Det mener partierne om folkekirkens indre anliggender

Bør folkevalgte blande sig i kirkens anliggender? Partierne er uenige. Læs her, hvordan de forskellige partier stiller sig i spørgsmålet om de folkevalgtes indflydelse på kirkens anliggender

Ikke alle partier mener, at de folkevalgte har noget at skulle have sagt, når det gælder folkekirkens indre anliggender.
Ikke alle partier mener, at de folkevalgte har noget at skulle have sagt, når det gælder folkekirkens indre anliggender. . Foto: Jens Astrup.

I Kristeligt Dagblads store værdiunderundersøgelse har vi spurgt partierne, hvor enige eller uenige de er i følgende udsagn: Folkevalgte bør kunne blande sig i folkekirkens indre anliggender.

Læs partiernes svar her.

Enhedslisten

Svar: Helt uenig 

SF

Svar: Delvist enig
 
Uddybning: "Der bør etableres et demokratisk organ i folkekirken til at varetage folkekirkens indre anliggender."

Socialdemokraterne 

Svar: Delvist uenig 
Uddybning:
 "Folkevalgte skal ikke blande sig i godkendelse af salmebøger og kirkelige ritualer."

Radikale Venstre 

Svar: Delvist uenig 
 
Uddybning: "Sognerådsmedlemmer er folkevalgte, og deres primære opgave er netop at blande sig i kirkens indre anliggender. Men når der tænkes på folkevalgte til Folketinget, er Radikale Venstre af den opfattelse, at Folketinget har en legitim ret og pligt til at blande sig, så længe folkekirkens økonomi ikke er selvstændig. Radikale Venstre ønsker dog en økonomisk adskillelse af folkekirken fra staten. Når det sker, skal Folketinget ikke længere blande sig i kirkens indre anliggender."

Venstre 

Svar: Delvist enig

Konservative 

Svar: Helt uenig

Kristendemokraterne 

Svar: Helt uenig

Liberal Alliance 

Svar: Hverken eller

Dansk Folkeparti

Svar: Delvist enig 
 
Uddybning: "Som udgangspunkt bør politikerne faktisk ikke blande sig i folkekirkens indre anliggender, men der kan være tilfælde, hvor politikerne alligevel bør skride ind f.eks. hvis biskopper gør indgreb i forhold til forkyndelsesfriheden."