Prøv avisen

Skal udviklingshæmmede have ret til at få børn, de ikke kan varetage?

I dag har udviklingshæmmede lovgivningen bag sig, hvis de ønsker at blive forældre. Men er det etisk forsvarligt? spørger en læser. Modelfoto

Tvangssterilisering af handicappede er ikke etisk forsvarligt, derfor må samfundet træde til for at sikre barnets tarv, hvis forældrene ikke selv magter opgaven, mener Torben Mogensen

Medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen har fået læserspørgsmålet:

Skal udviklingshæmmede havde ret til at få børn, de ikke kan varetage?
 

Torben Mogensens svar: 
Det er et kompliceret spørgsmål. Det er helt oplagt, at samfundet har en pligt til at varetage barnets behov, hvis forældrene ikke magter det.

Vi har set talrige ulykkelige situationer, hvor samfundets overtagelse af barnet har medført megen lidelse for forældrene. Men det store spørgsmål er, hvad alternativet er.

I 1929 blev der i Danmark ved lov givet mulighed for at tvangssterilisere udviklingshæmmede. Det var en lov, der blev brugt flittigt, også overfor kvinder man i dag må sige kunne have varetaget barnets tarv. Loven blev ophævet i 1962, men efterlod mange ulykkelige mennesker.

I dag har udviklingshæmmede således lovgivningen bag sig, hvis de ønsker at blive forældre.

Da det også er vigtigt, at udviklingshæmmede kan have et seksualliv, er det en stor opgave for familie og de hjælpere, der er omkring personerne at snakke prævention.

Men bundlinjen er, at den udviklingshæmmede bestemmer i sidste ende. Samfundet må så træde til for at sikre barnets tarv. Erfaringerne fra tvangssteriliseringsperioden viser, at tvang ikke er en etisk korrekt løsning.

Så det etisk og moralsk rigtige svar på spørgsmålet er klart efter min mening.

Udviklingshæmmede har ret til at få børn.

Har du også et spørgsmål til 
Etikpanelet? Stil det her