Prøv avisen
Boguddrag

Sådan tager du første skridt mod forsoning i en ødelagt relation

"Så længe tanker og følelser i forhold til den anden fylder indeni dig, er der grund til at arbejde med relationen og eventuelt tage kontakt," skriver psykolog Ilse Sand i sin nye bog "Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip". Foto: Shutterstuck/Ritzau Scanpix/Iris

Hver fjerde dansker har brudt med et nært familiemedlem, men det har store omkostninger at have rod i relationerne. Forfatter, psykoterapeut og teolog Ilse Sand præsenterer i sin nye bog forskellige strategier til at genoprette eller forbedre en brudt eller belastende relation til et andet menneske. Her bringer vi et uddrag fra bogen, der kan hjælpe dig til at tage det første skridt

Selv om relationer, der er blevet disharmoniske, nager indeni, kan der være lang vej til en beslutning om at gøre noget ved det. Måske mangler du de rette redskaber. Eller måske spænder du ben for dig selv med uhensigtsmæssige tanker, som forhindrer, du går i gang med opgaven. Muligvis bruger du en af nedenstående undskyldninger.

Undskyldninger og modsvar

1. Hvis den anden var interesseret, ville hun selv tage kontakt.

2. Personen er nok vred på mig.

3. Jeg skulle have gjort det for længe siden. Nu er det for sent.

4. Det er svagt at være den, der kommer krybende.

5. Hvis jeg kontakter vedkommende og får et nej, vil jeg fortryde mit initiativ og ærgre mig.

6. Personen har sagt, vedkommende ikke ønsker kontakt med mig.

7. Det ville være mest rimeligt, hvis den anden tog initiativ.

8. Hvis personen ikke vil have kontakt med mig, kan det også være lige meget. Hun betyder ikke så meget for mig.

Måske genkender du en eller flere af forklaringerne eller måske bruger du nogle helt andre.

Nedenfor har jeg lavet modsvar til ovenstående undskyldninger.

Modsvar til 1. Hvis den anden var interesseret, ville hun selv tage kontakt.

Der kan være mange andre grunde til, at hun ikke har taget initiativ.

Måske er vedkommende bange for, at du er vred. Måske har hun misforstået noget. Måske er du kommet til at såre personen uden selv at være klar over det. Måske venter vedkommende på, du tager et initiativ. Der kan være god grund til at undersøge, hvorfor du intet hører fra den anden.

Modsvar til 2. Personen er nok vred på mig

Det er vedkommende muligvis. Sandsynligvis er du også vred på hende. Et møde kan måske bløde vreden op, i bedste fald kan I få rettet eventuelle misforståelser, og det kan blive en lettelse for jer begge.

Modsvar til 3. Jeg skulle have gjort det for længe siden. Nu er det for sent.

Der er ingen forældelsesfrist. Så længe tanker og følelser i forhold til den anden fylder indeni dig, er der grund til at arbejde med relationen og eventuelt tage kontakt.

Modsvar til 4. Det er svagt at være den, der kommer krybende.

Det er stærkt at være initiativrig og handlekraftig. Og det er modigt at vise sine bløde sider og konstruktivt at forsøge at reparere noget, der er gået itu – eller i det mindste tage initiativ til en ordentlig afslutning. Det er tegn på indre styrke, når man kan overvinde sin stolthed og række hånden frem.

Modsvar til 5. Hvis jeg kontakter vedkommende og får et nej, vil jeg fortryde mit initiativ og ærgre mig.

Du kan forebygge ærgrelse ved allerede inden, du tager initiativ, at beslutte hvordan du vil reagere, hvis du bliver afvist. Måske vil du bare sige til dig selv: ”godt forsøgt” og anerkende dig selv for at have udvist mod, fleksibilitet og handlekraft. Du kan også alliere dig med en ven, som kan være klar til at lytte og bakke dig op, hvis det bliver en dårlig oplevelse.

Modsvar til 6. Personen har sagt, vedkommende ikke ønsker kontakt med mig.

Det kan du selvfølgelig godt vælge at respektere – i alt fald i et stykke tid. Men når den anden har haft fred fra dig i en periode, kan der være gode grunde til at undersøge, om noget har forandret sig. Måske kan du tilbyde noget nyt, som kan få den anden til at ændre mening.

Der er også den mulighed, at den anden er gået i vrede på samme måde som et barn, der løber sin vej og råber: ”Jeg kommer aldrig tilbage,” men inderst inde kun ønsker at blive indhentet og fundet.

Hvis du kan overtale den anden til bare et enkelt møde, kan misforståelser måske blive korrigeret, og I kan i bedste fald finde en ny tillid og åbenhed. Selv hvis det ikke er muligt at genoptage relationen, kan mødet have betydning for din fred med dig selv fremover.

Modsvar til 7. Det ville være mest rimeligt, hvis den anden tog initiativ.

Gå ikke efter, hvad der er rimeligt, men efter hvad der er muligt. Man kan sige, det er mest rimeligt, hvis den der har brudt kontakten, tager initiativ til at genoprette den. Og hvis forholdet er mellem en forælder og et voksent barn, vil det mest rimelige og naturlige være, at det er den ældste, der forsøger at nærme sig sit barn – og ikke omvendt. Men hvis vi ser bort fra ret og rimelighed og i stedet fokuserer på, hvordan vi får de bedste resultater, viser der sig et andet billede. Succesraten bliver nemlig størst, hvis den der psykisk er stærkest og mest fleksibel, indvilliger i at tage initiativet til at bygge bro og om nødvendigt går hele vejen over broen og møder den anden på vedkommendes hjemmebane.

Det vil nogle gange være den yngste og ofte den mest forurettede, der har de fleste psykiske ressourcer og den psykologiske indsigt, der skal til for at kunne være fleksibel og bygge bro. Hvis vi insisterer på, det er den ældste eller den, der brød forbindelsen, der skal række hånden frem, risikerer vi let, der ingenting sker.

Hvis man går for højt op i ret og rimelighed, kan man komme til at spænde ben for gode chancer og åbningsmuligheder. Der foregår meget, som er både uretfærdigt og urimeligt – også i gode relationer. Det er godt at kunne udholde, at verden ikke altid er retfærdig, så du kan føle dig fri til at være generøs, også når chancerne for at få tilsvarende igen, er små.

Modsvar til 8. Hvis personen ikke vil have kontakt med mig, kan det også være lige meget. Hun betyder ikke så meget for mig.

Måske betyder vedkommende mere, end du tror. Vi er tilbøjelige til at minimere betydningen af eller måske ligefrem nedvurdere den, vi føler os afvist af. Du har nok mest lyst til at glemme vedkommende og bare fokusere på noget andet. Men det er svært at glemme med vilje. Prisen for at forsøge at fortrænge erindringer, tanker og følelser i forhold til en person, der har haft betydning, kan desuden være høj i form af manglende energi og vitalitet.

De mennesker, der er – eller har været – vigtige for os, bærer vi på en måde indeni. Måske har du oplevet, at en fortidig vigtig ven kan være nærværende med kritik eller gode råd.

Her kommer er par eksempler:

Når jeg er i færd med at overveje en beslutning, sker det nogle gange – ofte mens jeg kører bil – at min afdøde far toner frem for mit indre blik – og i samme øjeblik ved jeg præcis, hvad han ville råde mig til. Henrik 59 år.

Min eksmand fortsatte med at være vred på mig i flere år efter skilsmissen. Vi blev aldrig rigtig forsonet. Jeg tænker sjældent på ham i dag, men typisk når jeg står i en konfliktsituation, er det nogle gange, som om han stikker sit ansigt frem og snerrer: ”Du tænker altid kun på dig selv!” Anne 40 år.

De personer, som er – eller engang var – vigtige for os, har en stor eller lille plads i vores indre alt efter graden af deres betydning. Det kan forklare, hvorfor uløste konflikter eller hårdknuder i relationer kan belaste os indeni, også selv om vi ikke længere ser den person, som vi har noget uforløst i forhold til. Det betyder også, at hvis du skaber forsoning i det ydre, vil du ligeledes opleve fred og lettelse indeni.