Danske Skoleelever: Nej, Hr. Messerschmidt, lærere og elever skal blive endnu bedre venner

Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, mener, at forholdet mellem elev og lærer skal blive endnu mere personligt. Det svarer hun til Morten Messerschmidts interview med Kristeligt Dagblad om den manglende autoritet hos danske folkeskolelærere

Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, blev færdig på Ådalens privatskole i 2018. Hun er 16 år og kommer fra Brøndby.
Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, blev færdig på Ådalens privatskole i 2018. Hun er 16 år og kommer fra Brøndby. Foto: Privatfoto.

Der mangler disciplin i den danske folkeskole. Det vil blive bedre, hvis eleverne tiltaler lærerne med hr. og fru, mener Europa-parlamentariker og folketingskandidat Morten Messerschmidt (DF).

Men formanden for Danske Skoleelever stiller sig kritisk over for Messerschmidts udmelding. Sarah Gruszow Bærentzen mener ikke, at den manglende disciplin skyldes en lav grad af myndighed hos lærerne. Snarere, at mange elever mangler grundlæggende dannelse, hvilket hun uddyber i et interview herunder:

Morten Messerschmidt mener, at lærere ikke bør være elevers ven, og at lærere bør tiltales De, Hr. og Fru. Er det en god ide?

"Nej, det mener jeg ikke. Lærerne skal være gode støtter og personer, som vi kan læne os op ad. Det udelukker ikke, at de også kan være autoriteter. Jeg synes netop, at den her autoritet bør være ens ven, for det er vigtigt, at vi har nogle voksne rollemodeller, som kan lære os om disciplin, og som er med til at danne eleverne.”

Hvad kan gøre danske skoleelever mere disciplinerede?

”Det handler om relationen mellem lærer og elev. Lærerne skal skabe nogle trygge rammer og gode strukturer i skolen. Det skal være mere naturligt, at man taler med fornavn. Elever og lærere skal blive bedre venner. Lige så snart man har nogle voksne autoriteter, så kræver det, at man er trygge ved dem, og man tør gå hen til dem.”

Morten Messerschmidt kalder folkeskolen for en magtesløs institution i krise præget af vold, trusler og mangel på respekt for voksne. Kan du genkende det billede?

”Jeg genkender ikke det billede. Folkeskolen står foran en problematik med volden, men det har den altid gjort. Det er naivt at tro, at bare fordi vi går tilbage i tiden, så løser vi det problem. Det var jo ikke bedre før. Den danske folkeskole er på vej i den rigtige retning. Hvis vi gerne vil gøre op med trusler og vold, så skal vi snakke om trivsel og mobning."

Så skal danske børn ikke vise mere respekt for lærerne?

”Nej, det synes jeg ikke. Men mange danske børn mangler dannelse. Der er mange, som skal lære, hvordan man skal agere blandt andre mennesker. Men skoleelever skal ikke vise decideret mere respekt for lærerne. Der er en god balance i klasselokalet. Det er en fælles folkeskole, hvor det både skal være lærerne og eleverne, som skal være med til at tilrettelægge undervisningen. Ikke kun læreren.”

Bør der være større konsekvenser for elever, der ikke opfører sig ordentligt?

”Børn, der ikke overholder ordensreglerne, skal have et større fokus fra skolen. Det hjælper ikke at sætte eleverne uden for døren, eller sende eleverne til eftersidning hos rektoren. De elever, som ikke 'opfører sig ordentligt', er børn, der ikke har fået nok omsorg fra forældrene. De har brug for ekstra støtte."