Først var der babysalmesang og spaghetti-gudstjenester. Nu får kirken et nyt kulturtilbud

En overset gruppe sognebørn kommer nu i fokus. Kristeligt Dagblad var med, da 45 børn sang salmer til rytmisk klaver, bas og trommer i Østerhåb Kirke

’Himmelske Rytmer’ er megafedt, også fordi jeg er kommet i tanke om, at kirken findes,” siger Victoria Andersen, der er 12 år. – Fotos: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.
’Himmelske Rytmer’ er megafedt, også fordi jeg er kommet i tanke om, at kirken findes,” siger Victoria Andersen, der er 12 år. – Fotos: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Det er sidst på eftermiddagen, og der skal hverken være bryllup eller begravelse i Østerhåb Kirke i Horsens’ sydlige bydel Torsted. Alligevel ringer klokkerne, og kirken er fyldt på den ”sammen hver for sig”-agtige måde, vi efterhånden har vænnet os til.

På bænkerækkerne sidder med behøring afstand 45 sognebørn i alderen 9 til 13 år med ansigterne vendt mod alteret. Der sidder de ikke ret længe, for man synger bedst, når man står op, og det er det, de alle sammen er kommet for: at synge.

”Hør hvordan det banker, vores fælles hjerteslag/ Mærk hvor dine fødder, de vil danse under kirkens tag/ Se de andres øjne der fortæller, at vi er/ Vi er stjerner på den samme himmel og Gud har sat os her/ Her til Himmelske Rytmer/ vi er godt i gang/ Himmelske Rytmer, når vi synger samme sang.”

Nogle synger kraftigt med, alt imens de svinger armene omkring deres vuggende hofter. Næsten utålmodigt, som om de ikke kan vente med at komme hen til omkvædet med de himmelske rytmer.

Andre er mere tøvende og følger med øjnene sangteksten, der er sat op på det moderne kirkerums kridhvide vægge. Der er tydeligvis nogle, der har prøvet det før, mens andre er med for første gang og lige skal se det hele lidt an.

Foran alteret er det sangpædagogen Anne Louise Krogh, som bag sit el-klaver styrer løjerne. Det er også hende, der har skrevet både tekst og melodi til eftermiddagens titelmelodi ”Himmelske rytmer”. Med sig har hun bassisten Nikolaj Pindstrup og percussionisten Henriette Krogh, og til sammen lyder de som et helt rockorkester i kirkens akustik.

”Nu skal vi sammen bede verdens mindste bøn,” siger Anne Louise Krogh og peger op på væggen, hvor en ny tekst illustreret med billeder af børn med foldede hænder, toner frem.

”I har sikkert alle sammen prøvet at være bange. Det har jeg i hvert fald,” siger hun og giver sig så i kast med en hastig indstudering af rytmerne bag den korte tekst, som Iben Krogsdal har skrevet.

Anne Louise Krogh har skrevet melodi til bønnen, hvor omkvædet i al sin enkelhed lyder:

”Hjælp mig Gud, hjælp mig Gud, hjælp mig, hjælp mig, Gud.”

Det lærer børnene hurtigt og synger med på bønnen. Bagefter følger sange som ”Rytme i min krop” af Torben Callesen, ”Guds ord er lyset i mit sind”, som er Sigurd Barretts nyfortolkning af salmebogens ”Gør døren høj, gør porten vid” og ”Giv mig mod”, der er skrevet af Mads Andersen. På den sidste er børnene virkelig med og skråler nærmest ”Når man tør tror på diiiig, yeah, yeah”, mens kroppene gynger i takt.

 ”Der er rytme i min krop/ den vil ikke holde op/ For det er mit hjerteslag/ der takker Gud hver dag,” sang børnene i Østerhåb Kirke i sidste uge som et led i Horsens Provstis projekt ”Himmelske Rytmer”.
”Der er rytme i min krop/ den vil ikke holde op/ For det er mit hjerteslag/ der takker Gud hver dag,” sang børnene i Østerhåb Kirke i sidste uge som et led i Horsens Provstis projekt ”Himmelske Rytmer”. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Sara Klaris Huulgaard, der er præst i Østerhåb Kirke, synger også med. Hun har ladet præstekjolen blive hjemme og er ligesom mange af børnene klædt i cowboybukser og gummisko. Der er nemlig hverken prædiken eller nadver i kirken denne eftermiddag, men en anden slags gudstjeneste, der udelukkende består af salmesang tilsat rytmisk musik.

”Vi vil gerne sende et signal til børnene om, at der sker noget i deres lokale kirke, som også er for dem. Derfor inviterer vi dem ind med sang og musik i et tonesprog, som de kender,” siger Sara Klaris Huulgaard, der foruden at være præst ved kirken også er formand for den bestyrelse, der for to år siden i Horsens Provsti var med til at fostre idéen om ”Himmelske Rytmer”: et projekt, der sætter fokus på koblingen mellem eksistens og kirke for aldersgruppen, der ligger mellem mini-konfirmander og konfirmander. Og som er det første af sin art i Danmark.

”Vi har oplevet en stor åbenhed og nysgerrighed i sognene over for at bringe den rytmiske musik og børnene sammen i en forkyndende sammenhæng. Generelt er der nemlig i folkekirken meget få initiativer for den aldersgruppe,” siger hun.

Det er meningsfyldt at bidrage til, at børn ikke føler sig fremmedgjorte i kirken, siger Anne Louise Krogh, der er sangpædagog og projektleder på ”Himmelske Rytmer”.
Det er meningsfyldt at bidrage til, at børn ikke føler sig fremmedgjorte i kirken, siger Anne Louise Krogh, der er sangpædagog og projektleder på ”Himmelske Rytmer”. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Siden ”Himmelske Rytmer” så dagens lys, har Anne Louise Krogh – med de pauser, som coronapandemien har nødvendiggjort – som leder af projektet turneret rundt til provstiets kirker med de to musikere.

Hun er uddannet sangpædagog, og med en far, der var menighedsrådsformand og en mor, der var organist, er hun med egne ord født som kirkegænger og i sin opvækst vokset sammen med kirken gennem musikken.

”Jeg har altid opfattet mig selv som kristen, men havde egentlig ikke tænkt, at mit arbejdsliv også skulle handle om det. Men jeg må sige, at det er meget meningsfyldt at bidrage til, at børn får en følelse af ikke at være fremmedgjorte i kirken,” siger hun.

Foreløbig har hun fået en ansættelse på to et halvt år, hvor opgaven dels er at tage rundt til kirkerne og synge med de unge sognebørn, og dels er at motivere komponister og salmedigtere til at skrive for børn i aldersgruppen 9 til 13 år.

Målet er, at ”Himmelske Rytmer” kan brede sig som en bevægelse i kirkerne, sådan som eksempelvis babysalmesang og spaghettigudstjenester har gjort det.

”Der er ikke rigtigt noget tilbud til dem, vi kalder mellemgruppen. De er for store til småbørns-aktiviteterne, men endnu ikke konfirmander. Til gengæld er de begyndt at danne deres identitet og har mange tanker i den forbindelse, og så er mange af dem interesserede i at synge og bevæge kroppen,” siger Anne Louise Krogh, der fra begyndelsen har tænkt ”Himmelske Rytmer” som en uforpligtende aktivitet, som børnene kan deltage i, hvis de har lyst og ikke noget, de binder sig til at gå fast til en gang om ugen.

I Østerhåb Kirke går det over stok og sten denne eftermiddag. Den ene rytmiske salme tager den anden og med Anne Louise Kroghs øvede stemme i front på de fleste af dem, bliver børnene ledt godt på vej til at synge med, selvom de ikke kender dem på forhånd.

Mest gudstjeneste-præg får seancen, da de på skift opfordres til at komme op til alteret og tænde et lys, imens de synger Grundtvigs salme ”Min Jesus lad mit hjerte få” på Carl Nielsens melodi tilsat rytmer.

”Imens I tænder lyset, kan I jo lige tænke over, om der er noget, I er bekymrede over eller måske særligt glade for,” opfordrer Anne Louise Krogh.

Da lysene er blevet tændt, forklarer hun, at de nu har sunget om Gud, som er far, Jesus, der er søn, og nu skal i gang med at synge om Helligånden. Så trækker hun en lilla ballon frem.

”Sådan en slatten ballon kan ikke rigtigt noget, men hvis nu vi puster lidt luft ind i den og binder en knude på, så kan den pludselig alt muligt. Som Helligånden og Guds kraft, der giver vores liv luft og gejst,” siger hun og giver sig selv til at puste.

Det samme gør børnene, der i mellemtiden har fået runddelt balloner. Da ballonerne er pustet op, vifter de med dem, mens kroppene gynger fra side til side, og de synger:

”Når vi gynger/ Er det Guds Helligånd/ der gir liv til dig og dig og mig.”

På en af de forreste rækker står 11-årige Helena Redder Ruby og skifter vægten fra fod til fod i en vuggende bevægelse. Bagefter vil hun gerne fortælle om, hvorfor det denne eftermiddag er anden gang, hun er med til ”Himmelske Rytmer”, og meget gerne vil være med igen, hvis lejligheden byder sig.

”Normalt skal man sidde helt stille i kirken. Her får vi lov at bruge hele kroppen. Det kan jeg godt lide,” siger 11-årige Helena Redder Ruby.
”Normalt skal man sidde helt stille i kirken. Her får vi lov at bruge hele kroppen. Det kan jeg godt lide,” siger 11-årige Helena Redder Ruby. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

”Jeg går i kirke, når det er helligdag, men det her er meget sjovere, fordi vi får lov at bevæge os. Og så forstår jeg også teksterne meget bedre. Det er sådan børne-forståeligt,” siger hun og betror så Kristeligt Dagblads udsendte, at hun gerne vil være præst, når hun bliver voksen.

”Jeg synes, der er noget smukt ved, at de hjælper folk, når de har det svært,” forklarer hun om sit drømmejob.

En meter væk på den samme kirkebænk sidder Victoria Andersen. Hun er 12 år og også begejstret for at være en del af ”Himmelske Rytmer”.

”Man glemmer sådan helt ens hverdag. Altså hvis det nu har været lidt træls i skolen, så tænker man ikke mere på det, når man står her og synger. Det er dejligt,” siger hun.

Lige inden havde begge piger, sammen med resten af flokken, sunget ”Velsignelsen”, og som det sidste i dagens program sang de ”Himmelske Rytmer” en gang til. Denne gang med små rytmeglas, såkaldte shakere, i hænderne.

”Jeg mener, at børn nyder godt af al slags musik. Men der er den fordel med den rytmiske musik, at den ikke er fremmed for dem, og så inviterer den til bevægelse. Det fjerner dem fra tilskuerrollen, og de bliver i stedet bidragsydere,” siger Anne Louise Krogh.