Den danske folkeskole er blandt de dyreste i verden. Men langt fra en af de bedste, viser internationale undersøgelser. Hvad skal der ske med folkeskolen i fremtiden? Læs her om hvad der skal ske med regeringens folkeskolereform, hvert lands placering i Pisa-undersøgelsen samt hvad lærere og elever mener. God læselyst.
Middelalderen: Kirkeskoler. I Middelalderen står kirken for undervisning af børn og unge, som primært skal oplæres i den kristne tro samt i klassiske discipliner som grammatik, retorik, geometri og musik. Det hele foregår på latin. Med reformationen i 1536 overtager staten ansvaret for undervisningen. Alle købstæder skal nu have en latinskole, hvor drenge kan lære om teologi. Et væld af andre skoler opstår, blandt andet sy- og knipleskoler for piger.
1700-tallet: Oplysning til folket. I begyndelsen af 1700-tallet opstår de første offentlige skoler i enkelte byer, hvor fattige børn kan modtage undervisning helt uden betaling. På landet er degnen forpligtet til at undervise alle i kristen børnelærdom.
I 1739 bliver der undervisningspligt for alle børn. Danske skoler skal ifølge loven indrettes således, "at alle og enhver, end og de fattiges Børn overalt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler". De skal også lære "at læse, skrive og reigne". Fra 1814 skal alle børn gå i skole indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag.
1800-tallet: Der er gratis skoler, også kaldet fattigskoler, for den brede befolkning, mens de mere velstillede kan gå i betalingsborgerskoler og private latinskoler. Alle steder er piger og drenge adskilt. Der er realskoler for dem, der vil og kan gå yderligere år i skole, og folkehøjskoler, erhvervsskoler og friskoler dukker op. Fra 1867 må kvinder arbejde som lærere. I de statslige skoler for børn bliver der lagt vægt på "danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære" og at gøre dem til "nyttige Borgere".
Cirka 1900-1940: Forskellene mindskes. Fra omkring 1900 får de almene folkeskoler fælles retningslinjer, så undervisningen bliver mere ens. Latinskolen bliver afløst af gymnasieskolen, som består af mellemskole, realklasse og et treårigt gymnasium. Samtidig får piger adgang på lige fod med drenge, men det treårige gymnasium er stadig for en eksklusiv skare. For at komme i mellemskolen og dermed få en chance for senere at gå i gymnasiet skal man bestå en prøve efter folkeskolens 5. klasse. Fra 1937 kan man dog tage mellemskolen som en del af folkeskolen, den såkaldte "fri mellem", og der bliver mulighed for specialundervisning.
1958-1969: En skole for alle. Fra 1958 bliver de fleste danske børn samlet i samme type skole, og man kan nu kvalificere sig til gymnasiet direkte fra folkeskolen. Der er dog stadig udpræget niveaudeling: Efter femte klasse bliver eleverne delt i almen og boglig linje. Og efter syvende kan man fortsætte enten i 8.-9.-klasse eller i realklasserne, der giver adgang til gymnasiet. I 1967 ryger spanskrøret ud af klasselokalerne - lærere må ikke længere afstraffe elever fysisk. Og fra 1969 bliver lørdag en skolefri dag.
Slutningen af det 20. århundrede: Demokrati og lyst til at lære. Folkeskolen bliver i 1975 til et niårigt forløb, som er fælles for alle, selv om man stadig må niveaudele eleverne i enkelte fag. Børnehaveklasse og tiende klasse er frivillige. I det nye formål for skolen bliver der lagt vægt på elevernes "mulighed for oplevelse og selvvirksomhed", på deres "lyst til at lære" og deres evne til "selvstændig stillingtagen". Åndsfrihed og demokrati er nøgleord, og ifølge loven skal det hele nu ske i samarbejde med forældrene. I 1993 får individualiseringen en tand mere, da lærerne bliver pålagt at give differentieret undervisning, som fremmer "den enkelte elevs alsidige personlige udvikling".
Det 21. århundrede: Mål, test og resultater. Internationale undersøgelser i 1990'erne placerer danske skolebørn langt nede på listen, når de bliver testet i dansk, matematik og naturfag. Det medfører en stribe nye krav til fagligheden i skolen. Blandt andet bliver der indført obligatoriske mål for alle folkeskolens fag, krav til læring i børnehave og børnehaveklasse samt nationale test. Folkeskolens afgangsprøve bliver obligatorisk. Og i 2006 bliver det skrevet ind i formålsparagraffen, at folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse.
Siden folkeskolens grundlæggelse for over 200 år siden har kristendomsfaget skiftet form, indhold og navn mange gange. Også i dag er faget genstand for stor debat: Hvorfor skal det hedde ”kristendomskundskab”, når man også lærer om andre religioner? Og hvorfor skal børn overhovedet lære om kristendom i et moderne samfund?
Forældre kan kun bruge det nye skoleintra-system Aula, hvis de accepterer indsamling af personfølsomme oplysninger om eksempelvis tro og helbred. De mange data lagres fysisk hos den amerikanske tech-gigant Amazon, men de ansvarlige bag Aula afviser, at der er grund til bekymring
På skoler med mange muslimske elever giver det god mening at undervise i flere religioner i faget kristendomskundskab på de små klassetrin. Det mener skoleledere, som er åbne for en ændring af fagets indhold og navn
Børn og unge færdes i dag i et minefelt af forventninger, tests og konkurrencer. Det gør kun folkeskolen endnu mere vigtig som et sted, der kan tage hånd om elevers udvikling og trivsel. Derfor skal vi styrke folkeskolen, skriver Morten Østergaard og Anders Bondo
Folkeskolelærere vurderer oftere, at de ikke kan tage en ny elev ind i klassen, hvis han hedder Yousef, end hvis han hedder Mathias
Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, mener, at forholdet mellem elev og lærer skal blive endnu mere personligt. Det svarer hun til Morten Messerschmidts interview med Kristeligt Dagblad om den manglende autoritet hos danske folkeskolelærere
Folkeskolen er blevet en institution præget af vold, trusler og mangel på respekt for lærerne, mener Morten Messerschmidt (DF). Løsningen ifølge ham er at indføre mere disciplin og en gammeldags tiltaleform i skolen
Flere folkeskoler vælger at forbyde mobiltelefoner. Men den svære – og rigtige – vej er digital dannelse og demokratiske processer, mener formændene for skoleledere og skolebestyrelser
Hver tiende lærer i folkeskolen har kun en studentereksamen. Ifølge professor er der fuld gang i efteruddannelse af lærere, men samtidig kæmpes der for at få lærerfaget til at fremstå så attraktivt, at skolen kan rekruttere nye lærere nok
Mens forældre kommunikerer alene på intranettet, og iPads er blevet centrum i undervisningen, tror eleverne, at skolen kun handler om at præstere. I fraværet af pædagogisk praksis stiger volden i folkeskolen