Denne artikel bygger på partiernes holdninger ved folketingsvalget i 2015. Ønsker du at blive klogere på synspunkterne om kirke og stat ved det kommende folketingsvalg i 2019, henviser vi til denne artikel.
"Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten."
Sådan lyder det i den danske grundlov i den paragraf, der ofte betegnes som ”generalklausulen” i forholdet mellem kirke og stat i Danmark.
I Sverige adskilte man efter flere års debat stat og kirke i 2000, men i Danmark er loven ikke blevet ændret, siden den blev indført i 1849. Forholdet mellem stat og kirke er dog jævnligt til debat herhjemme.
Så hvad mener de politiske partier i Danmark egentlig om forholdet mellem kirke og stat i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende?
Skal kirke og stat adskilles?
I Kristeligt Dagblads store værdiunderundersøgelse har vi spurgt partierne, hvor enige eller uenige de er i følgende udsagn: Kirke og stat skal adskilles
Se partiernes svar her.
Enhedslisten
Svar: Helt enig
Uddybning: "Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en diskrimination af mennesker, som har en anden tro end den evangelisk-luthererske. I takt med at andre trosretninger vinder større indpas, bliver denne diskrimination stadigt mere åbenlys og stadigt flere mennesker diskrimineret. Derfor er det nu på høje tid at få sammenblandingen af staten med et bestemt trossamfund bragt til ophør."
SF (Socialistisk Folkeparti)
Svar: Helt enig
Uddybning: "Det er principielt for SF, at kirke og stat skal adskilles - statslige myndigheder skal ikke bestemme over kirkelige forhold. Vi mener dog, at staten fortsat skal støtte kirken økonomisk. Indtil vi kan få flertal for det, vil vi i SF have, at folkekirken får større selvstændighed, og at der skelnes klarere mellem kirke og stat."
Socialdemokraterne
Svar: Hverken eller
Uddybning: "Vi ser gerne, at staten skal ud af selve ledelsen af kirken, og at det økonomiske tilskud ikke skal gå til forkyndelse, men til eksempelvis kulturarv og betaling for de civile ydelser, kirken har for samfundet."
Radikale Venstre
Svar: Delvist enig
Uddybning: "Religion handler om, hvad mennesker tror, og hvordan de lever. Det er en privatsag, som staten som udgangspunkt ikke bør blande sig i. Derfor ønsker Radikale Venstre at indfri Grundlovens løfteparagraf om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Den sekulariseringsproces, som er foregået i Danmark siden reformationen, skal føres til ende. På længere sigt skal kirke og stat adskilles."
Venstre
Svar: Helt uenig
Uddybning: "Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes."
Konservative
Svar: Helt uenig
Uddybning: "Hele vores samfundskonstruktion bygger på kristendommen, vi har trosfrihed ikke lighed. Uden et tæt bånd mellem kirke og stat risikerer vi at miste det, der netop er folkekirkens styrke: At kirken som folkeskoler og folkebiblioteker er for alle – uanset social baggrund eller politisk ståsted."
Kristendemokraterne
Svar: Helt uenig
Uddybning:
"Forbindelsen mellem stat og kirke giver en bredere opfattelse af, at det er folkets kirke. Kirken er derved ikke kun for en begrænset gruppe ”medlemmer”, men kan frit bruges af alle mennesker. At kirken udfører registrering i forbindelse med fødsler, dødsfald, mange vielser, navneændring også videre giver en selvfølgelig kontakt til kirken i situationer, hvor livet kan være svært."
Liberal Alliance
Svar: Hverken eller
Uddybning: "Folketingsgruppen er fritstillet."
Dansk Folkeparti
Svar: Helt uenig
Uddybning: "Stat og kirke skal ikke adskilles. Den danske folkekirke er en del af dansk historie og kultur."
