Prøv avisen
Værdiundersøgelse

Det mener partierne om legalisering af hash

Radikale Venstre går ikke ind for legalisering af hash. Vi er dog åbne for forsøg med medicinsk cannabis, svarer partiet i Kristeligt Dagblads værdiundersøgelse. Foto: Wolfram Steinberg / dpa

Bør hash legaliseres? Læs her, hvordan de forskellige partier stiller sig i spørgsmålet om, hvorvidt hash bør legaliseres

I Kristeligt Dagblads store værdiunderundersøgelse har vi spurgt partierne, hvor enige eller uenige de er i følgende udsagn:

Hash bør legaliseres.

Læs partiernes svar her.

Enhedslisten

Svar: Delvist enig
 
Uddybning: "Enhedslisten ønsker et statskontrolleret salg - ikke en legalisering af det frie marked, hvor tilfældige bagmænd og pushere tjener på hashsalg. Det statskontrollerede salg skal suppleres med oplysningskampagner om de skadelige virkninger af hash." 

SF

Svar: Hverken eller
 
Uddybning: "SF støtter ikke en legalisering, men samfundet bør være mere åbent over for brug af lægeordineret cannabis. Derudover er reglerne for hashpåvirket kørsel alt for restriktive i dag."

Socialdemokraterne

Svar: Helt uenig 

Radikale Venstre

Svar: Delvist uenig
 
Uddybning: "Radikale Venstre går ikke ind for legalisering af hash. Vi er dog åbne for forsøg med medicinsk cannabis."

Venstre

Svar: Delvist uenig
 
Uddybning:
"Venstre støtter ikke en generel legalisering af hash. Men vi følger forskningen i medicinsk cannabis med interesse." 

Det Konservative Folkeparti

Svar: Helt uenig

Kristendemokraterne

Svar: Helt uenig

Liberal Alliance

Svar: Helt enig

Dansk Folkeparti

Svar: Helt uenig
 
Uddybning: "Hash er farligt og kan føre til hashpsykoser og hindre indlæring, ligesom vi ved, at hash er et trin på vejen i retning mod hårdere stoffer. Det vil derfor være forkert at tillade hash."