Kender du Socialdemokraternes mærkesager?

Bedre integration, en bedre folkeskole og et bedre sundhedsvæsen uden brugerbetaling er tre af Socialdemokraternes særlige mærkesager i 2015

Hvor godt kender du Socialdemokraterne - og ikke mindst dets mærkesager?
Hvor godt kender du Socialdemokraterne - og ikke mindst dets mærkesager?. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
No video provider was found to handle the given URL. See the documentation for more information.
Dan Jørgensen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 3728684

Men hvor godt kender du det enkelte parti - og ikke mindst dets mærkesager?

Kristeligt Dagblad har samlet alle partiers mærkesager, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Her er Socialdemokraternes:

Sundhed
Der skal være førsteklasses sundhed til alle i Danmark, og det må ikke være sådan, at fattige mennesker ikke kan få lige så god sundhedsbehandling som rige, mener Socialdemokraterne.

Flere danskere køber i dag privat sundhedsbehandling fremfor at benytte det offentlige sundhedssystem.

Det er et problem, mener partiet, som er imod brugerbetaling i sundhedsvæsenet.

Forbedring af folkeskolen
Socialdemokraterne vil arbejde for en fagligt stærk folkeskole, hvor alle børn lærer mere, og hvor alle får en reel mulighed for at kunne uddanne sig senere i livet.

Derfor skal fagligheden i indskolen styrkes, det skal være nemmere for kommunerne at indføre heldagsskoler, og skolelederne skal uddannes bedre.

Klimapolitik
Danmark har brug for en mere visionær klimapolitik, mener Socialdemokraterne.

Derfor skal el - ogvarmeforsyning være fri for fossile brændsler i 2035, mens hele energisystemet skal være det i 2050.Samtidig skal alle nye investeringer i energi være grønne og bæredygtige.

Ifølge partiet vil denne omstilling både skabe nye job og nye markeder for dansk erhvervsliv.

Bedre integration
Der er brug for en bred integrationsreform, mener Socialdemokraterne.

Negativ social arv i ghettoer skal bekæmpes, og unge indvandrere skal have en uddannelse og bidrage til det danske samfund, mener partiet.

Enhver tendens til radikalisering skal bekæmpes, det samme skal nydanskeres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne.

Også enhver diskrimination afnydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed skal bekæmpes.