Prøv avisen

Anmeldelse: Faderhusets film ligner sæbereklame

Billede fra filmen. -

MED TRAILER Faderhusets film om sig selv tegner et skønmaleri, men bringer også relevant mediekritik på bane

TO UD AF SEKS STJERNER

Faderhuset har lavet en dokumentarfilm, et vidnesbyrd, et forsvar for sandheden. Ruth Evensen siger det selv et sted: Det er jo os, der kender sandheden, og den skal I have.

Dokumentaren, som er produceret af Faderhuset selv, er lagt på YouTube og derefter sendt til alle dem, som ifølge Faderhuset har bidraget til det, som Faderhuset kalder Danmarks største mediehetz eller karaktermord.

DOKUMENTATION: Se Faderhusets film, "Undskyld Ruth" her

Offentlighedens opmærksomhed blev for alvor rettet mod Faderhuset og Ruth Evensen i forbindelse med deres køb af det såkaldte ungdomshus på Jagtvej 69 i København. Det var efter sagen med Ungdomshuset, at anklagerne for blandt andet vold og vanrøgt af børn begyndte i medierne. Ingen af anklagerne førte dog til, at politiet rejste sigtelse mod Faderhusets medlemmer.

Men hvad skete der så egentlig? Det er det, filmen gerne vil vise.

I filmens fremstilling var hele sagen en del af en særdeles bevidst og velorganiseret smædekampagne anført af folk som Niels Erik Werner, der i en periode virkede som musiklærer i Faderhuset.

Musiklærerens pludselige fjendtlighed udlægges i filmen som et udslag af forsmået kærlighed til Ruths niece. Umiddelbart efter hendes afvisning af Niels begynder nu nemlig en række anonyme indberetninger om børnemishandling og endda incest i Faderhuset. Foranlediget af Niels Erik Werner sender også Børnerådet en underretning herom til samtlige familier i Faderhuset.

TEMA: Faderhuset

Beskyldningerne om børnemishandling og incest tager pressen ifølge filmen helt ukritisk til sig.

Faderhuset forsøger, forstår man, forgæves at få lov til at forklare sagens rette sammenhæng, men ingen er interesseret i at høre deres udlægning på grund af en psykosehetz.

LÆS OGSÅ: Det onde skal tabe

Ruths datter, Sophia, vender sig mod Faderhuset i bogen Ondskab.

Det var, som om noget havde taget ved hende. Hun ændrede fuldstændig personlighed, udtaler Ruth Evensen et sted.

Faderhuset vil med filmen vise, at de er almindelige mennesker. De er ligesom alle andre. De har blot en anden tro. De er en menighed, der tror på Gud. Med en frisk forkyndelse, som de selv siger, og med et stærkt fællesskab. Måske er det derfor, de har gjort så meget ud af at fremstå pæne i tøjet kvinderne med meget stylet hår og meget makeup.

Desuden gør Ruth Evensen rent hele tiden. Hun fylder vatrondeller i en beholder på badeværelset. Eller laver Nescafe og serverer det i en beigefarvet stue.

Men det mest påfaldende er, at samtlige personer virker så fattede. Som sådan fremstår de endimensionelle og unuancerede. Kun en enkelt gang bliver Asbjørn, Ruths ene søn, revet lidt med, da han umiddelbart efter Ruths bemærkning om, at noget har taget ved Sophia, fortæller, at han, når han ser billeder af søsteren, synes, hun ser ond ud.

Det er alvorligt, at så mange mennesker er blevet anklaget for at mishandle deres børn, uden at der tilsyneladende var belæg for det. Det ville være på sin plads, at den presse, der havde været med til at hænge Faderhuset ud, også havde fulgt bedre op på sagen. Det er derfor forståeligt, at Faderhusets medlemmer ønsker at blive renset.

Desværre er filmen bare ikke overbevisende. Scenariet med det beige interiør, de meget sminkede kvindeansigter ligner lidt for meget en reklame for et vaskemiddel. Sammen med de fattede udtalelser og de tændte stearinlys i beige stuer bliver det bare for meget et skønmaleri. Det er ærgerligt, for Faderhuset har tilsyneladende stof til en dokumentarfilm, der forholder sig kritisk til mediernes håndtering af sagen.

Nana Hauge er konsulent i Folkekirkens skoletjeneste og har tidligere anmeldt film på religion.dk og i Dansk Kirketidende


TRAILER FOR FILMEN "UNDSKYLD RUTH":

Ruth Evensen er formand for frimenigheden Faderhuset Foto: Claus BechClaus Bech