Bertel Haarder er tilbage som folkekirkens pedel

Med Bertel Haarder (V) som ny kultur- og kirkeminister får folkekirken en mand, der vil holde sig i baggrunden. Det mener iagttagere, som vurderer hans tilbageholdende stil som et aktiv for kirken

Mens andre på hans alder er gået på pension, tager 70-årige Bertel Haarder (V) nu en post som kultur- og kirkeminister i den rene Venstre-regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede søndag.
Mens andre på hans alder er gået på pension, tager 70-årige Bertel Haarder (V) nu en post som kultur- og kirkeminister i den rene Venstre-regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede søndag. . Foto: Keld Navntoft.

Pedellen er tilbage. Ordene er teologilektor ved Aarhus Universitet Peter Lodbergs, men de kunne nok lige så vel være sagt af Venstres Bertel Haarder, der søndag blev udnævnt til kultur- og kirkeminister i Lars Løkke Rasmussens nye regering.
 
Da Bertel Haarder var undervisnings- og kirkeminister fra 2005 til 2007, betegnede han nemlig sig selv som pedel for folkekirken, hvilket stod i kontrast til tidligere kirkeminister Manu Sareens (R) opfattelse af sig selv: Han var chef.

Peter Lodberg er ikke i tvivl; vi får med Bertel Haarder ikke en aktivistisk kirkeminister.

”Min fornemmelse er, at Bertel Haarder har en anden stil end eksempelvis Manu Sareen. Arbejdet med forandring af folkekirken vil gå i stå, og jeg tror i det hele taget, vi vil se en kirkeminister med en forholdsvis beskeden selvopfattelse og en sans for de traditionelle balancepunkter mellem kirke og stat,” siger Peter Lodberg.

I regeringsgrundlaget, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede søndag middag, er folkekirken da heller ikke det store tema. Udover at fastholde, at Danmark er et kristent land, hvor den evangelisk-lutherske kirke har særstatus, var eneste tilføjelse, at regeringen vil igangsætte et udvalgsarbejde, der skal føre til højere stemmeprocenter og flere opstillede kandidater ved menighedsrådsvalgene.
 
Ifølge Peter Lodberg er det et udtryk for Bertel Haarders oprigtige bekymring for, at folkekirken eroderer nedefra og en sikring af, at kirken hviler på et stærkt lokalt engagement.

Bertel Haarder er 70 år og har i to årtier bestridt en række ministerposter. Han er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og er formet af et grundtvigsk frihedssyn, som har præget hans liv – og ikke mindst tilværelsen som politiker og minister.

Som kirkeminister fra 2005 til 2007 var han primært kendt som en mand, der ikke blandede sig i folkekirkens indre anliggender. Det illustreredes ganske fint af den udtalelse, han gav til Kristeligt Dagblad i januar 2014:

”En kirkeminister skal helst have så meget andet at lave, at han ikke blander sig for meget i kirkens forhold.”

Christopher Arzrouni er enig. Han er debatredaktør på dagbladet Børsen og medlem af Det Etiske Råd. Bertel Haarder skal fortsat agere som pedel for folkekirken, for da han sidst sad på posten, gjorde han det ifølge Christopher Arzrouni ”hæderligt”.

”Mit bedste råd til Bertel Haarder er, at han synger nogle salmer og ellers laver så lidt som muligt,” siger Christopher Arzrouni. Han ser idéen med at styrke interessen omkring menighedsrådene som god. Derimod håber han, at den nye kultur- og kirkeminister holder sig fra at diskutere reformer af folkekirken.

”Folkekirken er ganske velfungerende, som den er. Så Bertel Haarder skal læne sig tilbage og sørge for, at menighedsrådsudvalget bliver besat af folk, der ikke er kirkelige aktivister,” siger Christopher Arzrouni.

I forbindelse med præsentationen af ministrenes ressortområder i går kom det også frem, at området for trossamfundene uden for folkekirken
vender tilbage til Kirkeministeriet efter i en årrække at have været placeret i Socialministeriet. Det hilses velkomment af Mogens Mogensen, ekstern lektor og interreligiøs konsulent.

”Det er en anerkendelse af, at andre trossamfund ikke er et socialt problem, der skal gemmes væk. Nu bliver Kirkeministeriet i praksis et religionsministerium, og det synes jeg er glædeligt.”

Noget, der til gengæld ikke vækker begejstring hos Mogens Mogensen, er, at et emne som folkekirkens struktur ikke er nævnt i regeringsgrundlaget.

”Jeg havde håbet på, at man ville fortsætte arbejdet mod en mere gennemsigtig struktur for, hvordan beslutningerne træffes, men jeg tror ikke, at Bertel Haarder tager det op. Jeg oplever det som et signal om, at der ikke skal ske mere end det mest nødvendige, men jeg håber, jeg tager fejl,” siger Mogens Mogensen, der ser det som et udtryk for, at man ikke vil løse de udfordringer, der ifølge ham oplagt er til stede i folkekirken.

”Man vil nok hellere sikre, at der er ro omkring folkekirken. I det hele taget tror jeg ikke, at Bertel Haarder vil være så aktiv, og det er af principielle grunde, tror jeg. Han mener ikke, at det er Kirkeministeriets opgave at lave selvstændige initiativer.”

En, der værdsætter Bertel Haarder og hans historiske påpasselighed med at involvere sig i kirkens indhold, er Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission. Han ser frem til at se Bertel Haarder som kultur- og kirkeminister og fremhæver menighedsrådsudvalget som et gavnligt tiltag.

”Jeg er vældig tilfreds. Bertel Haarder har god forståelse for, hvad der sker i kirken og et godt syn på bredden og mindretallenes betydning. Det tegner til at være et godt valg, og jeg synes i øvrigt, at folkekirkens pedel er en god betegnelse. Det er en, der er med til at fastholde og styrke rammerne. Indholdet må være kirkens eget ansvar,” siger Hans-Ole Bækgaard.

V-regeringen
V-regeringen