Prøv avisen

Her er de fem teologer, der er valgt til Folketinget

Lige siden biskop Gunnar fra Viborg skrev fortalen til Jyske Lov fra 1241, har teologer spillet en rolle i det danske demokrati. Traditionen tro er en række teologer også ved dette valg kommet på tinge. Foto: Scanpix

To røde og tre blå kandidater med teologisk baggrund har fået plads i folketingssalen. Hvem er de, og hvad har de sagt?

Traditionen tro tæller det kommende folketing en række teologer med vidt forskellige politiske ståsteder. 

I alt ni præster og teologer stillede op til valget, og fem teologer endte med at komme ind. De fem valgte er Esben Lunde Larsen (V), Christian Langballe (DF), Ulla Sandbæk (AL) og Ida Auken (R) samt Naser Khader (K), som har en master i teologi. 

Hvem er de, og hvad har de sagt?

Kristeligt Dagblad giver dig her et overblik samt links til tidligere artikler og interviews med de fem.

Naser Khader

Tiden var inde til et politisk comeback, mente det tidligere konservative folketingsmedlem Naser Khader, og det var vælgerne enige med ham i. 

Naser Khader har været væk fra Folketinget i knap fire år. Fra 2001 til 2011 nåede han på Christiansborg at repræsentere Radikale Venstre, Ny Alliance, Liberal Alliance og senest De Konservative. I 2011 blev han ikke genvalgt til Folketinget og satte dermed punktum for sin karriere på Slotsholmen. Punktummet viste sig blot at være et komma. 

I mellemtiden har han taget en mastergrad i teologi og blandt andet virket som Senior Fellow ved tænketanken Hudson Institute i Washington, USA, samt vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1.

"Jeg har ideologisk været tilhænger af adskillelse af stat og kirke. Det er jeg ikke mere, for folkekirken er langt bedre end sit rygte. Men den får ikke megen anerkendelse. Danskerne burde bruge den langt mere, for den kan rigtig meget," sagde Naser Khader i et interview i Kristeligt Dagblad, da han i 2013 var aktuel med bogen "Bekendelser fra en kulturkristen muslim".

Læs hele interviewet her

Ida Auken

Ida Auken sikrede sig en plads i Folketinget, da hun slog socialminister og tidligere kirkeminister Manu Sareen i en duel om det sidste Radikale mandat i storkredsen København. 

Præstedatteren fra Valby i København har en stærk grøn profil, men kan også sit kirkestof og har skrevet speciale om forholdet mellem stat og kirke. Hun har læst teologi og er optaget af teologiske spørgsmål ligesom sin mor, EU-politikeren Margrete Auken, som er præst på Frederiksberg i København. 

"Min tro og mit verdenssyn hænger tæt sammen med min politik," sagde hun for nylig i et interview på Kristeligt Dagblads portal religion.dk. 

Læs interviewet her

Christian Langballe

Christian Langballe fortsætter, hvor hans far, den nu afdøde sognepræst og DF-politiker Jesper Langballe, slap. 
 
Sognepræsten fra Tjele og Nr. Vinge Sogne og Viborg Domsogn er rundet af den tidehvervske teologi og har siden 2011 været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, hvor han blandt andet er kirkeordfører. 
 
Tidehvervs-teologien - som blandt andet handler om et opgør med den især indremissionske forestilling, at den kristne gennem omvendelse og kampen mod synden kan løfte sig væk fra verdens almindelige syndere - skinner stadig igennem hos Christian Langballe.

"Særligt inden for den politiske verden er syndens virkelighed noget, man bliver nødt til at regne med. Der er en tendens til at foregive, at tingene er perfekte, at mennesket er perfekt, men i den almindelige virkelighed må man altså konstatere, at mennesket er alt andet end perfekt. Det er derfor, vi overhovedet har lovgivning," sagde han forleden i et interview i Kristeligt Dagblad. 

Læs hele interviewet her.  

Esben Lunde Larsen

Den 34-årige vestjyde, teolog og ph.d. i Grundtvigs frihedssyn blev endnu engang valgt til Folketinget.

Som noget ret sjældent i dansk politik gik Esben Lunde Larsen blandt andet til valg på, at en indsats mod kristenforfølgelser bør være et selvstændigt initiativ i udenrigspolitikken.

Esben Lunde Larsen markerer sig ofte i kirkepolitiske spørgsmål og var for eksempel stærkt kritisk over for sognepræst Per Ramsdals afvisning af Jesu fysiske opstandelse, hvilket ifølge politikeren svarede til, at en jurist var serieforbryder efter arbejdstid. 

Ulla Sandbæk

 Selvom den tidligere sognepræst og EU-politiker Ulla Sandbæk for længst er fyldt 70 og for en række år siden gik på pension, er hun ikke færdig med politik.

Den pensionerede præst, som tidligere har siddet i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF og dernæst Junibevægelsen, stillede op for Alternativet i Københavns omegns storkreds og blev valgt ind.

Hun er kendt for sine markante og til tider temmelig kontroversielle holdninger. Som sognepræst vakte hun røre, da hun for cirka 12 år siden i et interview her i avisen sagde, at hun ikke troede på syndernes forladelse, at prædikener blev mere og mere meningsløse, og at der skulle åbnes for mere spiritualitet i gudstjenesten. Det førte til en læserbrevsstorm, og Ulla Sandbæk måtte stå skoleret for biskop Lise-Lotte Rebel.

I marts i år kom hun ligeledes i klemme, da hun i et program på Radio24syv fik sagt, at Hamas ikke er nogen terrorbevægelse, men en frihedskæmperbevægelse. Udsagn, som partileder Uffe Elbæk tog afstand fra.

Naser Khader (K). Foto: Thomas Lekfeldt
Ida Auken (R).
Christian Langballe (DF).
Esben Lunde Larsen (V).
Ulla Sandbæk (AL).