Prøv avisen

Folkekirken har succes med at tilpasse sig folket

Forbrugerrettede aktiviteter holder Folkekirkens medlemstal stabilt. Her er der barsels-hygge i Absalons Kirke i København Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Forbrugerne får det, de vil have, fra den danske folkekirke. Kirken oplever derfor et mere stabilt medlemstal sammenlignet med andre lande. Det viser ny forskning

I den danske folkekirke er medlemstallet relativt stabilt og falder mindre end hos kirkerne i lande som Sverige og England. Det konkluderes i en ny ph.d.-afhandling af Karen Marie Leth-Nissen fra Københavns Universitet.

Spaghettigudstjenester, babysalmesang og drop-ind dåb er blandt de mange moderne tiltag, som folkekirken bruger til at tilpasse sig folkets behov. Den forbrugerrettede indsats, hvor folkekirken er åben for at stille sig til rådighed på en ny måde, er en af forklaringerne på den danske kirkes succes. Det siger Karen Marie Leth-Nissen til Politiken:

”Den helt store succes de sidste ti år er babysalmesang. Det taler lige præcis ind i et bestemt behov, hvor forældrene skal have orloven til at gå med noget – det har folkekirken været god til at se. Det er et klart tegn på, at man tilpasser sig forbrugeren”, siger hun.

Hun konkluderer, at danskere i dag vægter det frie valg utrolig højt. Derfor taler det til dem, at de kan vælge kirkelige aktiviteter ud fra, hvad der giver mening for den enkelte, og ikke af pligt eller tradition:

”Det handler ikke om, hvad vi gør i vores familie, men om hvad jeg gør. Der er sket et skifte fra forpligtelse og så til et individuelt valg”, siger hun.

En uddybning af forklaringen bag findes hos provsternes måde at arbejde på. Ifølge Karen Marie Leth-Nissen har deres rolle i menighederne ændret sig fra en udelukkende økonomisk rolle til i dag at fokusere på at udvikle kirken med de forbrugerrettede aktiviteter. Det ses blandt andet i provsternes udvalg af kurser, der inkluderer både forbrugeranalyser, pr-bureauer og marketingsstrategier.

I sammenligningen med andre lande skal man dog ikke glemme, at i eksempelvis England skal brugere af kirken selv betale. I Danmark sikrer kirkeskatten flere stabile ressourcer til de mange aktiviteter, og muliggør det brede udvalg, skriver Politiken.

Karen Marie Leth-Nissen påpeger, at selvom de mange tiltag lige nu virker som en god ting, kan de også have en uheldig effekt på nogle grupper i samfundet. Ifølge hende er det eksempelvis typisk de ressourcestærke forældre, der tager sine børn med til babysalmesang.

”Folkekirken er gået ind på markedets præmisser, og lige nu ser det ud, som om det er en god idé. Men når man går med på markedets præmisser, så begynder man også at miste taget i dem, der ikke er så ressourcestærke som de andre,” siger hun til Politiken.

Læs selv Karen Marie Leth-Nissens afhandling her.