Teologisk viden blandt politikere er underordnet

Fem kandidater med teologisk baggrund er valgt til Folketinget. Der er tale om et generationsskifte af teologer i politik, men de vælges ikke på grund af deres uddannelse, mener flere

Ulla Sandbæk (AL) er en af de fem teologer, der er blevet valgt ind i Folketinget. Arkivfoto.
Ulla Sandbæk (AL) er en af de fem teologer, der er blevet valgt ind i Folketinget. Arkivfoto.

Med valget af fem teologer til Folketinget har vælgerne videreført en solid tradition for kirkefolk i dansk politik.

Det er dog ikke ensbetydende med, at en teologisk grad er vejen til tinge, påpeger lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, som beskæftiger sig med forholdet mellem religion og politik.

”Det er tydeligt, at de ikke er blevet valgt på grund af deres kirkelige tilhørsforhold eller teologiske uddannelse, for de har ikke ført valgkamp på det kirkepolitiske område. Så man skal være varsom med at overbetone betydningen af deres teologiske interesse eller uddannelse. Det er noget, der kommer i tillæg,” siger han.

De fem valgte er teologerne Esben Lunde Larsen (V), Christian Langballe (DF), Ulla Sandbæk (AL) og Ida Auken (R) samt Naser Khader (K), som har en master i teologi.

Det er formentlig ikke deres uddannelse, der har givet dem plads i folketingssalen, lyder det ligeledes fra lektor Lars Thorup Larsen, som på institut for statskundskab på Aarhus Universitet beskæftiger sig med religion og politik.

”Tro og kristendom fylder ikke meget i danske valgdebatter. Det har også været karakteristisk for den seneste. Selvom vi har en diskussion om indvandring og også muslimsk indvandring, bliver det meget ofte gjort til spørgsmål om velfærd og adgang til arbejde,” siger han som et argument for, at kandidaterne heller ikke har haft gode muligheder for at bringe deres uddannelsesmæssige baggrund i spil.

Lars Thorup Larsen har undersøgt værdidebatter i europæiske lande, hvor der nogle steder er stærke kristendemokratiske partier. Det har for eksempel været debatter om abort og homoseksuelles rettigheder.

”I udlandet sker der nogle gange det, at de andre partier føler, de skal positionere sig i forhold til kristendemokraterne, når det handler om spørgsmål om religion, og det kan gøre de andre partier en smule mere sekulariserede.”

Herhjemme blev Kristendemokraterne som bekendt ikke valgt ind i Folketinget ved dette valg ligesom ved de seneste.

”At der i Folketinget ikke er et kristent parti som i andre lande, kan betyde, at danske politikere kan formulere sig mere frit om religiøse emner,” siger Lars Thorup Larsen og tilføjer:

”I Danmark har der været en tradition for, at teologer spreder sig ud på de fleste partier. Det ser man også ved dette valg, hvor der er kandidater i partier fra Alternativet til Dansk Folkeparti.”

Selvom både Ida Auken, Christian Langballe og Esben Lunde Larsen også sad på tinge før valget, kan man godt tale om et generationsskifte, da de alle repræsenterer en ny generation af teologer i politik, mener Peter Lodberg.

Christian Langballe, der er sognepræst og kirkeordfører, tilhører et teologisk familiedynasti og fortsætter, hvor hans afdøde far, sognepræst og tidligere folketingsmedlem (DF) Jesper Langballe, slap. Ida Auken er ligeledes ud af et teologisk dynasti og står kirkepolitisk nogenlunde samme sted som sin mor, EU-politikeren Margrete Auken (SF), for eksempel i betoningen af, at folkekirkens forhold skal forblive inden for Grundlovens rammer, men at kirken samtidig skal have en større grad af selvstændighed.

Esben Lunde Larsens kirkepolitiske ståsted er meget lig det, man finder hos tidligere Venstre-profiler som Britta Schall Holberg og Birthe Rønn Hornbech - for eksempel i modstanden mod forslaget om en ny struktur for folkekirken.Samtidig undrer det Peter Lodberg, at der ikke hos Socialdemokraterne er kandidater med baggrund som præst eller teolog:

”Det er et brud med en lang tradition for at have præster eller teologer i partiet.”

Ulla Sandbæk har tidligere siddet i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF og dernæst Junibevægelsen.