Foto: Ellen Aarlit Gade
Foto: Ingen Marie Kirketerp Hansen
Foto: Peter Johansen
Foto: Peter Johansen
Foto: Peter Johansen
Foto: Per Bæk Jensen
Foto: Søren Gerhardt
Foto: Lotte Dige Nielsen
Foto: Thomas Nielsen
Foto: Pia Hansen

Artiklen opdateres løbende med nye billeder.