”Jeg er godt klar over, at I har mange og store følelser. Men hvad er jeres argumenter?” skrev Liberal Alliances Henrik Dahl forleden på Facebook i en slags tale på vegne af ”Den Historiske Nødvendighed” til de mange danskere, der i weekenden demonstrerede mod den officielle danske flygtningepolitik.
”I handler ud fra en antagelse, der kunne formuleres således: ’Mine følelser slår dine argumenter’,” lød det i kommentaren, som cirka 700 mennesker synes godt om i skrivende stund.
Her kan du se et udsnit af Henrik Dahls Facebook-opdatering.
Henrik Dahl er langt fra alene, når det handler om borgerlige debattører og politikere, der gerne ser følelserne forvist fra debatten.
Også Katrine Winkel Holm, Trykkefrihedsselskabets formand, har på Facebook kritiseret justitsminister Søren Pind (V) for at vise følelser i flygtningedebatten.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen har kaldt det ”en rygmarvsreaktion”, når et flertal af danskere ifølge friske meningsmålinger vil have flere flygtninge til Danmark.
Ligeledes kritiserede konservative ungdomspolitikere for nylig, at næstekærlighed tages som gidsel i flygtningedebatten. ”… for store dele af venstrefløjen er det følelserne, der er det vigtigste,” skrev blandt andet formand for Konservativ Ungdom Købehavn Caspar Stefani.
Man kan få det indtryk, at følelser ingen plads har i den aktuelle debat, men det er lodret forkert, mener professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock, som blandt andet har forsket i politisk argumentation og debat:
”Selvfølgelig må følelser spille en rolle. Det gør de jo i enhver politisk debat, og det skal de gøre. At sige, at følelser ikke er relevant, er noget vrøvl, ligesom det er noget vrøvl at sige, at alle følelser uden videre er relevante,” siger han.
For eksempel bygger vores lovgivning i vid udstrækning på følelser, påpeger professoren. Straffeloven er for eksempel baseret på, at vi føler, at en vis type handlinger er meget værre end andre, og den følelse bestemmer strafferammen, mener han.
”Frygten for, at Danmark bliver overrendt af flygtninge og migranter, er jo også en følelse. Andre følelser spiller også en rolle såsom nationalfølelse og identitetsfølelse og fædrelandskærligheden. Jeg ville gerne se den borgerlige debattør, der benægter, at de har en legitim rolle,” siger Christian Kock.
Man kan heller ikke indvende, at loven altid trumfer enhver følelse, ligesom man ikke kan sige det modsatte, mener han:
”Hvis loven altid trumfede følelser, var der aldrig blevet lavet om på slaveriet i Danmark. Så ingen af parterne kan tillade sig at være skråsikre.”
Når debattører som Henrik Dahl taler om argumenter overfor ”de andres” følelser, så opstiller de et falsk modsætningsforhold baseret på en forældet tanke fra oplysningstiden. Det mener moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic fra Københavns Universitet, som blandt andet forsker i følelsernes betydning for moralske domme.
”De taler om en modsætning mellem handlinger, som er baseret på demokrati, oplysning og sund dømmekraft, og handlinger, som er baseret på følelser, og som vi derfor skal være mistroiske over for. Det er en forestilling, som store dele af moralfilosofien har afvist i det 20. århundrede,” siger hun.
Den dominerende teori i dag er, at følelser og fornuft ikke er adskilte størrelser, men at følelser også kan være fornuftige og udtrykke noget meningsfuldt, fortæller Ditte Marie Munch-Jurisic. Hun understreger, at der også findes problematiske følelser – såsom følelsen af afsky over for bestemte samfundsgrupper, fordi man fra barnsben er opdraget til at føle afsky.
”Følelsen af medlidenhed er heller ikke nødvendigvis god, hvis man blot skriver ’stakkels mennesker, vi må gøre noget’ på Facebook, når man ser billeder af flygtninge, som mange gør i disse dage. Men lige nu ser vi, at medlidenhedsfølelser direkte motiverer folk til handling, for eksempel ved den store demonstration ved Christiansborg.
Folk handler ikke i affekt, men planlægger, hvordan de kan hjælpe flygtninge. Man kan være uenig i handlingerne, men det er moralske handlinger, der både kan være motiveret af følelser og gode grunde,” siger hun og tilføjer:
"Det er patroniserende at sige, at det for de andre kun handler om følelser, fordi man dermed antager, at de ikke har nogen gode grunde.”
Henrik Dahl anerkender, at følelser "naturligvis har deres plads i politik". Men han mener stadig, at følelser skal afbalanceres med sund fornuft.
”Min overordnede pointe er, at man ikke kan bruge følelser som trumfkort i en debat. Det går ikke an, at det er følelser, der bestemmer i tekniske anliggender, hvor menneskeliv og store værdier kan gå tabt, hvis man ikke handler målrationelt. På den anden side, så er det jo følelser, der i vidt omfang styrer for eksempel retfærdighedsfølelsen - som det aldrig er lykkedes at formene adgang til for eksempel juraen, skønt mange har forsøgt at gøre det,” siger den liberale politiker og tilføjer:
”Om følelser så overtrumfer argumenter? Ofte gør de - det ved man også fra privatsfæren. Men bør de? Det mener jeg ikke.”
Rettet den 16. september klokken 10: Ovenstående artikel indeholdt tidligere et citat af historiker og forfatter Michael Böss fra hans Facebook-profil, hvor han gav udtryk for, at man skal passe på med at blande følelser og politik sammen. Michael Böss har ønsket citatet fjernet fra artiklen, og det har Kristeligt Dagblad imødekommet.