Folkekirkens udfordringer

Indholdsfortegnelse

kirke, kirker, himmel, tro, folkekirke, folkekirken, sogn, sognekirke, helligdom
Stort tema:
I omkring et årtusinde har kirken haft betydelig indflydelse på menneskesyn, livsforståelse, nationalisme og den måde, danskerne i dag har indrettet samfundet på, gennem lovgivning, ritualer for fødsel og død og meget mere.

Siden Grundlovens indførelse har Danmark haft en statskirke. Den kaldes for folkekirken.

Folkekirken er under forandring. Fordi danskerne er under forandring, og båndet til kirken for mange bliver mere og mere upersonligt.

Her sætter vi fokus på de sager, der får diskussioner om folkekirken op at koge. Fra forholdet mellem stat og kirke over vielse af homoseksuelle til præster, der ikke tror på Gud og biskopper, der taler om dommedag.

Søger du i stedet information om folkekirkens historie, ritualer og højtider, så besøg temaet om folkekirken på kristendom.dk

1. Kort fortalt

2. Kirken til debat

2. 1. Stat og kirke

Det hedder i Grundloven, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Denne ordning har fungeret i 150 år, men er den rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende?

2. 2. Vielse af homoseksuelle

Hvorfor vækker det stor modstand blandt mange indenfor kirken, når der tales om vielse af homoseksuelle? Fordi emnet er teologisk udfordrende. Det handler ikke om fordomme, men om bibelvers. Eller gør det? Her sættes fokus på argumenterne for og imod, og du kan følge seneste nyt i debatten.

2. 3. Kvinder i kirken

Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig?

2. 4. Kirkelukninger

Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til.

2. 5. Sekularisering

Sekularisering er et begreb, som fylder meget i diskussionen af religion i dag. Men hvor møder man egentlig sekulariseringen? Og hvilken betydning har fænomenet for vores samfund?
I dette tema går vi tæt på begrebet.

2. 6. Diakoni

At være kirke handler ikke kun om at forkynde, det handler også om at hjælpe trængende. Den del af kirkens tjeneste kaldes diakoni og betragtes som kirkens anden hovedopgave.
Det sætter vi fokus på her.

2. 7. Veje til Gud

Et af kristendommens mest principielle spørgsmål er, om folkekirken skal acceptere, at man kan finde Gud ad andre veje end ved Jesus. Kan man det?

2. 8. Morgenandagten i radio

Det populære radioprogram Morgenandagten er på vej ud af den almindelige sendeflade. Det frygter en række medie- og kirkefolk, som Kristeligt Dagblad har talt med. Her kan du følge debatten og give din mening til kende.

2. 9. Moderne tro

Mange har svært ved, at få bøn og et spirituelt liv til at passe ind i en moderne tilværelse. Men hvordan kan de to ting forenes? Hvor meget må folkekirken lade sig inspirere af østens og modernes spiritualitet? Eller af pop, rock og nye tendenser? Hvordan gør man folkekirken moderne uden at gå på kompromis med kerneværdierne?

2. 10. Nye religiøse bevægelser

Scientology, Falun Gong, NLP og så videre. Nye religiøse bevægelser skyder op, ofte inspireret af østen, og en ny åndelighed breder sig i disse år. Samtidig er ateistiske bevægelser vokset i indflydelse og opmærksomhed. Her sætter Kristeligt Dagblad fokus på tro i udvikling og hvordan, det påvirker folkekirken.

2. 11. Teologistudiet

Hvordan skal teologistudiet være tiltrækkende og relevant? Hvad skal der undervises i, og hvordan? Følg debatten og seneste nyt her

2. 12. Porvoo-medlemsskabet

Porvoo-fællesskabet er en sammenslutning af nordeuropæiske kirker, der skal tjene som arbejdsfællesskab mellem anglikanske og lutherske kirker i Norden, Storbritannien, Irland og Baltikum. Kristeligt Dagblad sætter her fokus på porvoo-fælleskabet, og den debat, der har været omkring det.

2. 13. Opbrudstid i Norden

De nordiske kirker er i opbrud og under forandring. Hvordan står det til med de nordiske kirkegængere? Hvad er den største trussel for de nordiske kirker, og hvordan ser fremtiden ud?

2. 14. "De andre"

Folkekirken er ikke en ø. Den katolske kirke, den anglikanske kirke, frikirker, missionsforeninger og mange andre gør indvirkning på nutidens folkekirke. Læs om de andre kirker i Danmark her

2. 15. Økonomi

Den danske folkekirkes samlede budget er på cirka 6,5 milliarder årligt.
Men hvor kommer pengene fra? Og hvad bruges de på? Det kan du få svar på i temaet om folkekirkens økonomi.

2. 16. Bispevalg

Kristeligt Dagblad på internettet har fulgt bispevalgskampe i Danmark siden 2003. Her finder du links til temasider om de forskellige valgkampe.

2. 17. Dæmonuddrivelser

Kristeligt Dagblad på internettet har fulgt bispevalgskampe i Danmark siden 2003. Her finder du links til temasider om de forskellige valgkampe.

2. 18. Personsager

2. 18. 1. Thorkild Grosbøll

Thorkild Grosbøll, tidligere præst i Taarbæk nord for København, fortalte i et interview i Weekendavisen i foråret 2003, at han hverken tror på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen eller et evigt liv. Sagen, der fulgte, vakte voldsom debat herhjemme og gav genlyd i verdenspressen.

2. 18. 2. Mette Villads Christensen

Mette Villads Christensen blev fyret som sognepræst i 2008. Det blev kaldt et justitsmord af flere, og Kirkeministeriet er undervejs blevet kraftigt kritiseret - blandt andre af Ombudsmanden - for sin behandling af sagen. Få overblik over sagen her.

2. 18. 3. Steen Ribers

Kirketjener Steen Ribers blev i januar 1994 imod sin vilje smidt ud af folkekirken. Grunden var, at han tror på reinkarnation og i offentligheden har argumenteret for, at kristendom og reinkarnation kan forenes. Ribers lagde sag an mod Kirkeministeriet. Sagen stod på i over 10 år.

2. 18. 4. Steen Skovsgaard

Biskop over Lolland-Falster stift, Steen Skovsgaard, er gået ind i klimadebatten med udtalelser om, at klimaforandringerne kan være tegn på dommedag.

2. 18. 5. Per Ramsdal

282 irakere fik afslag på asyl og stod til udsendelse af Danmark. 50 irakere søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, hvor Per Ramsdal er sognepræst. Politiet ryddede kirken efter godt to måneder med store protester til følge, også i det kirkelige landskab. Irakerne blev til sidst sendt med et fly til Nordirak.

2. 19. Nøglepersoner

2. 19. 1. Biskopperne

Vi ser dem i deres flotte kåber ved højtidelige lejligheder og som meningsdannere i kirkelige, etiske og eksistentielle spørgsmål. Men hvem er personerne bag bispeembedet i Danmark?

2. 19. 2. Kirkeministrene

Kirkeministeriet er, sammen med Dronningen, folkekirkens øverste myndighed. Ministeriets væsentligste arbejds- og ansvarsområde er den danske folkekirke. Dette omfatter tre hovedområder: Folkekirkens økonomi, folkekirkens styrelse og folkekirkens personale. Her finder du seneste nyt fra Kristeligt Dagblad om Kirkeministeriet og Kirkeministeren.

2. 19. 3. Kirkeordførerne

2. 19. 4. Dronningen

Dronningen er folkekirkens overhoved. Hvad betyder det for kirken, og hvad betyder kirken for Hendes Majestæt?

2. 19. 5. Grundtvig i dag

Salmedigter, præst, medlem af Den Grundlovsgivende Forsamling og i det hele taget et fyrtårn i dansk historie og kirkeliv. I dette tema belyser vi Grundtvigs aktualitet i forhold til vores moderne samfund.

2. 19. 6. Løgstrup i dag

Teologen og filosoffen Løgstrup ville have rundet sin 100-års-fødselsdag i 2005. Mød hans arvtagere her og læs mere om, hvorfor han blev husket som en af det 20. århundredes største teologer.

2. 19. 7. Kierkegaard i dag

Danske Søren Kierkegaard er en af verdenshistoriens vigtigste filosoffer og ophavsmand til eksistentialismen. Samtidig ledte den stærkt troende Kierkegaard mange angreb på kirken og førte et liv fyldt med kontroverser. Læs her om Kierkegaards liv og indflydelse på eftertiden.

2. 19. 8. Luther i dag

Med sine teser åbnede Martin Luther (1483-1546) for en kompromisløs kritik af centrale dele af katolicismens læresætninger, hvilket førte til en historisk splittelse af kirken. Kristendom.dk sætter fokus på Luther og hans betydning dengang og i dag:

3. Fremtidens udfordringer

4. Dit sogn

4. 1. Udforsk

Vil du lære mere om antallet af medlemmer, barnedåb, vielser eller begravelser i dit sogn?

Klik på billedet nedenfor

De danske stifter

Danmark er inddelt i 10 stifter. Læs om stifterne her og find dit stifts hjemmeside

4. 2. Ressourcer

5. Kirkeåret

Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig

Hvad er et kirkeår?

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent og ikke 1. januar. Men hvad betyder det? Få indblik her

5. 1. Højtiderne

6. Quiz

7. Læs mere

7. 1. Temaer

7. 2. Hjemmesider

Se folkekirken og kirkeministeriets egne sider

7. 3. Artikler