Professor Torben M. Andersen

Professor fra Økonomisk Institut Aarhus Universitet Torben M. Andersen
Professor fra Økonomisk Institut Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Hvad er den største udfordring, vi står over for?

Der er flere udfordringer. Vi har en ekstra vanskelig situation, fordi finanskrisen krydser vores finansieringsproblemer i det offentlige og gør dem værre, siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han var formand for Det Økonomiske Råd fra 2001 til 2003. Som sine kolleger peger han på det afgørende i at skabe flere job.

Hvis vi ikke kan fastholde beskæftigelsen, bliver det et ubehageligt valg mellem skattestigninger og drastiske besparelser. Krumtappen i hele den politisk-økonomiske diskussion ligger omkring beskæftigelsen. Det er helt afgørende, at vi kan fastholde en høj beskæftigelsesandel for at fastholde velstanden.

Kan politikerne gøre noget ved det, når virksomheder kan få arbejdskraft til langt lavere lønninger i Østeuropa og Asien?

På den helt korte bane er der reelt meget lidt, de kan gøre. På lidt længere sigt er det vigtigt at have fokus på, at der faktisk bliver skabt job. En meget vigtig faktor er arbejdsstyrkens kvalifikationer. Hvis vi skruer tiden tilbage til lige før sidste valgkamp, var det et kæmpe tema, at vi mistede job til udlandet. Politikere rejste til Hjørring, fordi der blev lukket nogle produktioner deroppe.

Hvorfor er alle økonomer enige om, at vækst er godt. Hvor kommer det fra?

Alle økonomer er enige med forbehold. Vækst drevet af produktivitet betyder, at vi kan producere noget mere med den samme indsats, og derfor har vi nye muligheder. Nogle af de muligheder kan omsættes i højere materiel velstand. Men alle grundbøger i økonomi har på side 1, at der er et fundamentalt valg mellem materielle og ikke-materielle ting, som har betydning for vores velvære eller velfærd."

"Når vi har højere produktivitet, kan vi vælge, hvor meget vi vil omsætte i højere materiel velstand og hvor meget i noget ikke-materielt. Over tid er den gennemsnitlige arbejdstid faldet, og vi har fået længere ferier og kortere arbejdsuger. Hvorfor har vi både kunnet øge den materielle velstand og samtidig få kortere arbejdstid? Jo, det er jo, fordi vi har omsat vores produktivitet i begge dele. Men hvordan det skal vægtes, er et politisk spørgsmål.