Formand for skolebestyrelser: Mobilforbud er imod dansk tradition

Flere folkeskoler vælger at forbyde mobiltelefoner. Men den svære – og rigtige – vej er digital dannelse og demokratiske processer, mener formændene for skoleledere og skolebestyrelser

På mange danske folkeskoler er det op til den enkelte klasses lærere og forældre, hvorvidt telefoner skal forbydes hele skoledagen. Mobilpolitik er blevet et af tidens store emner i skolebestyrelser, på forældremøder og hjemme omkring spisebordene.
På mange danske folkeskoler er det op til den enkelte klasses lærere og forældre, hvorvidt telefoner skal forbydes hele skoledagen. Mobilpolitik er blevet et af tidens store emner i skolebestyrelser, på forældremøder og hjemme omkring spisebordene. Foto: Iris/Scanpix.

Debatten om mobiltelefonens rolle blandt skoleelever bølger fortsat frem og tilbage. Stadigt flere skoler vælger at være mobilforbudt område, og jævnligt skriver psykologer og sociologer i medierne om de multifunktionelle telefoners påvirkning på elevers koncentrationsevne og sociale liv.

Man lader jo heller ikke elever løbe rundt med en rundsav til hverdag, bare fordi de har to timers sløjd om ugen, lød det for nylig i en kronik her i avisen skrevet af Anette Prehn, der er sociolog, foredragsholder og forfatter til flere bøger om pædagogik og ledelse:

”Mobilen er et fantastisk hjælpemiddel, hvis vi benytter den med omtanke. Men vores brug af den har også magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet,” skrev hun blandt andet.

Mobilpolitik er blevet et af tidens store emner i skolebestyrelser, på forældremøder og hjemme omkring spisebordene. På mange danske folkeskoler lader ledelsen det være op til den enkelte klasses lærere og forældre, hvorvidt telefoner skal forbydes hele eller noget af skoledagen eller kan tages frem i frikvarterer eller i undervisningen.

Ville det være lettere for både skoleledere, lærere, elever og deres forældre med et totalforbud på landets folkeskoler?

Nej, det er ikke vejen frem, mener hverken skoleledernes formand, Claus Hjortdal, og Mette With Hagensen, der er landsformand hos landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre.

”Organisationens holdning er, at vi hverken er for eller imod et forbud på den enkelte skole. Det er op til den enkelte skolebestyrelse at tage stilling. Mobiltelefoner er et tema, der optager mange, og forskning peger i forskellige retninger. Problemerne med telefoner er også forskellige fra skole til skole. Her er det vigtigt, at man forholder sig til emnet og forklarer elever, forælder og personale, hvad man har taget stilling til og hvorfor,” siger Mette With Hagensen.

Skoler skal inddrage mobiltelefoner i undervisningen og sikre digital dannelse, mener Mette With Hagensen, der er landsformand hos landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre.
Skoler skal inddrage mobiltelefoner i undervisningen og sikre digital dannelse, mener Mette With Hagensen, der er landsformand hos landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre. Foto: Privatfoto.

Hun mener, at de negative sider af mobiltelefonernes rolle i skolerne fylder mest i den offentlige debat i øjeblikket.

”De, der peger på, at telefoner ikke er sunde i skoleregi, larmer højest og får mest plads i medierne. Men der er også forskning og evidens for, at mobiltelefoner er et godt værktøj i undervisningen og gør noget positivt for børns leg og samvær,” siger Mette With Hagensen.

Det er Claus Hjortdal enig i og understreger, den aktuelle stemning mod telefoner i undervisningen formentlig vil ændre sig igen.

”For 15 år siden ville man også forbyde telefoner, men fandt ud af, at det var en dårlig idé. Så blev telefoner givet helt fri, og så forstyrrede de alt for meget, og der er vi måske nu. Der er en dobbelthed over mobiltelefoner på skolerne. Jeg støtter fuldt ud de skoler, der ser en værdi i samvær uden telefoner. Jeg forstår tanken bag det, men jeg kan lige så godt forstå, hvorfor skoler vælger at se telefoner som et værktøj med en masse funktioner, som kan bruges i undervisningen.

Inddragelsen af digitale muligheder i undervisningen, herunder sociale medier, ”er opskriften på katastrofe”, sagde lektor og ph.d. Jesper Balslev fra Roskilde Universitet i et interview i Kristeligt Dagblad i sidste måned. Det er ikke oplevelsen blandt skolelederne:

”Vi bliver på den ene side kritiseret for at gøre for lidt på det digitale område, og på den anden side vil man have skærmene ud af undervisningen. Det er en balancegang, men vi vil holde fast i at undervise eleverne til at blive digitalt kloge, også digitalt kritiske, borgere i et samfund, der er meget digital,” siger Claus Hjortdal.

Jeg kan forstå, hvorfor skoler vælger at se telefoner som et værktøj med en masse funktioner, som kan bruges i undervisningen, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Jeg kan forstå, hvorfor skoler vælger at se telefoner som et værktøj med en masse funktioner, som kan bruges i undervisningen, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. Foto: Privatfoto

Samtidig er et totalforbud slet ikke dansk tradition, mener Mette With Hagensen:

”Der er en fin demokratisk proces, der foregår ude på skolerne og i bestyrelserne. Bare fordi der er udfordringer med telefoner, behøver man ikke at vælge den nemme løsning med forbud. Det handler om at diskutere tingene, danne sig en kultur og opdrage de unge til at håndtere det digitale liv. Det er måske den svære vej, men den nødvendige,” siger Mette With Hagensen, som også oplever, at børn er blevet bedre til at lægge telefoner væk på de rigtige tidspunkter.

”Det er altså ikke børns telefoner, der ringer i kirken i dag.”