Tonsvis af ekstra CO2-udslip, udnyttelse af sårbare kulturfolk, ødelagte naturområder, forurenede strande, nedslidning af kulturminder, drab på truede dyr, prostitution og pædofili er velkendte konsekvenser af turisme, som vi i Vesten har praktiseret den siden flyrejser blev tilgængelige for middelklassen i 1970'erne.
Der er al mulig grund til at tro, at de hastigt voksende middelklasser i Asien vil fortsætte traditionen og dermed give øget pres på de populære destinationer - samt åbne rejsemål, som indtil nu har undgået turistinvasionen.
LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus: Tag ansvar på charterferien
Turisme er i den henseende blot et af mange udtryk for det pres, som stigende befolkning og velstand lægger på klodens ressourcer. Det er et velfærdsgode, at større dele af jordens befolkning har et arbejde og muligheden for at holde fri fra det. Det vil være at kæmpe mod vejrmøller at forlange, at de blot skal blive hjemme i ferien og hygge med familien. Turisme har også positive konsekvenser ved for eksempel at fordele velstanden ud til områder, hvor uddannelse og naturgivne betingelser ikke giver mange muligheder for andre former for indkomst. Områder, som ellers ville blive affolket, når befolkningen af nød blev tvunget til at søge mod allerede overbefolkede storbyer.
For den bevidste forbruger, som ønsker at koble valg af ferieform med egen etik, er der gode muligheder for at træffe valg, der begrænser turismens skadevirkninger og fremmer de positive aspekter. Det er muligt at vælge rejsemål, hvor myndigheder og turistbranchen aktivt bekæmper miljø- og menneskelig forurening. Man kan under opholdet gøre meget for at vælge menneskelig udnyttelse fra og selv bidrage til at respektere love, som sigter på at beskytte natur og den lokale økonomi.
En stor del af den ekstra CO2-belastning stammer fra flyrejsen. Her kan en personlig strategi være færre, men længere ferier, således at man i stedet for f.eks 14 dage i Thailand hvert år vælger at rejse en måned hvert andet år eller seks uger hvert tredje år og dermed reducere antallet af langdistanceflyvninger.
LÆS OGSÅ: Guide: 5 tips til den forureningsfrie ferie
Længere ferier kan også have fordele for krop og sjæl, men understøttes kun dårligt af det nuværende arbejdsmarkeds tradition for ferie i en årlig cyklus. Det er dermed et eksempel på, at klimavenlige valg ikke kun er den enkeltes anliggende, men involverer mere komplekse løsninger.
Masseturismen er udtryk for et almenmenneskeligt behov for oplevelser og afbræk fra hverdagen, en vigtig del af vores selvrealisering og kan rigtig gennemført styrke den globale sammenhængskraft. For at kloden og kulturen holder til presset, er der dog et lige så indlysende behov for bæredygtige ferievalg, som der er behov for bæredygtighed i hverdagen...
....tænker jeg 10 kilometer oppe over Europa på vej mod min ferie i Norditalien.