Filminstruktøren Lisa Jespersen: Hvis man ikke kan grine af sig selv, bliver man latterlig

Filminstruktøren Lisa Jespersen har selv følt sig som en klimabevidst ”Erasmus Montanus-type” over for sin egen familie. Men i sin debutfilm, ”Hvor kragerne vender”, vil hun gerne nuancere kulturkampen mellem land og by

”Når jeg kommer hjem til mine forældre, kan jeg stadig godt kigge på mig udefra og synes, at jeg virkelig er en idiot,” siger filminstruktøren Lisa Jespersen, der selv voksede op på landet, men nu gerne vil være ”så woke som muligt”.
”Når jeg kommer hjem til mine forældre, kan jeg stadig godt kigge på mig udefra og synes, at jeg virkelig er en idiot,” siger filminstruktøren Lisa Jespersen, der selv voksede op på landet, men nu gerne vil være ”så woke som muligt”. Foto: Leif Tuxen

Allerede Ludvig Holberg fik mange komedier ud af at skrive om kulturforskellen mellem land og by. Tit med en både belæst og opblæst vigtigper i rollen som den hjemvendte, belærende søn over for den bondske familie. Men de seneste årtier har man nærmest kunnet fodre grise med hjemstavnsfortællinger om, hvor forfærdeligt det har været at se en ko i stedet for finkultur som barn. Bunkevis af biograffilm og selvbiografiske romanfortællinger har trukket den danske landbrugskultur helt ned i gylletanken, så man som biografgænger godt kunne forstå alle de bedrevidende kunstnere, der flygtede ind til byen fra deres dysfunktionelle familier ude på landet. Men det har måske givet et skævt danmarksbillede.

Artiklen fortsætter under annoncen