Folkekirken har dårligt fat i lavtuddannede

Højtuddannede benytter sig i højere grad end andre grupper af kirkens tilbud og arrangementer. Det er uafviseligt, at der er en slagside til det finkulturelle i folkekirken, mener lektor

En omfattende befolkningsundersøgelse om danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken, viser en sammenhæng mellem uddannelsesgrad og brug af folkekirkens tilbud: jo længere uddannelse du har, desto mere bruger du folkekirken Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det er ikke svært at finde arrangementer, der appellerer til et finkulturelt publikum, hvis man kigger på kirkekalendere i de store byer. Forleden var der foredrag i Københavns Domkirke om ”det babylonske epos’ litterære og eksistentielle betydning”. Flere aarhusianske kirker er involveret i litteraturfestivalen LiteratureXchange, der finder sted i den jyske hovedstad i disse dage, og over hele landet er der en bred buket af klassiske koncerter i kirker i denne tid.

Men nu viser nye tal, at folkekirken med den type arrangementer ikke får tilstrækkeligt fat i den brede befolkning, deriblandt den lavere middelklasse.

En omfattende befolkningsundersøgelse om danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) står bag, viser nemlig en sammenhæng mellem uddannelsesgrad og brug af folkekirkens tilbud: jo længere uddannelse du har, desto mere bruger du folkekirken.

Ifølge undersøgelsen havde 20 procent af de adspurgte uden en videregående uddannelse deltaget i koncerter eller kulturelle arrangementer inden for det seneste år.

For gruppen med kort eller mellemlang videregående uddannelse var tallet 28 procent, og for gruppen med en lang videregående uddannelse var det 34 procent.

Tendensen gør sig også gældende i andre kirkelige arrangementer som natkirke, særgudstjenester, dåb, bryllup og begravelse.

Det er et underbelyst fænomen, mener lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet.

”Det er en uafviselig tendens, at der er en slagside til det finkulturelle i folkekirken. Samtidig er den dygtig til at lave socialt arbejde for de ressourcesvage, for ældre og for andre grupper. Men disse tal peger på, at der er en gruppe i mellemniveauet mellem de kulturinteresserede og de ressourcesvage, som folkekirken har meget sværere ved at appellere til,” siger han og fortsætter:

”Det er ikke så underligt, for folkekirken er en kulturudbyder, og som enhver anden kulturinstitution hælder den til det finkulturelle frem for det brede. Men hvis folkekirken gerne vil lykkes med at have fat i alle segmenter, ville det være en god idé at undersøge dette fænomen yderligere og sætte ind.”

Aarhus Domkirke er en af de kirker, der tilbyder et væld af kulturelle arrangementer. I går indledtes for eksempel en række ”katedralsamtaler” i kirken, hvor sognepræst Henrik Grøndal Lund over fire aftener er i samtale med litteraten Erik A. Nielsen om det kristne billedsprog hos de danske salmedigtere Kingo, Brorson og Grundtvig. For præsten bag samtalerne er det kirkens sted eller sognets beboere, der dikterer arrangementerne.

”Jeg skelner ikke mellem højkultur og lavkultur, men prøver at være kirke det sted, jeg er. Jeg har i min tid som præst været i en sydfynsk købstad og et østjysk landsogn, hvor vi arbejdede på andre måder, end vi gør i Aarhus Domkirke. Det handler om at stikke en finger i jorden og lære stedet at kende. Kristendom skal være relevant for folk, så den aldrig bliver ligegyldig. Aarhus er en stor uddannelsesby, hvor vi samarbejder med andre institutioner for at sætte kristendommen naturligt ind i folks hverdag. Vi forsøger at være der, hvor folk er, på en troværdig og ærlig måde – nogle gange er det samtaler om aktuelle emner i samfundet, andre gange debat om film, teater eller højskole-sange, for det er omtrent her, vi finder byens puls, og domkirken har gennem 800 år været en del af byens puls,” siger Henrik Grøndal Lund.

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard har læst den nye rapport og pointerer, at der også er en positiv vinkel i tallene.

”Der har været en udbredt fordom i nogle år om, at tro og viden ikke kan gå i spænd. Det dementerer denne undersøgelse jo meget klart, når den viser, at det er de højtuddannede, som har bedst kontakt med kirken. I en evangelisk-luthersk kirke, hvor vi traditionelt har haft et stort fokus på ordets forkyndelse, er der plads til både følelse og intellekt,” siger han og afviser ikke, at noget skal gøres for at nå flere fra gruppen af lavtuddannede.

”Noget, man fortsat kan gøre, er at arbejde for, at de forskellige menighedsråd har en bred repræsentation i sognet. Det vil sikre bredden i de arrangementer, kirken udbyder.”