10 vigtigste ting om folkekirkens økonomi
Folkekirkens økonomi er blevet kaldt en Storm P. maskine, der er vanskelig at gennemskue. Her er en guide, der gerne skulle gøre det hele lidt nemmere
Stigende udgifter, færre medlemmer. Det er virkeligheden for folkekirken. Men hvordan forvalter kirken sin økonomi og sit årlige budget på næsten otte milliarder kroner?
Hvor godt gør forvalterne det? Og fungerer systemet?
Kristeligt Dagblad sætter i den kommende tid fokus på de udfordringer, der tegner sig for folkekirkens økonomi. I dette tema kan du følge artikelserien og få overblik over, hvordan folkekirkens økonomi fungerer.
Hvor meget omsætter folkekirken for årligt?
Hvad går pengene til?
Hvad består kirkeskatten af?
Folkekirken har indtægter og udgifter på 7,8 milliarder kroner om året. Pengene administreres af kirkeministeren, landets ti stifter og de godt 1800 menighedsråd.
I nedenstående grafik kan du få et overblik over, hvor pengene kommer fra, og hvad de bliver brugt på. Hold musen hen over de enkelte poster for at få dem forklaret.
Tal fra 2017 viser, at landsgennemsnittet for kirkeskatten er 0,88 procent. Hvor meget man konkret skal betale i kirkeskat varierer i landets kommuner. I kortet nedenfor kan du orientere dig i den enkelte kommunes kirkeskatprocent. Kortet er sidst opdateret i oktober 2017.
Løn er den største udgiftspost i folkekirken. Lønudgifterne er fordelt på knap 9.000 fuldtidsstillinger. I alt udskriver folkekirken løn og honorarer til omkring 30.000 personer om året.
I den første grafik nedenfor kan du holde musen hen over de enkelte personer, for at se hvad deres opgave er i folkekirken. Og i den efterfølgende grafik kan du finde detaljer om de ansattes løn.
Forbrugerne får det, de vil have, fra den danske folkekirke. Kirken oplever derfor et mere stabilt medlemstal sammenlignet med andre lande. Det viser ny forskning
Efter flere års diskussioner har landets stifter fået lov til at investere deres formuer i mere risikofyldte værdipapirer. Økonomiprofessor advarer om, at man sætter betroede midler på spil. Men vi kan ikke bare grave vores talenter ned, siger biskop
Det vækker undren og bekymring i det kirkelige landskab, at menighedsrådsmedlemmer nu står registreret som ejere af kirker
Beslutning om at nedrive præstebolig i Aarhus er den seneste af flere stridigheder om byggeri ved kirker. Vi skal styrke opmærksomheden på ansvarlig brug af folkekirkens midler, siger formand for landsforening
Ud af 707 millioner kroner i opsparede midler er det vidt forskelligt, hvor meget enkelte stifter har til rådighed. Ifølge provsteformand afhænger formuen af, hvor stor en frihed de enkelte sogne har til at prioritere økonomisk
Den omtalte ophobning af frie midler i folkekirken, som i disse dage, er udmeldt fra Kirkeministeriets side, gør sig ikke gældende i Jammerbugt Provsti, skriver sognepræst Birgit Lundholm Jensen
Der er så mange glemte udgifter i Kirkeministeriets beregninger af folkekirkens værdi, at tallene ikke kan bruges til ret meget, mener flere biskopper. Det svækker sandsynligheden for en omlægning af kirkens økonomi, siger ekspert
Hvert år ophobes millioner af kroner i de lokale sognes kasser i folkekirken. De 700 millioner kroner i opsparede midler bør føre til lavere kirkeskat, siger både LA, Venstre og DF
Kirkeministeriet skal undlade at kaste med sten, når man selv bor i et glashus, skriver formanden for Sakskøbing Menighedsråd, der synes, at ministeriet mangler indsigt i økonomi
Stigende skatteindtægter betyder, at overskuddet i folkekirken bliver stadigt større, viser ny opgørelse. Kirkeskatten bør sænkes, mener professorer