Prøv avisen

Da tvivlerne tog en beslutning

”En af grundene til, at jeg var i tvivl, var, at partierne jo siger rigtig meget det samme for nu at være helt ærlig. Der virker ikke altid til at være fundamentale forskelle mellem dem," mener en af tvivlerne Rebecca Johannesen. Foto: Leif Tuxen og Vibeke Mikkelsen Hansen

20-årige Maria Guldmann overvejede at stemme på Venstre eller Socialdemokraterne, men endte med Alternativet. Mød et udpluk af tvivlerne ved dagens valg

I dag slutter valgkampen, og selvom man efter tre ugers vægelsind og overvejelse stadig ikke er klar til at træffe en afgørelse om, hvem man vil stemme på, så skal krydset nu engang sættes.

At være i tvivl om, hvem man mener, der er kvalificeret til at lede landet, er en ganske hyppig følelse.

Ved sidste folketingsvalg i 2011, besluttede hele 28 procent af vælgerne sig først de allersidste dage eller på selve valgdagen.

Kristeligt Dagblad har her på valgdagen talt med en række tvivlere ved Sundby Idrætsparks valgsted på Amager og spurgt dem, hvorfor de har været i tvivl om, hvem de skulle stemme på, og hvad der i sidste ende har fået dem til at tage en beslutning 
 

Haawa Nakanwagi, 36 år, smørrebrødsjomfru 

”Jeg har været i tvivl, fordi der har været for megen snak og for meget mudderkastning. Der er forskellig politik, og alle vil gerne frem. Det er første gang i mange år, jeg har været i tvivl. Det skyldes vores statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som jeg synes har været meget forvirrende. Hun har mange gange afveget fra socialdemokratisk politik, og det synes jeg er ærgerligt.
Jeg har været i tvivl om, hvem jeg skulle stemme på indtil for tre dage siden. Jeg endte med at stemme på Enhedslisten, og jeg stemte personligt på Johanne Schmidt-Nielsen. Hun brænder stadig for sin sag, og hun brænder stadig for politikken. Det er nogenlunde det samme, alle politikerne siger, men jeg synes, hun brænder mere for det. Statsministeren virker mere træt.”

Rebecca Johannesen, 20 år, studerende 

”En af grundene til, at jeg var i tvivl, var, at partierne jo siger rigtig meget det samme, for nu at være helt ærlig. Der virker ikke til at være fundamentale forskelle mellem dem. Derfor var der heller ikke ét bestemt parti, jeg havde lagt mig fast på, selvom jeg nok havde en fornemmelse af, at jeg var mest enig med den røde blok. I mine overvejelser har jeg blandt andet taget valgtest på nettet for at se, hvem jeg var mest enig i for at få nogle fingerpeg. Jeg havde ikke lyst til at stemme personligt, men overvejede derefter forskellige røde partier. Jeg var også til et debatmøde på PH Cafeen i København, for at høre mere om politik.
Efter det vaklede jeg lidt mellem SF og Enhedslisten. Jeg tror, at jeg besluttede mig i går, og i dag endte det så med at blive SF, jeg stemte på.”

Bjarne Mikael Jensen, 57 år 

”Normalt ville jeg stemme på den første kvinde på listen, fordi jeg har tænkt på, at kvinderne har været lidt bagud. Men efterhånden synes jeg, at de er kommet godt nok med. Så egentlig tænkte jeg på at stemme på den første mand på listen efter min kvindelige topfavorit, Özlem Cekic, som er religiøs, og det bryder jeg mig ikke om. Men så så det ud som om, hun ikke ville komme ind, og så stemte jeg på hende alligevel. Det, der gjorde udfaldet, var, at det så ud som om, at hun var lige ved ikke at komme ind. Det skal hun.
Nogen gange bliver man i tvivl, fordi man kan have en politisk overbevisning i én retning, men man kan samtidig have en følelsesmæssig overbevisning i en anden retning. Jeg er for eksempel benhård socialist, men samtidig er jeg overbevist humanist. Derfor ligger jeg en lille smule fra det yderste venstre.”

Alexander Olander Lehmbeck, 19 år, gymnasielev

”Jeg har ikke vidst, hvilke værdier de forskellige partier står for. Jeg har været i tvivl i de sidste par uger, og folk er kommet med input og har sagt: ’Det her kunne være en mulighed, og det her kan hjælpe dig i fremtiden, hvis du vil eksempelvis vil være brandmand’. Jeg har været i tvivl om, hvilke værdier, der har betydning for mig. Jeg tog beslutningen i går. Jeg så nogle forskellige interviews på hjemmesiden youtube, hvor partierne sagde deres mening om forskellige ting. Det er en privat sag, hvad jeg stemmer, men jeg synes, at der var ét parti, der skilte sig ud fra de andre, så det bevægede jeg mig imod. Jeg følte, at det var det rigtige, og at partiets politik er det rigtige for Danmark, og det, der skal til for, at Danmark bliver bedre fremadrettet set.”

Lene Pedersen, 71 år, pensionist 

”Så meget i tvivl var jeg måske i grunden heller ikke, for jeg vidste godt, hvilken fløj, jeg ville stemme på. Jeg var bare ikke helt sikker på partiet, selvom jeg måske hældte til Enhedslisten.
Jeg gik ind og tog nogle test på nettet for at se, om der nu skulle være noget, jeg fuldstændig havde misforstået. Og så var der altså et andet parti, som kom ind på førstepladsen, som jeg var 86 procent enig med, nemlig Alternativet.
Jeg følger en del med i politik året igennem, og var nok ikke i tvivl om, at det skulle være en stemme til venstrefløjen, men det besluttede jeg endeligt engang i går aftes. Jeg synes, at Alternativet har en styrke i deres fokus på miljø, som de andre partier ikke har på samme måde. Jeg synes, at de fortjener at komme i Folketing, og derfor endte det altså med at blive dem.”

Maria Guldmann, 20 år, studerende 

”Jeg har været rigtigt meget i tvivl før i dag. Jeg har set nogle forskellige politiske debatter, også nogle debatter med ungdomspolitikere, hvor det hele på en måde er lidt mere nede på jorden. Jeg bliver så sur på politikerne, når de bruger alt tiden i de politiske debatter på at afbryde hinanden og konstant snakke om, hvad alle de andre har gjort forkert i stedet for at fortælle, hvad de selv har gjort og vil. Så det har ikke altid været så sjovt at se debatterne på tv her i løbet af valgkampen. Jeg så også debatten i går mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, og den gav mig i hvert fald ikke lyst til at stemme på dem. Hele valgkampen har handlet alt for meget om at rakke hinanden ned, synes jeg.
Jeg har faktisk været hele blokken rundt i mine overvejelser over, hvem jeg skulle stemme på. Det kunne sådan set være endt med både Venstre og Socialdemokraterne. Jeg besluttede mig for alvor i går, og i dag det endte det med Alternativet, og en personlig stemme på Uffe Elbæk. Selvom jeg måske ikke er enig i forslaget om den 30-timers arbejdsuge, så synes jeg, at partiet blandt andet har en rigtig god og ambitiøs miljøpolitik.”

Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Vibeke Mikkelsen Hansen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen