Tusindvis af danskere dannede glædesring om hærværksramt asylcenter

Folk fra hele landet mødte søndag eftermiddag op i landsbyen Lyngby for at vise asylsøgerne, at de er velkomne i Danmark. Efter kort andagt i kirken gik 15 præster i ornat med i procession til centret

Omkring 2000 danskere var ifølge Østjyllands Politi mødt op for at vise sympati med de asylsøgere, der bor på Lyngbygård.
Omkring 2000 danskere var ifølge Østjyllands Politi mødt op for at vise sympati med de asylsøgere, der bor på Lyngbygård. . Foto: Lars Aarø.

”Vi måtte bare reagere. Der er et andet Danmark.”

Sådan lød det, da Jette Aarøe Clausen fra Venligboerne søndag eftermiddag bød velkommen til de omkring 2000 danskere, der havde valgt at køre til det nordligste Djursland og den lille landsby Lyngby for at vise sympati med de asylsøgere, der bor på Lyngbygård. Natten til torsdag var centret for tredje gang udsat for hærværk. Denne gang blev en minibus brændt af, og der var skrevet advarsler og tegnet hagekors på en garageport. 
 
Og der var rigtig mange danskere, der gerne ville vise asylsøgerne, at de er velkomne i landet. Siden Jette Aarøe Clausen og Ina Dygaard fra det Facebook-baserede netværk Venligboerne i Aarhus slog et opslag op om arrangementet på Facebook i torsdags, er det væltet ind med sympati-tilkendegivelser og andre initiativer, som folk ville bidrage med.

Alt fra hjemmebagte kager, kasser med legetøj og brugte cykler blev derfor bragt med til centret, og der er samtidig sat gang i en indsamling til en ny minibus, og en opfordring til at sende kærlige hilsner med posten til beboerne på Lyngbygård.
 
”Det har pint mig i rigtig lang tid, at vi har fået en tone og et syn på flygtninge, som ikke er i orden. Jeg synes, politikerne umenneskeliggør flygtninge ved for eksempel at tale om en 'flygtningestrøm' - eller 'økonomiske immigranter.' Det er folk af kød og blod, vi taler om - som er flygtet fra noget forfærdeligt. Da jeg så hørte, hvad der var sket her på Lyngbygård, tænkte jeg, nu må jeg altså gøre noget. Det er jo folk, der for manges vedkommende lider af posttraumatisk stress, og så bliver de udsat for det her. Men jeg havde nok ikke forestillet mig, at der kom så vildt mange i dag. Det tyder på, at der er mange af os, der har haft behov for at markere en anden holdning,” siger Jette Aarøe Clausen.

Inden arrangørerne bød velkommen, dannede Lyngby Kirke ramme om en andagt. Her mødte flere af præsterne fra Djursland op i ornat og fulgte andagten fra kirkebænkene.

Dagens tekst var meget passende lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der rejser spørgsmålet om, hvem der er ens næste. Og den brugte sognepræst Tine Klausen til at tale om den begivenhed, der var den triste baggrund for dagens program - og som fra den ene dag til den anden satte Lyngby på forsiden af både nationale og internationale medier.

”Alle os der sidder her i dag, er her fordi noget ubehageligt har ramt os, og fordi vi er blevet berørt af situationen. Lignelsen, vi lige har hørt, handler om det blik vi ser hinanden med. Og at vi skal lade os berøre af det, vi ser. Uden den evne bliver synet koldt, afvisende og kynisk. Jesus insisterer på, at ethvert menneske er vores næste, og at vi skal gengælde ondt med godt, mistro med tro, had med kærlighed og sorg med glæde. Og det vi er sammen om i dag er, at vi insisterer på livet, glæden, tilliden og evnen til at knytte os til hinanden. Vi svarer igen med en glædesring. Det er et besindigt svar,” lød det fra sognepræsten.

Efter andagten fulgtes præsterne med de øvrige kirkegængere ned til asylcentret, hvor der var opstillet små pavilloner med kaffe og kage, og Djursland Spillemændene sørgede for musikken.

I alt mødte 15 præster frem ved asylcentret iført præstekjole og krave. De vakte opsigt og blev af mange opfattet som et klart og tydeligt signal fra den danske folkekirke.
 
”Jeg er ikke selv kristen, men jeg må indrømme, at jeg fik tårer i øjnene, da jeg så dem komme gående ned fra kirken og ind på pladsen ved centret,” fortæller Sarah Roued, der er kommet til Lyngby sammen med sin mor, sin mand og sine to små børn for at vise sin sympati med flygtningene.
 
”Jeg synes, det er dejligt, at præsterne er her som præster. De tager kirkens højtidelighed med sig, og det berører mig virkelig."

En af de 15 præster i ornat var Klaus Vibe, der er valgmenighedspræst i Fjellerup Valgmenighed på Norddjursland.

”Jeg er her for at vise, at jeg som præst og kristent menneske må tage parti for de svage. Og jeg tror på en Gud, der selv måtte flygte som lille, så jeg tror, han identificerer sig med den flygtningesituation, vi oplever nu. At jeg er her i ornat, ser jeg som en bekendende handling, der viser, at vi som kristne bekender os til næstekærlighed og medmenneskelighed,” siger Klaus Vibe.
 
Også den tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm var mødt op. Nu som privatperson.
 
”Jeg har jo altid kæmpet for, at kirken skulle være mere synlig, så jeg synes, det er godt, at præsterne møder frem her i dag. Vi er nødt til at sige fra, når den slags forbrydelser sker. Dette kunne jo været blevet Danmarks Utøya, hvis bilen var eksploderet.”

Kjeld Holm, tidligere biskop i Aarhus, var mødt op.
Kjeld Holm, tidligere biskop i Aarhus, var mødt op. Foto: Lars Aarø

De Radikales formand Morten Østergaard havde også lagt vejen forbi den lille by på Djursland. 

”Når man er vant til at bevæge sig på Christiansborg og høre på den retorik, der ellers præger vores flygtningedebat, så er det noget andet at være her. Der er jo rigtig mange danskere, der har taget utrolig godt imod flygtningene rundt om i landet, og jeg tror, mange af dem har svært ved at forstå, hvorfor vi for eksempel skærer i ydelserne til asylsøgerne samtidig med, at vi har råd til at give håndværkerfradrag. Når man ser den opbakning, der er omkring det her arrangement, så er det svært at undgå at smile - selv om det er opstået på en trist baggrund,” siger Morten Østergaard.

De Radikales formand Morten Østergaard. Til venstre for ham står Jan Petersen (i rød skjorte), der er socialdemokratisk borgmester i Norddjurs Kommune.
De Radikales formand Morten Østergaard. Til venstre for ham står Jan Petersen (i rød skjorte), der er socialdemokratisk borgmester i Norddjurs Kommune. Foto: Lars Aarø

Lidt fra Morten Østergaard stod tre unge mænd, der bor på centret. De stod med hver sin mobiltelefon og tog billeder af de mange mennesker, der gæster deres opholdssted.

En af dem er Alamin Salin fra Eritrea. Han kom hertil for tre måneder siden.
 
”I torsdags sendte jeg billeder hjem til min familie af den udbrændte bus og truslerne på væggen. I dag kan jeg sende de her billeder i stedet for - af glade mennesker, der vil os det godt. Det gør mig meget glad,” siger han på forsigtigt engelsk, mens han smiler.

Se flere billeder fra dagen her.