Svenske redningsfolk fik travlt på havet ud for Samos inden EU-deadline

I en redningsbåd med svensk og græsk flag sidder fire svenske redningsmænd, der alle har valgt at bruge to uger på havet ud for Samos for at lede efter flygtninge og migranter i havsnød. EU's nye aftale med Tyrkiet om at stoppe flygtningestrømmen over Det Ægæiske Hav har givet dem nogle travle dage

Johnny Olofsson fisker redningsveste op af havet ud for Samos. Redningsvestene bliver ofte efterladt af flygtningene, når de reddes ud af gummibådene, men redningsmændene ved aldrig, om det bare er veste, eller om der er druknede mennesker under, når de sejler hen imod dem.
Johnny Olofsson fisker redningsveste op af havet ud for Samos. Redningsvestene bliver ofte efterladt af flygtningene, når de reddes ud af gummibådene, men redningsmændene ved aldrig, om det bare er veste, eller om der er druknede mennesker under, når de sejler hen imod dem. Foto: Anna Klitgaard.

Vinduesviskerne kører i utakt på alle redningsbådens syv vinduer. Tre foran og to på hver side er, hvad Johnny Olofsson, Tonny Nilsson, Stefan Olsson og Håkan Busck har at se ud af, når de skuer over mod den tyrkiske kyst.

Lige nu ligger den næsten gemt bag de grå, lavtliggende skyer, men mændene ved, at vejret i disse dage ikke er nogen hindring for, at desperate flygtninge og migranter alligevel sætter ud.

Blot på den første tur i de tidlige morgentimer lørdag reddede de 73 mennesker ud af små både midt på åbent hav, for inden EU lukker grænsen mod Tyrkiet helt, er der dem, der satser alt.

De fire svenskere arbejder som redningsmænd på den ene af to gule både, de såkaldte Gula Båtarna, der siden oktober har pløjet havet ud for Samos tyndt for at hjælpe flygtninge og migranter i havsnød.

Udgifterne til redningsbådene bliver dækket af donationer fra læserne af de to store svenske aviser Aftonbladet og Svenska Dagbladet, og indtil videre er der samlet knap seks millioner danske kroner ind. Indsamlingen har betydet, at otte redningsmænd i to-ugers skift siden oktober 2015 har kunnet tage ud på havet hver morgen. Det er nemlig på det tidspunkt, de små, grå gummibåde fyldt til bristepunktet normalt sejler ind i græsk farvand, men med EU's aftale med Tyrkiet, der blev indgået på et topmøde i fredags, forventes der mange flere – og hele dagen - på trods af det elendige vejr.

Håkan Buscks båd startede da også ud ekstra tidligt lørdag morgen, og snart var redningsbåden fyldt med hovedsageligt kvinder og børn. 73 kom om bord, og alle ville de nå Grækenland inden deadline den 20. marts.

Efter at have afleveret dem på havnen i Samos By besluttede de otte svenske redningsmænd sig for at tage en ekstra tur, og snart ligger de ud for det, de lokale kalder for Dødens Kyst på grund af de mange klipper og skarpe rev.

Her er kløfterne, vigene og strandene orange af efterladte redningsveste, og mændene bruger nogle minutter på gennem kikkerter at tjekke klipperne grundigt for at se, om der er mennesker på vej op. Lige nu er der dog ingen bevægelse på land, men pludselig dukker der en plet op på skærmen foran Håkan Busck. Det er den båd, der gik ned få meter fra kysten en stormfuld nat i november, og som stadig ligger på havets bund lige under redningsbåden i en ellers idyllisk bugt.

Længere ude på åbent hav begynder redningsveste at dukke op. De ligger spredt på vandoverfladen, og det er et syn, Håkan Busck og de andre mænd efterhånden har vænnet sig til. Dog ikke helt, for før mødet med hver enkelt kigger mændene en ekstra gang for at se, om det bare er en vest, eller om der ligger nogen under den.

Lang de fleste af dem, Johnny Olofsson hiver om bord, er af mærket Yamaha og har aldrig været beregnet på at redde et menneske fra at drukne. De skumpaneler, der er syet ind i vesten, er nemlig alt for lette, og desuden er der meget få af dem, forklarer Håkan Busck.

”De rigtige er lavet således, at det meste skum sidder foran, så man flyder med ansigtet opad. Dem, de sælger i Tyrkiet, har mest skum i ryggen, så ud over at de ikke er lavet med nok eller det rigtige skum, så vil man også let komme til at flyde med ansigtet nedad, hvis man har dem på.”

Mange af dem, den svenske redningsbåd møder på dens vej, ligger da også med ryggen i vandoverfladen. En efter en bliver de samlet ind af Johnny Olofsson, der får dem trukket m bord med en lang stage med en krog for enden, og snart er den forreste del af båden dækket af de røde, orange og grønne veste.

”Hvis vi så så mange redningsveste liggende på havoverfladen i Danmark eller Sverige, så ville vi sætte alt ind for at finde ud af, om der var sket et uheld. Her nøjes vi med at prøve at samle dem sammen”, konstaterer Håkan Busck tørt.

Johnny Olofsson bærer de indsamlede redningsveste i land på Samos Havn. Bag ham ses kollegaen Stefan Olsson.
Johnny Olofsson bærer de indsamlede redningsveste i land på Samos Havn. Bag ham ses kollegaen Stefan Olsson. Foto: Anna Klitgaard.

Det er ikke første gang, Håkan Busck er på Samos som redningsmand. Både han og Tonny Nilsson var her i december, og begge vil gerne tilbage igen, når deres 14-dages turnus ender om få dage. Mødet med flygtningene og den store forskel, deres arbejde på Det Ægæiske Hav gør, har nemlig gjort stort indtryk på mændene, forklarer Tonny Nilsson.

”Det betyder utroligt meget at kunne hjælpe – at gøre en forskel. Selv om vi alle arbejder som frivillige redningsmænd i Sverige, så er det her noget helt andet. Det, vi oplever her, ville vi aldrig kunne opleve hjemme.”

Alligevel venter hverdagen igen om et par dage. Turnussen er ved at være slut for halvdelen af mændene, og de ved ikke, om Gula Båtarna fortsætter, når EU's aftale med Tyrkiet om at sende flygtningene retur fra Grækenland for alvor er trådt i kraft.

Dog skal weekendens sidste vagt søndag morgen overstås, før mændene kan rejse mod nord. Og det er en vagt, hvor de fire er næsten sikre på at møde mange, der i 11. time har forsøgt at komme væk fra Tyrkiet. Indtil videre står Gula Båtarna dog klar til at hjælpe de, der skulle komme i havsnød, ligesom de har gjort det hver dag i de sidste fem måneder.