Prøv avisen

Professor Niels Kærgård

Tidligere overvismand Niels Kærgård

Hvordan vurderer du valgkampen indtil nu set gennem nationaløkonomiske briller?

Set fra et økonomsynspunkt er det vigtigt, at man får nogle beslutninger, som holder i lang tid, og som folk kan have tillid til. Derfor er det lidt bekymrende, at man har trukket fronterne så skarpt op i valgkampen, siger tidligere overvismand, professor Niels Kærgård, fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Hans tid som overvismand varede fra 1995 til 2001.

De nuværende økonomiske vismænd har sagt, at der er brug for begge blokkes planer for at løse de langsigtede udfordringer. Er du enig i det?

Begge blokke har været meget aggressive over for den anden bloks forslag, men i virkeligheden er kernen i begge forslag, at vi skal arbejde noget mere. Om det så skal ske ved, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen, eller om vi skal gå senere på pension, er måske ikke så afgørende. Begge dele betyder, at vi arbejder mere, får højere livsindkomst og kommer til at betale noget mere i skat. Måske for meget forlangt af folk, at de både skal arbejde mere og gå senere på pension. Men ville de det, ville det løse mange problemer.

Er det nødvendigt?

Det er svært at sige. Noget af det, man skal være kritisk over for, er den håndfaste brug af tal. Økonomiske modeller er et meget nyttigt redskab til at få fat i nogle størrelsesordener. Men det er langtfra nogen eksakt videnskab.

Så et tal som de 47 milliarder kroner, regeringen har sat som udfordring for 2020, kan man ikke bare slynge ud?

Nej, jeg har forsigtigt sagt, at det måske er et tal mellem 40 og 50 milliarder kroner eller måske endda mellem 30 og 60 milliarder kroner. Så bundlinjen er, at udfordringen er stor, men man skal ikke tro, at man kan sætte et så præcist tal på som 47.