Kirkeordførere om kristendommens plads i Danmark

Det mener partiernes kirkeordførere om konfirmationsforberedelse, skolefaget kristendomskundskab og forholdet mellem stat og kirke

En rundspørge fra kristendom.dk viser, at også når det kommer til  spørgsmål om kirkens og kristendommens plads i Danmark er folketingets opstillede partier delte. Fra højre er det kirkeordførerne Christian Langballe (DF), Charlotte Dyremose (K), Mette Bock (LA) og forneden Pernille Vigsø Bagge (SF), Karen Klint (S), og Marlene Borst Hansen (RV). Desuden har Jørgen Arbo-Bærh (E) og Flemming Damgaard Larsen (V) og Kristendemokraternes Kristian Andersen deltaget i rundspørgen om skolefaget kristendomskundskab. Alle fotos brugt i collagen: Scanpix
En rundspørge fra kristendom.dk viser, at også når det kommer til spørgsmål om kirkens og kristendommens plads i Danmark er folketingets opstillede partier delte. Fra højre er det kirkeordførerne Christian Langballe (DF), Charlotte Dyremose (K), Mette Bock (LA) og forneden Pernille Vigsø Bagge (SF), Karen Klint (S), og Marlene Borst Hansen (RV). Desuden har Jørgen Arbo-Bærh (E) og Flemming Damgaard Larsen (V) og Kristendemokraternes Kristian Andersen deltaget i rundspørgen om skolefaget kristendomskundskab. Alle fotos brugt i collagen: Scanpix

Det er ikke noget, vi har hørt meget til i valgkampen. Men en rundspørge fra kristendom.dk viser, at også når det kommer til spørgsmål om kirkens og kristendommens plads i Danmark, er valgets opstillede partier delte. 

Kirkeordførernes svar viser overordnet enighed inden for det, vi normalt kender som rød og blå blok. Men svarene afslører også konsensus på tværs af blokkene - og uenighed inden for dem. 

Se her, hvordan kirkeordførerne svarer på spørgsmål om vilkår for konfirmandundervisningskolefaget kristendomskundskabs navn og forholdet mellem kirke og stat:

Kirkeordførere om forholdet mellem kirke og stat

Regeringens udspil til en styringsreform for folkekirken faldt til jorde sidste år. I dag er partierne stadig delte, når det kommer til forholdet mellem stat og kirke:

"Min holdning er, at kirke og stat hænger tæt sammen, men at man bør arbejde på at dele økonomien op, så skatteborgere betaler til f.eks. kirkebygninger, mens kun medlemmer betaler lønninger til præster," lyder det fra De Radikales Marlene Borst Hansen.

Bør skolefaget kristendomskundskab skifte navn?

Skolebørn bliver i dag undervist i faget "kristendomskundskab", der dækker over viden om både kristendom, andre religioner og etik og livsfilosofi. Men er navnet kristendomskundskab den rigtige betegnelse for faget?
Det mener kirkeordførere fra blå blok:

"Vi konservative mener, at det giver god mening at fagets primære fokus og dermed også navn fortsat er kristendom. Danmark er bygget på kristne værdier. Det har man brug for at kende til, uanset hvad ens egen religiøse baggrund er," lyder det fra Charlotte Dyremose (K).

Kirkeordførere fra rød blok kan derimod se fordele, hvis skolefaget skifter navn. Spørgsmålet, hvad faget så skal hedde?

Kirkeordførere om konfirmationsforberedelse

Fra flere sider er skolereformens omlægning af undervisningen i folkeskolen blevet beskyldt for at vanskeliggøre konfirmandundervisning.
 
Kirkeordførere fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og SF vil give præster bedre mulighed for at tilrettelægge konfirmationsforberedelse. Men det bør være noget, man planlægger lokalt, lyder det fra De Radikale og Liberal Alliance:

"Placering af undervisning skal ske efter aftale mellem kirke, kommune og skole. De fleste steder finder man en fin løsning, og ikke alle præster har samme ønsker," skriver Mette Bock (LA) i en kommentar.