Robin Hood ville elske Enhedslistens valgfilm

SE VIDEO Enhedslistens valgvideo er fyldt med symboler og følelser, men uden informationer. Sådan lyder dommen fra sognepræst og foredragsholder Kristine Stricker Hestbech, der anmelder partiernes valgvideoer for Kristeligt Dagblad, efterhånden som de har været vist på DR 1

Robin Hood ville elske Enhedslistens valgfilm

De fleste politiske partier har lavet små valgfilm til det kommende folketingsvalg. Filmene vises på DR 1, i takt med at partierne går på skærmen med deres program.

I aftes var det Enhedslistens tur. Deres valgfilm varer to minutter. Det er meget kort. Så det kan være godt lige at se den igen. Et par gange. For den er tæt pakket. Med symboler og følelser.

LÆS OGSÅ:
DF-top forsvarer kritiseret valgvideo

Hvad valgfilmen ikke er pakket med, er informationer. For valgkamp handler om at spå om fremtiden. Ikke om at redegøre for nutiden.

Og spår dét gør Enhedslisten. Valgfilmen falder i to dele, hvor midteraksen tidsligt er lige nu. På den ene side af aksen ligger de seneste 10 års Fogh-regering, og på den anden side af aksen ligger tiden skruet 10 år frem med et socialdemokratisk styre.

Filmen er bygget op med tre lag: baggrund, midte og forgrund. Helt klassisk. Baggrunden er himlen over en terrasse med et solsejl. Ind kommer Johanne Schmidt-Nielsen med et lærred, hun spænder ud, hvorpå fortidsfilmen og fremtidsfilmen vises.

Foran lærredet står så på skift de tre folketingsmedlemmer fra partiet, Johanne Schmidt-Nielsen, Per Clausen og Frank Aaen. De står med store papskilte med filmens nøgleord og ser glade ud. Glæden kommer af, at de kun står der under fremtidsfilmen. Fortiden har de ikke noget at gøre med.

Den er heller ikke rar, fortiden. Himlen er mørk og truende, skyerne farer hen over himlen, imens musikken og grafikken mest af alt minder om noget, de har taget fra Michael Moores konspirationsfilm Fahrenheit 9/11 om terrorangrebet på tvillingetårnene i 2001.

Det er korte, voldsomme klip fra 10-året: soldater i Irak/Afghanistan, dannebrogsdækkede kister båret ud af et Herkules-fly, strejken i sundhedssektoren, politiets rydning af Brorsons Kirke, Lars Løkke Rasmussens (V) mindre heldige fremtoning på klimatopmødet COP15 i København i 2009 samt Pia Kjærsgaards (DF) ord om det gode samarbejde med regeringen.

Dommen er uomtvistelig: Rigtig meget kan gå galt på bare 10 år.

Her ændrer filmen karakter. Himlen bliver til morgenrøde med solen, der står op i øst som tegn på den lyse fremtid, Enhedslisten kan få os til at gå taktfast frem imod: Om 10 år har vi givet dagpenge og kontanthjælp et løft, så arbejdsløse ikke rammes af fattigdom. Vi hjælper dem, der flygter fra krig og tortur, vi gemmer dem ikke væk i lejre, og de har ret til at arbejde og tage en uddannelse. Vi har sørget for, at klimaet endelig bliver taget alvorligt, og vi har skabt 56.000 grønne job. Vi bruger milliarderne på vores fælles sygehuse i stedet for private nu er ventelisterne i bund og kvaliteten i top. Det er faktisk ikke så svært, og det hele er finansieret krone for krone, for der er nemlig penge nok. Hvis bare vi deler mere retfærdigt.

Filmen spiller stærkt på følelserne. Angst for deltagelsen i krigene i verden, bekymring for økonomien, forargelse over indvandrerpolitikken og afmagten over for de store multinationale selskaber, som suger Danmark for penge. Der er ingen tvivl om, at der skal tages penge fra dem. Og fra alle andre, Enhedslisten mener er rige. For rige.

Robin Hood ville elske denne valgfilm.

Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder

Kristeligt Dagblad anmelder partiernes valgvideoer, efterhånden som de har været vist på DR 1