Hele Kristendemokraternes valgvideo kan kun ses her
Kristendemokraternes valgfilm blev sendt i aftes på DR 1. Den er lavet efter konceptet less is more og kommer ikke til at skræmme en eneste væk ved at være hurtig og smart. Den er ingen af delene.
LÆS OGSÅ: Robin Hood ville elske Enhedslisten valgfilm
Den er så gammeldags i sin opsætning, at den kunne være blevet brugt for 10 og 20 år siden også. Per Ørum Jørgensen tegner helt alene nærmest som partiets al-fader dets valgprogram. Valgfilmen er klippet sammen af to scener. Den ene skal ligne en pressekonference, hvor Per Ørum Jørgensen er flankeret af to umælende partifæller, der ser ud til at mistrives i situationen. I den andet sidder Per Ørum Jørgensen i ternet jakkesætsjakke i grov uld, lyseblå skjorte og stribet slips, som passer til partiets layout i orange og blå farver. Filmen er så klippet sammen, så den veksler imellem pressekonferencen, enmandstalen og små klip fra hverdagen i provinsen og på landet.
Filmen er skrabet. Signalerer, at her rutter vi ikke med skatteydernes penge. Dens opsætning er lavet så enkel, at alle, unge som gamle, kan følge med.
Filmen indledes af et vejskilt, hvorpå der står Sygehus efterfulgt af et kilometertal. Tallet stiger og stiger til lyden af en stigende puls fra sygehusets monitor. Ved 90 kilometer går pulsen i stå. En ren gyser, som efterfølges af spørgsmålet: Vælger du pengene eller livet?.
Ingen tvivl om, at Kristendemokraterne synes, regeringen har valgt pengene. Og uden Kristen-demokraterne bliver det småt med livskvaliteten. Kristendemokraterne vil med andre ord længere ind. Det er værdier, det handler om. Værdipolitik.
Per Ørum Jørgensen siger: Jeg har stille og roligt gået rundt i min udkant her i sommerferien og tænkt. I min udkant ... En underspillet måde at få nævnt Udkantsdanmark på. Meget elegant, for Kristendemokraterne ved godt, hvem deres kernevælgere er. Derfor er temaerne også de syge, de gamle, de svage og de lavtlønnede. Afstand til sygehusene og fødeafdelingerne, fattigdomsgrænse for børnefamilier på 23.000 kroner med mere.
Det er problemstillinger, som Kristendemokraterne åbenbart synes især er jyske, da samtlige klip og dialekter i valgfilmen er fra Jylland. Kristendemokraterne lægger meget alvorligt ud og prøver så at peppe den lidt tunge stemning i filmen op med sangen Man sku altid bo på landet sunget med smølfestemme af Inge Aasted fra filmen Andre folks børn fra 1958. Imens overværer vi en lille sketch med en mand, der kommer løbende hen til sin hoveddør, hvor visne blade, en falleret julerose og en grøn mælkekasse flankerer hoveddøren. Så ved vi ligesom, hvor vi er i Danmark eller ikke er. Han smider gummistøvlerne og løber ind til sin kone, der på dårligste dilettantvis råber: Jeg føder jeg tror, der er noget helt galt.
Signalværdien er tyk og bliver direkte underlødig ved at spille på forslidte floskelbilleder om livet på landet. Filmen fremstår usammenhængende og rodet som en usorteret vasketøjsbunke. Selvom det kan være en dyd at spare, ville det have gavnet Kristendemokraternes troværdighed, hvis de havde brugt lidt flere penge på en strammere redigering og en dygtig reklamemand.
Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder
Kristeligt Dagblad anmelder partiernes valgvideoer, efterhånden som de har været vist på DR 1