Fire dages arbejdsuger udbredes stadig mere i det små

Flere arbejdspladser forsøger sig med en fire dages arbejdsuge. Nogle har endda gjort det til en permanent ordning.

Ordningerne for en fire dages arbejdsuge omfatter primært job inden for it, kommunikation og anden immateriel produktion. (Genrefoto).
Ordningerne for en fire dages arbejdsuge omfatter primært job inden for it, kommunikation og anden immateriel produktion. (Genrefoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Fleksibilitet er et ord, der er gået igen på mange arbejdspladser de seneste år.

Stadig flere steder forsøger man sig i denne tid med flere former for fleksibilitet til gavn for egen drift og for medarbejderne.

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn overvejer man at indføre en fire dages arbejdsuge for en række af bankens 550 medarbejdere.

Det oplyste bankens HR-direktør, Bettina Theilgaard Krohn, for nylig til FinansWatch.

Selv om initiativet ikke er så udbredt endnu, er det ikke nyt.

I Odsherred Kommune indførte man i 2019 ordningen som et treårigt forsøg for de administrative medarbejdere. Og ifølge Kamilla Sine Hartmann, som er projektleder i kommunen, har det været en stor succes.

- Medarbejderne har været rigtig glade for den her fleksibilitet, der blev aftalt ind i en fire dages arbejdsuge.

- Fokusset har været på de enkelte medarbejdere, der har fået en større indflydelse på deres arbejdstilrettelæggelse, siger hun.

Selv om arbejdsugen er reduceret, er arbejdstiden fastholdt. Det betyder, at arbejdstiden fra fredagen er rykket over på ugens fire første dage.

De administrativt ansatte i Odsherred Kommune arbejder dermed fortsat 37 timer om ugen, hvoraf to af timerne er afsat til kompetenceudvikling.

I it-virksomheden Abtion har man også reduceret arbejdsugen til fire dage. Her har man dog nedsat arbejdstiden til 30 timer om ugen.

- Det har helt klart været overvejende positivt. Jeg plejer at sige, at vi er kommet til et bedre sted. Vi vender ikke tilbage.

- Vi startede det som et eksperiment, men gjorde det ret hurtigt permanent, siger Bo Kønskov Hansen, partner og medejer hos Abtion.

It-virksomheden implementerede i første omgang den kortere arbejdsuge i september 2019. Men allerede i marts 2020 valgte virksomheden at gøre eksperimentet permanent.

Det skete som følge af en øget produktivitet og omsætning. Men også som følge af at virksomheden i interne målinger kunne spore fremgang i engagement, motivation og medarbejdertilfredshed, fortæller Bo Kønskov Hansen.

Ifølge Henrik Lund, lektor ved Roskilde Universitets Center for Arbejdslivsforskning, handler det for arbejdsgiverne også om at skabe ordninger, der gør, at man bliver bedre til at fastholde og rekruttere medarbejdere.

Hos Dansk Erhverv er man dog bekymrede for, om en model med 30 arbejdstimer om ugen bliver normen på arbejdsmarkedet.

- Initiativer, der går i retning af, at vi generelt skal arbejde mindre, er vi ikke begejstrede for.

- Det ser vi et meget stort problem i, da arbejdsudbuddet, som i forvejen er stærkt begrænset i forhold til efterspørgslen på arbejdskraft, vil blive mindre, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef hos Dansk Erhverv.

Han kan dog godt se virksomhedernes interesse i den fleksible arbejdsmodel.

- Den massive mangel på arbejdskraft, som vi oplever i øjeblikket, tvinger virksomheder til at tænke nye veje i forhold til både at rekruttere og fastholde medarbejdere, siger han.

Abtion-medejer Bo Kønskov Hansen forstår bekymringen hos Dansk Erhverv. Men han mener ikke, at mennesker kan gøres op i tal på den måde.

Han mener, at der også skal tages et hensyn til befolkningens mentale helbred, som han ser som et alvorligt samfundsproblem.

- Som mennesker arbejder vi ikke på samme måde som tidligere. Gennem tiden er arbejdstiden gået ned.

- Vi lever i et accelerationssamfund, hvor tingene går så hurtigt. Og det gør, at vores produktivitet bliver ødelagt, fordi vores fokus bliver ødelagt, lyder det fra Bo Kønskov Hansen.

Han mener, at man er nødt til at gå ind og se, hvad det er for nogle betingelser, vi producerer bedst under.

/ritzau/