Finanskrisen 2007-2009

Ritzau Scanpix/Mads Jensen
1. Introduktion

I årene 2007-2009 oplevede Danmark en økonomisk krise. Både politikere og danskere var modvillige over for gennemgribende reformer, men i den sidste tid af krisen kom både regering og opposition med række planer, der skulle sætte gang i væksten og spænde livremmen på statskassen.

Her kan du blandt andet læse mere om hvad der var årsagerne til krisen, hvor slem krisen var og hvad politikernes økonomiske planer handlede om. God læselyst.

2. Overblik

Krisen i tal: Både på langt og på kort sigt bød krisen på store udfordringer for det danske velfærdssamfund. Antallet af ældre på 70 år eller derover vil stige fra 600.000 til 1,1 million over de næste 30 år.

Ledigheden stiger: Per 1. januar 2010 var der 121.400 arbejdsløse, svarende til 4,3 procent af arbejdsstyrken. Den offentlige saldo blev samlet set svækket med 154 milliarder kroner fra 2008 til 2010. Mere end hver anden danskers privatøkonomi var under krisen finansieret af det offentlige. 15.000 flere danskere var i løbet af fem år endt i langvarig fattigdom. Det var en stigning på næsten 50 procent.

Krisen er global: EU-landenes økonomi skrumpede med 4,1 procent i 2009, og hver tiende arbejdsdygtige europæer manglede job.

De 10 vigtigste økonomiske begreber

Forstå de ord, der bruges i debatten om den finansielle krise. Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut guider Kristeligt Dagblad igennem økonomiens væsentligste termer

Efter os syndfloden

Den økonomiske krise bør føre til samfundsændringer

3. Globale problemer
Eurokrisen

Eurolandenes redningspakke: I oktober 2011 blev EU-landene enige om en omfattende redningsplan for euroen. Redningspakken giver EU mere magt over de enkelte landes finanspolitik og større mulighed for at straffe lande, der ikke lever op til de økonomiske krav. Samtidig tvinger den de større banker til at blive mere økonomisk sikre ved at have en kernekapital på 9 procent. Bankerne har samtidig sagt ja til at halvere deres lån til Grækenland.

EU-forliget redder Europa på målstregen

Strategien med blot at sende flere penge efter de græske problemer slog fejl. Nu bliver der endelig gjort noget ved den europæiske konstruktion

Sydeuropas problemer

Da euroen løb løbsk i Grækenland

Det var ikke dovenskab, men billige eurolån, der fik den græske økonomi til at køre af sporet. Letsindige banker og forblændede europæiske institutioner bærer også deres del af ansvaret

Spanien er europamester i arbejdsløshed

Fodbolden går fri, men ellers er stort set alt andet i Spanien i krise. I årets første kvartal mistede over 250.000 mennesker deres job, og Spanien har nu EU's højeste arbejdsløshed

USA's gældskrise

Fakta om USA's gæld og besparelser

Præsident Barack Obama og Kongressen er enige om at hæve gældsloftet på 14.300 milliarder dollar, der er lig USA's samlede gæld

Kinas økonomi

Der er grænser for, hvad det kinesiske lokomotiv kan trække

Den økonomiske krise i Europa og USAs problemer med at få styr på sin gæld har fået mange til at vende blikket mod Asien. Håbet er, at især væksten i Kina kan trække de vestlige lande ud af krisen

4. Vejen ud af krisen

Den økonomiske krise peger på svagheder ved det kapitalistiske system. Men er der grundlæggende skavanker ved markedsøkonomien, eller var der blot tale om noget, vi kan regulere og justere os ud af? Hvor skal vi hen, og hvem skal styre demokratierne i den rigtige retning?

Gennem samtaler med seks fremtrædende personer satte Kristeligt Dagblad fokus på vejen ud af krisen og dens politiske, økonomiske og kulturelle perspektiver.

"Vi behøver ikke ligefrem elske kapitalismen"

Den ukontrollerede grådighed betragtes i dag nærmest som en dyd, selvom den er hovedårsagen til den aktuelle krise. Derfor skal vi have tøjlet grådigheden, hvis vi skal sikre demokratiet og velfærden, lyder det fra tidligere finansminister Knud Heinesen (S)

De kristne værdier kan hjælpe os ud af krisen

interview Ifølge den tyske benediktinerpræst Anselm Grün vil vores måde at håndtere finanskrisen på være afgørende for, om vi får en fredelig eller mere ekstrem verden

Markedskræfterne er et vildt dyr, som skal holdes i snor

Vi mangler moralsk fantasi, mener den britiske kommentator Paul Vallely, som også ser en afmagt i forhold til, hvordan vi kan påvirke den rå kapitalisme, som har mistet sin moralske forankring

En human kapitalisme kan redde vores skind

Occupy Wall Street-bevægelsen har sat tonen. Vi skal genopbygge kapitalismen, så den arbejder for mennesker i stedet for det omvendte, siger den venstreorienterede amerikanske meningsdanner Katrina vanden Heuvel

Hvor er idéen om Europa?

Europas ledere har glemt at fortælle os, hvad krisen faktisk handler om. Det er vores fælles værdisæt og kulturarv, siger den tyske forfatter og kommentator Peter Schneider i et interview. Han og en række betydelige forfattere og tænkere står bag et manifest for drømmen om Europa

Nordens lys i en post-vestlig verden

Kapitalismens krise markerer afslutningen på Vestens magtposition i verden. Men samtidig er det Vestens og i særdeleshed Nordens værdier om demokrati og retfærdighed, der lyder fra befolkningerne over hele verden. En nordisk oplysningstid skal sikre Vestens indflydelse, mener den franske geostrategiske specialist Dominique Moïsi

5. Politiske løsninger på Danmarks krise
S og SF's plan

S og SF præsenterede i maj 2011 deres løsning på, hvordan hullet i statskassen på 47 milliarder kroner skal dækkes. Den økonomiske plan hedder "Fair Løsning 2020 - Sammen om Danmark". Hovedpunkterne er: (1) Danskerne skal arbejde 12 minutter mere om dagen, (2) Unge skal hurtigere igennem uddannelserne, (3) Unge skal have garanti for praktikpladser, (4) Bankerne og finanssektoren skal betale ekstra skat, (5) Større offentlige investeringer skal skabe økonomisk vækst og (6) Førtidspensionen skal reformeres.

Usikker plan fra S og SF

Tallene hænger ikke sammen i den nye udgave af Fair Løsning

Finansloven 2012

Hvad er en finanslov? Finansloven kan populært beskrives som statens husholdningsbudget. Den bestemmer, hvad staten skal bruge sine penge på det kommende år og påvirker derfor alle dele af samfundet. Loven er ét-årig og skal derfor forhandles og vedtages hvert år.

Sådan ser finansloven for 2012 ud

Næste års finanslov er på plads. Regeringen og Enhedslisten blev enige om statens økonomiske rammer søndag

Finansloven deler vandene

LO jubler over den nye finanslov, der er kommet i hus. Hos Dansk Erhverv finder man dog flere torne end roser

Det blev en finanslov uden ægte rødt

Enhedslisten sprayede et tyndt lag lyserød maling på finansloven for 2012 med især symbolpolitiske sejre, ligesom tidligere Dansk Folkeparti opnåede. Hverken politisk eller økonomisk synes der dog at være rum for en klar venstre-orienteret kurs

V og K's plan

I april 2011 fremlagde VK-regeringen sit svar på Danmarks økonomiske udfordringer. Den økonomiske plan hedder "Reformpakken 2020 - kontant sikring af Danmarks velfærd". Pengene skal primært findes ved at: (1) Alderen på efterløn og pension skal fremrykkes, (2) På sigt skal efterlønnen afskaffes, (3) Begrænse SU'en for at få unge hurtigere gennem uddannelserne, (4) Reform af førtidspension og flexjob, (5) Besparelser i forsvaret, (6) Budgetloft på offentlige udgifter.

Halv kage til det offentlige

Regeringen lægger med sin reformpakke i dag op til, at det offentlige kun må fylde halvdelen af samfundsøkonomien. I dag sluger velfærd og overførselsindkomster 54 procent. Og regeringen og oppositionen strides allerede højlydt om, hvorvidt planen forbedrer eller forringer velfærden

LO: Regeringen svigter de svage

LO-formand kalder regeringens 2020-plan for "dybt usolidarisk". I DI mener man, at den er den rigtige medicin

En modig reform

Regeringen sætter alt på ét bræt med sin 2020-reform

Vismændene mener
6. Danskerne i en krisetid

De færreste bekymrer sig om den økonomiske krise

Ifølge en meningsmåling tager danskerne den økonomiske krise med ophøjet ro. Men det er der ikke noget at sige til, når politikere og medier underspiller krisen, mener eksperter

Danmark vågner af tornerosesøvnen

Efter flere års sorgløshed er der nu stigende krisebevidsthed blandt danskerne, mener flere eksperter. Spørgsmålet er, om det faktisk er godt

Lille land, hvad nu?

Finansmarkederne verden over er præget af turbulens, men hvad gør den økonomiske uro ved vores selvforståelse?

Fra optur til nedtur

Opgangs-tiderne har gjort os forvænte og grådige. Nu står vi midt i en finanskrise, der rammer os på pengepungen. Det vil få os til at bevæge os ind i fællesskabet

Uden penge er du ingenting

Regeringen bebuder store økonomiske stramninger. Men det bliver op ad bakke, for mange danskere har aldrig tidligere oplevet krise og sætter ligefrem lighedstegn mellem penge og livskvalitet

7. Seneste artikler
Interview

Topøkonom: Verden styrer mod en ny finanskrise

Fremtrædende økonom kritiserer den vestlige verden for at have ladet de ansvarlige for finanskrisen i 2008 slippe alt for billigt. Det baner vejen for den næste store krise, siger han og fremhæver samtidig den danske velfærdsstat for at sikre velstand uden at skabe for stor ulighed

Kronik

Tiden er inde til et opgør med grådigheden

Grådighed bliver mere og mere socialt acceptabelt. Det skal vi tage et opgør med, og derfor må vi stoppe med at give grådigheden - herunder også markedsmekanismer - gode vækstvilkår

Regeringen forventer, at flere kommer i arbejde

Flere kommer i arbejde, og væksten stiger mere end ventet - privatforbruget for i år er opjusteret med 0,2 procentpoint. Sådan lyder regeringens vurdering af dansk økonomi, der kom i går

Kan man tale om etiske banker?

Giver det mening at stille krav til bankerne om, at de skal handle etisk og moralsk?

Spanien siger adiós til krisen

Væksten går op, og arbejdsløsheden går ned. Efter seks år med slinger i økonomien begynder Spanien at vise tegn på bedring

Mario Draghi: Vi er på vej ud af krisen

Øget europæisk integration, den nye bankunion og fortsatte strukturreformer vil få den europæiske vækst tilbage, mener Den Europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, der kritiseres for at tage for let på recessionsrisikoen i eurozonen

EUs kur mod krisen er drevet af ideologi

Den såkaldte Trojka, bestående af Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, står for at udstikke reform-kravene til de kriseramte EU-lande og er af de berørte lande blevet kritiseret for at være for sparefikseret. Nu kritiseres Trojkaen også i Bruxelles. Ifølge Veronica Nilsson, der er en central lederskikkelse i den europæiske fagbevægelse, er Trojkaen udemokratisk og lukket

Berlinmur og finanskrise

Omvæltende verdenshistoriske begivenheder har naturligvis indflydelse på de ideologiske strømninger. Men nogle gange kan indflydelsen tage sig lidt mystisk ud

Se flere