Folkeskolen

Ritzau Scanpix/Iris
1. Introduktion

Den danske folkeskole er blandt de dyreste i verden. Men langt fra en af de bedste, viser internationale undersøgelser. Hvad skal der ske med folkeskolen i fremtiden? Læs her om hvad der skal ske med regeringens folkeskolereform, hvert lands placering i Pisa-undersøgelsen samt hvad lærere og elever mener. God læselyst.
 

2. Folkeskolens historie

Middelalderen: Kirkeskoler. I Middelalderen står kirken for undervisning af børn og unge, som primært skal oplæres i den kristne tro samt i klassiske discipliner som grammatik, retorik, geometri og musik. Det hele foregår på latin. Med reformationen i 1536 overtager staten ansvaret for undervisningen. Alle købstæder skal nu have en latinskole, hvor drenge kan lære om teologi. Et væld af andre skoler opstår, blandt andet sy- og knipleskoler for piger.

1700-tallet: Oplysning til folket. I begyndelsen af 1700-tallet opstår de første offentlige skoler i enkelte byer, hvor fattige børn kan modtage undervisning helt uden betaling. På landet er degnen forpligtet til at undervise alle i kristen børnelærdom.

I 1739 bliver der undervisningspligt for alle børn. Danske skoler skal ifølge loven indrettes således, "at alle og enhver, end og de fattiges Børn overalt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler". De skal også lære "at læse, skrive og reigne". Fra 1814 skal alle børn gå i skole indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. 

1800-tallet: Der er gratis skoler, også kaldet fattigskoler, for den brede befolkning, mens de mere velstillede kan gå i betalingsborgerskoler og private latinskoler. Alle steder er piger og drenge adskilt. Der er realskoler for dem, der vil og kan gå yderligere år i skole, og folkehøjskoler, erhvervsskoler og friskoler dukker op. Fra 1867 må kvinder arbejde som lærere. I de statslige skoler for børn bliver der lagt vægt på "danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære" og at gøre dem til "nyttige Borgere". 

Cirka 1900-1940: Forskellene mindskes. Fra omkring 1900 får de almene folkeskoler fælles retningslinjer, så undervisningen bliver mere ens. Latinskolen bliver afløst af gymnasieskolen, som består af mellemskole, realklasse og et treårigt gymnasium. Samtidig får piger adgang på lige fod med drenge, men det treårige gymnasium er stadig for en eksklusiv skare. For at komme i mellemskolen og dermed få en chance for senere at gå i gymnasiet skal man bestå en prøve efter folkeskolens 5. klasse. Fra 1937 kan man dog tage mellemskolen som en del af folkeskolen, den såkaldte "fri mellem", og der bliver mulighed for specialundervisning.

1958-1969: En skole for alle. Fra 1958 bliver de fleste danske børn samlet i samme type skole, og man kan nu kvalificere sig til gymnasiet direkte fra folkeskolen. Der er dog stadig udpræget niveaudeling: Efter femte klasse bliver eleverne delt i almen og boglig linje. Og efter syvende kan man fortsætte enten i 8.-9.-klasse eller i realklasserne, der giver adgang til gymnasiet. I 1967 ryger spanskrøret ud af klasselokalerne - lærere må ikke længere afstraffe elever fysisk. Og fra 1969 bliver lørdag en skolefri dag.

Slutningen af det 20. århundrede: Demokrati og lyst til at lære. Folkeskolen bliver i 1975 til et niårigt forløb, som er fælles for alle, selv om man stadig må niveaudele eleverne i enkelte fag. Børnehaveklasse og tiende klasse er frivillige. I det nye formål for skolen bliver der lagt vægt på elevernes "mulighed for oplevelse og selvvirksomhed", på deres "lyst til at lære" og deres evne til "selvstændig stillingtagen". Åndsfrihed og demokrati er nøgleord, og ifølge loven skal det hele nu ske i samarbejde med forældrene. I 1993 får individualiseringen en tand mere, da lærerne bliver pålagt at give differentieret undervisning, som fremmer "den enkelte elevs alsidige personlige udvikling".

Det 21. århundrede: Mål, test og resultater. Internationale undersøgelser i 1990'erne placerer danske skolebørn langt nede på listen, når de bliver testet i dansk, matematik og naturfag. Det medfører en stribe nye krav til fagligheden i skolen. Blandt andet bliver der indført obligatoriske mål for alle folkeskolens fag, krav til læring i børnehave og børnehaveklasse samt nationale test. Folkeskolens afgangsprøve bliver obligatorisk. Og i 2006 bliver det skrevet ind i formålsparagraffen, at folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse.

Fra tæsk til terapi

Straf i skolen Danske skoleelever kan i år fejre, at det i 40 år har været forbudt for lærere at slå. Men disciplin og sanktioner er fortsat på skolens dagsorden. Nogle iagttagere mener, at fortidens legemlige revselse er afløst af en ny form for straf, der rækker indad mod personligheden

Livet i skolen er alt det mellem timerne

For første gang har forskere kigget nærmere på hverdagen, som den huskes af eleverne i den danske folkeskole gennem de seneste 60 år. Det giver et unikt indblik i, hvad vi oplever som afgørende for vores uddannelsesvalg og for, hvordan vi bliver formet som mennesker

3. Folkeskolens udvikling
Lærerne

Læreren afgør om skolen bliver bedre

Hvis regeringens ambition om en bedre folkeskole skal realiseres, kræver det bedre lærere. Hvad der skal til for at højne lærerfagets prestige, er der imidlertid ikke enighed om

Individualisering

Individualiseringen er for stor i folkeskolen

Børn kommer ikke i skole for at indtage hver sin lille afsondrede mentale celle, hvor de kan sidde og dyrke deres egenart, til de bliver voksne, skriver Niels Christian Sauer, der er lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse

Rummelighed

Vi skal alle sammen være her

Danske elevers faglige kundskaber og skolens kvalitet har endnu en gang været i fokus i denne uge. Ud over fagligheden kniber det også med tolerancen i skolen, hvor stadig flere elever bliver ekskluderet. Selvom mange skoler de seneste år er begyndt at arbejde aktivt med emnet, er udstødelse fra fællesskabet et voksende problem

Lige børn holder lukket fest

Børn og unge er ikke ringere til at tage hensyn til andre end tidligere generationer. Men mange har svært ved at udstrække deres empati til dem, som er anderledes. Derfor fremstår de som hensynsløse over for andre end den nære vennekreds

Specialklasser

Bør forældre rumme urolige elever i deres børns klasse?

Mere end seks ud af ti danske forældre mener, at børn med specielle behov hører hjemme i specialklasser. En egoistisk tankegang, mener nogle. En reaktion på de vilkår, der er i folkeskolen, mener andre. Det egentlige etiske spørgsmål er, hvad der er bedst muligt for flest mulige børn, siger lektor i praktisk filosofi

Niveauinddeling

Bred modstand mod mere niveaudeling i skolen

Undervisningsministeren vil ændre loven, så skolerne får frit spil til at dele elever op efter køn eller fagligt niveau. Men ingen ved, i hvor høj grad skolerne allerede gør det

Kønsforskelle

Piger vil lære at læse drenge skal lokkes til det

Seksårige drenge er ved skolestart i langt større ubalance med skolens tradition for stillesiddende indlæring end jævnaldrende piger. Derfor er det ifølge eksperter nødvendigt med alternative metoder som kønsopdelt undervisning, hvis børn skal begynde tidligere i skolen

Ensomme børn
Syge børn

Folkeskolen snyder syge børn for undervisning

Flere hundrede børn med alvorlige sygdomme bliver sat markant tilbage i skolen, fordi de ikke får den undervisning, som folkeskoleloven siger, de skal have. Patientforeninger kræver handling

Forældrene

Skolen vil opdrage forældrene

I løbet af 15 år er skolesystemets syn på forældrene markant forandret. Ifølge skoleforsker er vi på vej mod en egentlig opdragelse af forældrene

Forældre tilvælger folkeskolens faglighed

Selvom friskoler og privatskoler har stigende elevtal, vælger mange forældre at flytte deres børn tilbage til folkeskolen, fordi den dækker deres barns behov bedre

4. Friskoler

Elitens valg kan skade folkeskolen

Som en del af samfundets elite kan Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt med valget af privatskole til deres børn påvirke andre til at gøre det samme.

5. Elitebørn

Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af

Opmærksomheden omkring højt begavede børns dårlige trivsel er kraftigt stigende, men i praksis er der stadig langt imellem tilbuddene til dem. Forklaringen skal især findes i, at ingen interesserede sig for problemet for bare 10 år siden

Højt begavede børn skal lære at klare hverdagen

Hvad gør man, når man altid føler sig anderledes og sjældent forstået? 61 højt begavede børn har været på højskole for at lære at håndtere den gave, de nogle gange godt gad bytte væk

Folkeskolen svigter særligt begavede elever

Folkeskolens indsats over for de højt begavede elever er for dårlig og har nærmest ingen effekt, konkluderer den første undersøgelse på området

6. Debat

Støt står den danske lærer - i 360 graders modvind

Generelt set er de danske folkeskolelærere langt bedre end deres rygte, men lærerstanden som helhed lider under et imageproblem og en manglende evne til at komme positivt ud over rampen i det offentlige rum

En dansk tradition for frie skoler krakelerer

De frie skoler er trængte. Det øger risikoen for, at de bliver for en eksklusiv gruppe borgere, skriver Torsten Johannessen, der er formand for Grundtvigsk Forum

7. Seneste artikler

Der er færre uddannede lærere i klasseværelserne

Hver tiende lærer i folkeskolen har kun en studentereksamen. Ifølge professor er der fuld gang i efteruddannelse af lærere, men samtidig kæmpes der for at få lærerfaget til at fremstå så attraktivt, at skolen kan rekruttere nye lærere nok

Friskoler advarer mod sindelagskontrol

Regeringen vil ændre friskoleloven, så der foretages en ”vurdering af personkredsen”, før en ny skole godkendes. Det risikerer at sætte Grundlovens paragraf om skolefrihed ud af kraft, siger Dansk Friskoleforenings formand

Udeskole styrker både læring og trivsel

I dag offentliggøres en rapport, som viser, at elever bliver gladere for at gå i skole, bevæger sig mere og føler, de lærer mere, når dele af undervisningen foregår andre steder end på skolen. Men det er vigtigt, at udeskole ikke ses som en event, men en del af et forløb

Debat

Sognepræst: Stedmoderlig behandling af religion og kristendom i folkeskolen

Jeg modtager konfirmander i 8. klasse, der som regel ikke kan huske, hvor mange år siden det er, at de har hørt om kristendom, selvom det skal stå på skemaet på alle øvrige klassetrin, skriver sognepræst Carsten Mulnæs

Argumentationen for modersmålsundervisning for fremmedsprogede børn var engang, at det at kunne sit modersmål, er forudsætning for også at blive god til at lære dansk. Vi ser ikke den samme iver for at lære danske børn at kende deres eget, nedarvede, religiøse og symbolske sprog.

Carsten Mulnæs, sognepræst.

Debat

Lærer: Folkeskolen har brug for en kursændring

De skolepolitiske toner og intentionerne er ved at ændre sig. Det giver håb om, at vores folkeskole alligevel ikke blev ofret helt på lærings- og kontrolparadigmets alter, skriver folkeskolelærer

Nye lærere frygter folkeskolen

I mange år har forskere beskrevet det chok, nye lærere får, når de møder skolens barske virkelighed. I ny undersøgelse giver lærerstuderende udtryk for, at bestemte skoler og kommuner har så barske forhold, at de på forhånd ved, de ikke vil arbejde der

Se flere