Her er syv eksistentielle film, du skal se i efterårsferien

Efterårsferie er for mange en mulighed for at komme ned i gear og krybe ind under et lunt tæppe med en god film. Kristeligt Dagblads filmanmeldere Henrik Wivel og Søren Hermansen har udvalgt syv eksistentielle film, der er værd at bruge sine feriedage på

Kurosawas Red Beard kredser om instruktørens favoritemner: eksistentialisme og humanisme. Filmen handler om en ung læge, der af sin mentor opdrages til altruisme, næstekærlighed og social retfærdighed. Selvom Kurosawa som vanligt opstiller præmissen om, at verden er et ulyksaligt sted planter lægen et håb om, at verden kan forandre sig til det bedre.
Kurosawas Red Beard kredser om instruktørens favoritemner: eksistentialisme og humanisme. Filmen handler om en ung læge, der af sin mentor opdrages til altruisme, næstekærlighed og social retfærdighed. Selvom Kurosawa som vanligt opstiller præmissen om, at verden er et ulyksaligt sted planter lægen et håb om, at verden kan forandre sig til det bedre. Foto: Nf/Ritzau Scanpix.

Petra, 2019, Spanien
Instrueret af: Jaime Rosales

Petra har aldrig kendt sin far, og efter moderens død beslutter hun sig for at grave ned i sin fortid. Derfor flytter hun til Catalonien for at stå i lære hos en kunstner. Filmlærredet fyldes op med idylliske billedscener fra de bjergtagende spanske omgivelser, men snart begår en stuepige selvmord, og langsomt begynder råddenskaben at sive ud af alle afkrogene. Filmen kredser om løgn og identitetssøgning, og hvad der sker, når løgnen bliver himlen. Instruktøren Jaime Rosales er blevet kaldt Spaniens svar på Lars von Trier, hvilket bliver synligt, når han leger med den menneskelige psykologi og sætter ondskab på tapetet.

Downtown Abbey, 2019, engelsk
Instrueret af: Michael Engler

Vi befinder os i 1927 hos den adelige ærkebritiske Crawley-slægt og deres tjenestefolk på Downtown Abbey. Serien, som filmen er bygget over vandt enorm popularitet, nok fordi den kredser om begreber som ære og loyalitet, der fylder mindre i dag. Således bliver den et vindue ind til en svunden tid, hvor det var trygt at kende sin plads i hierarkiet. Derudover minder den os om, at England har været andet end forfatningsstridigheder og kan derfor ses som en fortolkningsnøgle ind til Brexit. Den portrætterer overklassen, hver med sine kvaler, indspundet i et halvfeudalt system, hvor de, man kunne forvente ville gøre oprør, ikke gør det. Hvorfor valgte englænderne at forlade EU? Måske fordi det engelske folk er præget af en dybt forankret konservatisme, og en grundlæggende modstand mod alt udefrakommende til stadighed sidder dybt i befolkningen.

Den yderste dom, 1969, Rusland
Instrueret af: Andrei Tarkovsky

En film om den unge ikonmaler Andrei Rublevs (1360-1430) selvstændige kunstneriske passion i en middelalderlig verden af undertrykkelse. Vi befinder os i en periode i Rusland, hvor krigene hærger mellem rivaliserende kongedømmer. Rublev tvivler på kunstnerens opgave i verden, og om kunstens væsen ikke er mere end at portrættere det, magthaverne ønsker af ham. Han bliver bedt om at male det bibelske motiv ’den yderste dom’, men fortvivles over at skulle indgyde mere frygt i et allerede plaget folk. Han kæmper med indre dæmoner og erkender, at han må tage ansvar for eget talent. Filmen er ikke let tilgængelig, da dialogerne er sære, skelnen mellem drøm og virkelighed flyder sammen, og den er propfyldt med symbolik. Men det er ikke for ingenting, at den ofte er blevet kaldt for verdens bedste film.

Køresvenden, 1921, Sverige
Instrueret af: Victor Sjöström

”Jeg var dybt rystet over filmen. Ikke fordi jeg forstod den eller noget, men fordi jeg ganske enkelt blev påvirket af dens enorme filmiske kraft.” Sådan udtalte den nu afdøde svenske filminstruktør Ingmar Bergman om filmen, som han så første gangsom dreng, og Sjöströms tæft for psykologi har Bergman utvivlsomt bragt med ind i sine egne film. Det er et socialt melodrama med kærlighedens forløsende kraft som tema, som bygger på Selma Lagerlöfs berømte roman fra 1912 med samme titel. Filmen forener social realisme med religiøse motiver og tager sin begyndelse ved et drikkegilde nytårsaften, hvor et mystisk genfærd dukker op ved hovedpersonens drikkegilde. Den kutteklædte kusk konfronterer ham med al den ulykke, hans eksistens har forårsaget, og inden længe kommer dødskusken efter ham. Det er et stærkt stumfilmsdrama, som kredser om eksistentielle temaer som skyld og straf i et lille forhutlet landsbysamfund, men også en stærk skæbnefortælling om menneskets fald og genvindelse af sig selv.

Festen, 1998, Danmark
Instrueret af: Thomas Vinterberg

Christian er taget til Frankrig for at fejre sin fars 60-års fødselsdag. Han er blevet bedt om at holde talen, og det gør han gerne. Her vækker han fortidens rædsler til live ved at afsløre en dysfunktionel families dybeste hemmelighed. Filmens temaer er opgør og udsoning af skyld i pagt med både levende og døde. Filmen opfylder dogmekollektivets ti bud, som handler om at modarbejde visse tendenser i tidens film, såsom underlægningsmusik, farvefiltre og overfladisk blod og spænding. Det overflødige skal væk, kameraet skal være håndholdt og fokusset skal være på den rene fortælling.

Mandskoret, 2019, Norge
Instrueret af: Petter Sommer og Jo Vemund Svendsen

Dokumentarfilmen skildrer et mandskor af en gruppe øldrikkende, larmende mænd, der står foran deres største koncert nogensinde. De skal nemlig varme op for Black Sabbath og Ozzy Osbourne. Men pludselig rammes deres dirigent af en uhelbredelig kræftsygdom, og hele tilværelsen ændrer sig. Dødens nærvær træder ind på scenen, og i midt i denne fortvivlelse opstår nære venskaber. Filmen spiller på den - nok ofte korrekte - kliche om, at mænd ikke taler så meget sammen, før det bliver nødvendigt. Gruppen vokser sammen og skaber et rum, hvor det uudtalte blive udtalt. Filmen skildrer musikkens lægende kræfter, skæbnens uforudsigelig og stærke venskaber.

Rødskæg, 1965, Spanien
Instruet af: Akira Kurosawa

Filmen bygger delvist på den japanske romanforfatter Shugoro Yamamotos noveller og Fjodor Dostojevskijs novelle ”De ydmygede og sårede”. Filmen handler om en ung læge, der af sin mentor opdrages til altruisme, næstekærlighed og social retfærdighed. Kurosawa opstiller som vanligt præmissen om, at verden er et ulyksaligt sted, hvor mennesker grundlæggende føler ulykke. Men filmens unge læge Red Beard ser, hvordan hans mentor er villig til at opgive alt, bøje reglerne og drage en nærmest umenneskelig kærlighed for sine patienter for deres helbreds skyld. Filmen planter dermed et opbyggeligt håb om, at verden kan forandre sig til det bedre og at godheden findes.