Stigende udgifter, færre medlemmer. Det er virkeligheden for folkekirken. Men hvordan forvalter kirken sin økonomi og sit årlige budget på næsten otte milliarder kroner?

Hvor godt gør forvalterne det? Og fungerer systemet?

Kristeligt Dagblad sætter i den kommende tid fokus på de udfordringer, der tegner sig for folkekirkens økonomi. I dette tema kan du følge artikelserien og få overblik over, hvordan folkekirkens økonomi fungerer.

Hvor meget omsætter folkekirken for årligt?
Hvad går pengene til?
Hvad består kirkeskatten af?
 

Folkekirken har indtægter og udgifter på 7,8 milliarder kroner om året. Pengene administreres af kirkeministeren, landets ti stifter og de godt 1800 menighedsråd.

I nedenstående grafik kan du få et overblik over, hvor pengene kommer fra, og hvad de bliver brugt på. Hold musen hen over de enkelte poster for at få dem forklaret.
 

Tal fra 2017 viser, at landsgennemsnittet for kirkeskatten er 0,88 procent. Hvor meget man konkret skal betale i kirkeskat varierer i landets kommuner. I kortet nedenfor kan du orientere dig i den enkelte kommunes kirkeskatprocent. Kortet er sidst opdateret i oktober 2017.
 

Løn er den største udgiftspost i folkekirken. Lønudgifterne er fordelt på knap 9.000 fuldtidsstillinger. I alt udskriver folkekirken løn og honorarer til omkring 30.000 personer om året.

I den første grafik nedenfor kan du holde musen hen over de enkelte personer, for at se hvad deres opgave er i folkekirken. Og i den efterfølgende grafik kan du finde detaljer om de ansattes løn.