Fire ud af seks stjerner.
Amerikanerne er et praktisk folkefærd med iværksættermentalitet uden på kedeldragten. En af deres præsidenter sagde endda engang: "The business of America is business". Næsen for gode forretninger er ofte parret med en skepsis over for europæisk intellektualisme og historiebevidsthed, så et mundheld derovre lyder: "Hvis du er så klog, hvorfor er du så ikke rig?". En bank i iværksætterregionen Silicon Valley vil efter sigende ikke låne penge ud til forretningsfolk, der ikke er gået fallit mindst én gang. Går man ned med flaget, er det bare op på hesten igen.
Sådan er vi ikke i Europa. Vidste man det ikke før, så finder man ud af det ved at se filmen "The American" med George Clooney i hovedrollen. Den handler om en amerikansk lejemorder, der har gjort helvede lidt for hedt for sig selv og derfor søger ly i Italien. Men helvede flytter med, vi er jo i Dantes land.
Kort efter ankomsten siger en gammel præst til Clooney: "Du er i helvede, som er der, hvor der ikke er kærlighed." Præstens ord gør indtryk på Clooney. Han er en praktisk indstillet amerikaner med sans for våben og mekanik. Han ved nok, hvordan man samler en lyddæmper på rekordtid, men han har ikke erfaring med den åndelige verden. Lidt senere i Anton Corbijns utraditionelle thriller rammer den gamle pater plet igen. I en skriftelignende samtale siger han til Clooney: "Aahh, du er amerikaner. Du lever i nuet og tror, du kan undslippe historien."
"The American" kan ses som en film om, hvordan den amerikanske drøm om nu- og fremtiden, hvor man kan smide fortiden bort og begynde på en frisk, er en illusion. Historien indhenter nemlig den praktisk anlagte amerikaner på en måde, der ikke skal afsløres her.
For spændende, det er "The American" jo også. Clooney jagtes af mystiske attentatmænd og bruger ellers tiden på en våbenhandel, der skal være hans sidste, inden han trækker sig tilbage og lever i nuet resten af sine dage med sin italienske elskerinde. Indtil han altså indhentes af fortiden.
Instruktøren Anton Corbijn har lavet en smuk og sanselig film. Han svøber ikke det landlige Italien i romantisk, kronisk aftenbelysning, som så mange andre instruktører har for uvane, men skaber et originalt grynet-koldt udtryk og nogle scener, der er som taget ud af en 1970'er-film. Retrolooket harmonerer godt med, at Corbijn har sagt, at han ser sig selv som visuel kunstner; han er i mindre grad historiefortæller. "The American" er altså meget mere end blot en filmatisering (Martin Booths thriller "A Very Private Gentleman" ligger til grund for filmen), og Clooney er mere mørk og indesluttet, end vi normalt ser ham.
Med "The American"s kunstfilms-aura in mente er det meget tænkeligt, at filmen om 10 år går hen og får nyklassikerstatus blandt et stampublikum. Dermed også sagt, at selvom Corbijns nye værk (hans første efter debuten med Joy Division-filmen "Control") ikke har bred appel, vil dens publikum vide at værdsætte den. Dels for dens smukke billeder og stemning, dels for dens eksistentielle tema, der vibrerer mellem præstens ord og Clooneys mord.
The American. USA 2010. Instruktion: Anton Corbijn. 105 minutter. Premiere i 50 biografer.