Mellem tomhed og lykke

DR's nye dramaserie "Lykke" halter i afvikling, men rammer flere ømme punkter i det såkaldt lykkelige samfund. Spørgsmålet er nu, om serien for alvor tør tage et moralsk opgør med måden, vi lever på

Mille Lehfeldt spiller Lykke i tv-serien af samme navn. Her ses hun sammen med Thomas Levin, der spiller forskeren Frederik. --
Mille Lehfeldt spiller Lykke i tv-serien af samme navn. Her ses hun sammen med Thomas Levin, der spiller forskeren Frederik. --. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Vi kredser hele tiden om det. Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at vi i dette land kan mærke den lykke, vi konstant hævder, at vi er velsignet med.

Vi er jo danskere. Vi har penge, vi har ironi, vi har frihed, og vi er forskånet for naturkatastrofer og kan leve trygt i rækken af regelrette hverdage. Efter adskillige sæsoner med mørke forbrydelser og politiske intriger har DR's dramaafdeling bevæget sig ud i det store eksistentielle velfærdsrum. Med søndagsserien "Lykke", der er to afsnit gammel, præsenteres vi for centrale kodeord i billedet af et moderne vellykket liv. Sex, selvtillid og karriere.

Tre selvopfyldende begreber, der som en slags glatpoleret parodi på tro, håb og kærlighed betegner nutidens lykkelige, selvbetjente menneske. Vi møder den ambitiøse Lykke, der ansættes som kommunikationsmedarbejder i medicinalfirmaet SanaFortis. Her raser magtkampene, mens Lykkes kolleger Flemming og Charlotte fremstår som netop de rådvilde sjæle, der kendetegner en tid, hvor individet konstant skal definere sig selv. De fleste i firmaet synes underlagt karrierehysteriets forbandelse, og de mere skæve humane aspekter findes hos Lykkes depressive bror Thomas og den gådefulde psykolog Anders. Det er utvivlsomt især disse to, der skal få historien til at rykke.

"Lykke" afvikles i et let og næsten statisk sarkastisk toneleje uden ægte identifikation, og serien er kommet lidt svagt fra start.

Alligevel er der håb, for "Lykke" berører netop det vendepunkt, vi for tiden taler om. Senest i forbindelse med nytårstalerne af statsministeren og Dronningen, der begge opfordrede til alvorlig selvransagelse. Personerne i "Lykke" udstiller klassiske skavanker blandt os – de velnærede – idet de er fanget i misundelse og mindreværd og – som Flemming og Charlotte – må rejse helt til Assisi for at meditere sig til en slags indre ro. De bygger deres liv på præstationer og ydre profil og kan hvert sekund miste fodfæste og falde dybt.

Således portrætterer "Lykke" de skrøbelige danskere, der motiveres af drømmen om egen succes, og spørgsmålet er, hvor langt tv-serien vil gå efter at have sat fingeren på de ømme punkter. Tør den levere mere end en letkøbt romantisk finale, hvor kærligheden overvinder alt, hvilket jo blot er endnu en måde at omgås tomheden på? Ikke, naturligvis, fordi kærligheden selv er tom, men fordi den triviallitterære dyrkelse af den intet har med samfundstænkning at gøre. Og det er dén, vi har brug for. Tænkning angående de lykkelige danskeres mulighed for at finde mening med livet, hvis de indstiller vagtsom misundelse og i stedet fokuserer på, hvad de kan udrette uden personligt at profilere af det.

Lad os derfor inden tredje afsnit i morgen håbe, at "Lykke" vil udarte til noget begavet moralsk af den slags, vi så sjældent oplever.

For vi har ikke brug for flere overfladisk sarkastiske kommentarer til frustreret forkælelse i lykkeland. Vi har ikke brug for mere billig morale om at give kærligheden en chance i endnu et forudsigeligt tosomhedsforløb. Vi har brug for en tv-serie med forslag til, hvad der kan bekæmpe den tomhed, der så nemt følger af at leve i et voldsomt privilegeret samfund. Vi har brug for søndag aften at blive mindet om, at min måde at være til på er med til at forme de andres liv. Nok er "Lykke" foreløbig hverken specielt morsom eller på alle poster helt velspillet, men der er sat et skib i søen, der rammer tidens spørgsmål. Og som måske – hvis forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe vil og tør – kan føre til brugbare tanker hos den enkelte. Indtil videre må serien dog nøjes med tre stjerner, hvoraf den ene går ubeskåret til Lars Brygmann, der i rollen som Flemming fremstiller den danske mand, når han er allermest rørende og umoden og selvoptaget på den fortabte måde siddende i sit blærede boblebad. Den danske lykkelige mand, der virkelig trænger til at blive sat til at udføre noget vigtigt. For de andres skyld.

kultur@k.dk

3. afsnit af "Lykke" sendes på DR 1 i morgen aften.