Handicappet kvinde: Jeg synes ikke, spasser er et grimt ord

Mulle Skouboe er aktuel i DR2-programmet ”Danmarks lækreste spasser”, der har affødt debat om, hvorvidt man kan tillade sig at bruge det sidste ord i titlen om folk med et handicap. Selv insisterer hun på, at det kan man, men hun ønsker ikke at trække den holdning ned over andre mennesker

Mulle Skouboe fra programmet ’Danmarks lækreste spasser’, der vises på DR2, vil gerne kaldes spasser. Næste afsnit kan ses på mandag.
Mulle Skouboe fra programmet ’Danmarks lækreste spasser’, der vises på DR2, vil gerne kaldes spasser. Næste afsnit kan ses på mandag. . Foto: The Compound. DR Presse

Der er intet i vejen med at bruge ordet spasser, men det får en negativ klang, hvis folk insisterer på, at det er et problem. Det mener 32-årige Mulle Skouboe, der med sine egne ord er spasser og med andre ord har diagnosen spastisk lammelse, også kaldet cerebral parese.

”Jeg synes ikke, at det er et grimt ord, og det er ikke forkert at bruge. Spasser er et godt ord, hvis man ikke gør det til et dårligt ord. Det er måden, det bliver overleveret og modtaget, der kan være et problem. Det har vi glemt midt i det her ramaskrig,” siger Mulle Skouboe, der i en ny programserie på DR2 går på jagt efter Danmarks lækreste person med et handicap, der skal findes og kåres i et stort live-show, og hun anser det faktisk for vigtigt at kunne betegne sig selv med det ellers nedladende ord.

”Det er det, fordi det betyder, at vi rejser os. Vi tager magten over ordet og vores eget liv. Jeg er ved at være mega træt af, at andre mennesker er krænkede på mine vegne. Det kan man ikke, og det har man ikke ret til. Jeg har derimod ret til at kalde mig, hvad jeg vil, og jeg synes ikke, at det behøver være så højtideligt,” siger hun.

Siden premieren for lidt over en uge siden har programmets titel og hovedpersonens brug af ordet ”spasser” dog skabt en del debat. For Mulle Skouboe har indsigt i, hvordan det er at leve med et handicap og er en talskvinde med tyngde. Men det er ikke alle med et synligt handicap, der tager ordet lige så afslappet, som hun gør.

Blandt andet mener Sarah Glerup, der selv er handicappet og arbejder med kommunikation for Enhedslisten, at det er vigtigt at anerkende, at betegnelsen kan virke sårende.

”Jeg er én af dem, der ikke gider kaldes 'spasser' – men jeg kan godt finde på at kalde mig selv for 'krøbling' for at provokere. Pointen er for mig, at man selv skal bestemme, hvordan man vil identificere sig. Det skal ingen andre blande sig i,” skrev hun i Jyllands Posten i går.

Den Danske Ordbog skriver da også, at ordet ”spasser” som betegnelse for en spastiker eller anden fysisk eller psykisk handicappet person er stærkt nedsættende. Derfor mener Mulle Skouboe også, at man i sidste ende selv skal kunne bestemme, om man vil kaldes det eller ej.

”Alle med et handicap skal selv kunne vælge. Jeg siger det måske meget bombastisk, men jeg er ikke ude efter, at alle andre skal gøre det samme som mig. Men jeg kan bare sige, at det har hjulpet mig at gøre det til et godt ord,” siger Mulle Skouboe, der indrømmer, at det er en proaktiv strategi, hun har valgt.

”Man kommer folk i forkøbet, når man siger, ja jeg er spasser, og så er det ikke sårende, at andre bruger ordet. Jeg bliver tit spurgt, om min store datter bliver mobbet med, at hendes mor er handicappet. Men min datter kan bare sige, ja, min mor er spasser, kan du fortælle mig noget, jeg ikke ved? Så er det ikke så sjovt at drille med det længere. Det kan i hvert fald ikke bruges som et skældsord,” siger Mulle Skouboe, der tror, at debatten om ordet er oplysende for mange.

”Det største handicap er uvidenhed, og folk ved ikke, hvad spasser betyder. Det er derfor, de bruger det. Hvis de vidste det, så havde de ikke brugt det så flittigt. Så vidste de, at det var slang for spastiker, som er et handicap, der betyder lammelse.”