Man kan ikke planlægge, hvornår man får børn.
Sådan lyder formaningen ofte, når nogen lidt for ivrigt forsøger at få graviditeter til at passe bedst muligt ind i resten af tilværelsen.
Og det kan man heller ikke, men man kan markant forøge sandsynligheden for, at man når at få det antal børn, man faktisk gerne vil have.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Holland. Her har man for første gang regnet sig frem til, hvornår man skal få sine børn for at være rimelig sikker på at kunne få dem alle.
Beregningerne af folks frugtbarhed er foretaget via en computersimulator, som har undersøgt 10.000 pars forløb i forhold til at få børn. Og tallene er klare:
Er man almindeligt frugtbar, og vil man have 90 procent chance for at få blot et enkelt barn, skal man begynde forsøget, når kvinden er 35 år eller yngre – hvis man altså er indstillet på eventuelt at få reagensglasbehandling.
Ønsker man to børn, skal man senest i gang, når kvinden er 31 år. For tre børn er alderen 28.
Vil man undgå reagensglasbehandling, ændrer tallene sig lidt. For etbarnsfamilier er startalderen da 32 år, for tobørnsfamilier er den 27 år, og vil man gerne have 90 procent sandsynlighed for at få tre børn helt uden hjælp, skal man i gang, når kvinden er 23.
Tallene vil nok overraske mange, vurderer speciallæge Kathrine Birch Petersen fra Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning.
Hun er hovedansvarlig for en ny dansk undersøgelse af, hvorfor mange danske kvinder venter meget længe med at få deres første barn.
Undersøgelsen viser, at der ofte er et stort misforhold mellem mange kvinders forventning til egen fertilitet og virkeligheden.
”Flertallet af kvinder over 35 år, der er kommet i vores rådgivning, kommer først og fremmest for at høre, hvor længe de kan vente med at få deres første barn. De siger, de godt er klar over, at alder er den vigtigste faktor for en kvindes frugtbarhed, men de kender tilsyneladende ikke de specifikke tal. Eller også tror de ikke, tallene gælder for netop dem,” siger hun.
Konsekvensen er ofte, at folk ikke får det antal børn, de gerne vil have.
En international undersøgelse fra 2014 viste således, at mange ønskebørn aldrig bliver født. I Danmark får vi eksempelvis kun cirka halvdelen af de børn, vi gerne vil have.
Men det er ikke kun alder, der afgør, hvor frugtbar man er. Faktorer som vægt, rygning, alkohol, kønssygdomme, koffeinindtag og motion kan ifølge Fertilitetsrådgivningen også spille ind.
Overvægt øger risikoen for spontan abort hos kvinder og nedsat sædkvalitet hos mænd. Jo mere man ryger eller drikker, jo længere tid tager det at blive gravid, og man øger risikoen for abort og dårlig sædkvalitet.
Har man haft kønssygdommen klamydia, kan det give betændelse, som gør det sværere at blive gravid, og mere end fem kopper kaffe om dagen kan skabe samme problem.
Motion øger frugtbarheden, men for meget hård motion – det vil sige tre-fire timer ugentligt – kan nedsætte frugtbarheden og øge risikoen for abort.
Blive klogere på fertilitetsprognoserne i grafikken herunder