Prøv avisen

Den nye regering vægter kristendom og danskhed højt

"Der er altså ikke tale om en kulturpolitik, har til mål lukke Danmark af mod omverdenen, men som bygger på et vekselspil mellem nationalt og internationalt. Her har grundtvigianeren Bertel Haarder sat sit fingeraftryk, men der er også en linje tilbage til den tidligere konservative kulturminister Brian Mikkelsen,” Michael Böss. Arkivfoto Foto: Thomas Lekfeldt

Den danske folkekirke, kristendommen og danskheden hyldes flere gange i det nye regeringsgrundlag. Samtidig lader Dansk Folkeparti til at have sat sine værdipolitiske fingeraftryk på udlændingepolitikken, vurderer kommentator

"Danmark er et kristent land.”
 
Sådan indledes afsnittet om folkekirken i det nye regeringsgrundlag, som blev offentliggjort i går. Og med den åbning kommer partiet med en mere klar og markant værdipolitisk udmelding om religion, end det er set tidligere i politiske regeringsgrundlag, siger historiker og samfundsforsker ved Aarhus Universitet, Michael Böss.

”Det er ikke en konstatering af, at alle danskere er kristne, eller at man skal være kristen for at være dansker, men derimod af, at det danske samfunds værdier har rødder i den kristne kulturarv, og at regeringen fastholder den evangelisk-lutherske kirkes fortrinsret. Regeringen understreger, at der i Danmark ikke er religionslighed, men religionsfrihed,” siger han og tilføjer, at meldingen sandsynligvis vil blive opfattet – og måske også er ment – som en provokation over for den tidligere regering, hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter terrorangrebet i februar i år, signalerede at Danmark var et multireligiøst og -kulturelt samfund.

”Der har været en tendens hos venstrefløjen til at understrege en formulering om, at Danmark er et land, der bygger på sekulære principper. Men i grundlaget her skriver den nye regering klart, at de værdier, Danmark bygger på, har rødder i kristendommen. Det er en klar gestus til De Konservative, hvis tidligere politiske ordfører, Mai Mercado, sagde noget lignende for et par måneder siden.”

Formuleringen ”Danmark er et kristent land” har også bidt sig fast hos Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Det er tredje gang i træk, at en regering beskæftiger sig så meget med religion og kristendom i deres regeringsgrundlag. Religionspolitiske spørgsmål lader altså til at fylde mere og mere, men på forskellige måder. Den forrige regering ønskede en ny styringsstruktur for folkekirken, fokuserede på en større grad af lighed mellem trossamfund, hvor de ville give trossamfund andre vilkår, og endelig gjorde de det muligt for homoseksuelle at blive viet i folkekirken. For den nye regering handler det om at cementere folkekirkens forfatningsmæssige status,” siger han og tilføjer, at religion i det nye regeringsgrundlag samtidig også fylder i udenrigspolitikken.

Mere præcist ønsker regeringen et særligt fokus på beskyttelse af kristne minoriteter, som er udsat for systematisk forfølgelse i flere af verdens brændpunkter, står der i grundlaget.

”Det er første gang, man i religiøs henseende ser, at en særlig gruppe udpeges som en minoritet med særligt behov for beskyttelse i et regeringsgrundlag. Det er interessant, for selvom der ikke er tvivl om, at de har behov for beskyttelse, så er spørgsmålet, om de har mere behov end andre religiøse minoriteter. Det kan igen være et ønske om at manifestere en kristen tilslutning,” siger Brian Arly Jacobsen.

Udover i afsnittet om folkekirken fylder værdipolitikken også særligt i regeringsgrundlagets afsnit om integrations-, udlændinge- og retspolitikken, siger journalist og politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.

På retsområdet skærpes reglerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge og at få flere til at afsone i hjemlandet, mens regeringen på udlændinge- og integrationsområdet vil genindføre lavere ydelser til blandt andet nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.

Reglerne bliver samtidig strammere for dem, der har svært ved at integrere sig, og det bliver sværere at opnå statsborgerskab, hvis man ikke taler dansk og kommer i arbejde.

Det er en hel serie af stramninger, som ifølge Erik Holstein flugter pænt med Dansk Folkepartis politik på området, og som kommer til at blive varetaget fint af den nye udlændinge-, integrations- og boligminister, Inger Støjberg (V).

”Inger Støjberg er kendt for at være en mere hardcore-profil, hvad angår værdipolitik, og jeg tror, man forventer, at hun som minister fortsætter i samme stil som tidligere. Hun kommer med meget klare markeringer på udlændingeområdet og opfører sig nogle gange provokatorisk for at få sine pointer igennem. Hun kommer til at stå stærkt på danske værdier og til at være barsk i retorikken over for utilpassede unge og bandekriminelle. Støjberg kalder en spade for en spade og bekymrer sig ikke ligefrem om tonen i udlændingedebatten.”

Selvom Erik Holstein vurderer, at Dansk Folkeparti har sat mange fingeraftryk på udlændingepolitikken, passer de nye stramninger ifølge ham også godt til en stor del af den øvrige befolkning.

”Man skal bemærke sig, at Venstre har rykket sig mere over mod Dansk Folkeparti siden Uffe Ellemann-Jensens dage i 1990’erne. En del af det såkaldt anstændige borgerlige segment er utilfredse med stramningerne, men det udgør et lille mindretal, og undersøgelser viser, at en overvejende del af Venstres vælgere er på linje med Dansk Folkeparti.”

Historiker og samfundsforsker Michael Böss mener ikke, at Dansk Folkeparti har dikteret værdipolitikken, hvilket ifølge ham blev bekræftet af en synligvis utilfreds partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) kort efter offentliggørelsen af regeringsgrundlaget. Grundlaget afspejler i stedet den forholdsvis klare konsensus, der i flere år har været blandt de borgerlige partier inden for det værdipolitiske område, ikke mindst udlændingepolitik, pointerer han.

Samtidig ser han en ny linje på kulturområdet, som også afspejler en konservativ værdipolitik.

”For den gamle regering var kultur noget, der skulle bidrage til økonomisk vækst. Dansk kultur skulle desuden internationaliseres, hed det. Den nye regering understreger i stedet en styrkelse af dansk kultur og kunst, som tager udgangspunkt i dansk nationalidentitet.”

Hvad der er dansk nationalitet, defineres dog ikke, siger Michael Böss, men fastholder, at kulturverdenen skal indgå i en ”dialog” med omverdenen.

”Så der er altså ikke tale om en kulturpolitik, har til mål lukke Danmark af mod omverdenen, men som bygger på et vekselspil mellem nationalt og internationalt. Her har grundtvigianeren Bertel Haarder sat sit fingeraftryk, men der er også en linje tilbage til den tidligere konservative kulturminister Brian Mikkelsen,” Michael Böss.