Udviklingsbistanden bliver mindre, men mere målrettet

Bistandsprocenten skal ned, og udvikling ind under samme ministerium som EU- og udenrigspolitikken. Det kan skade mennesker i nød og Danmarks billede udadtil, frygter generalsekretær

Kristian Jensen skal ikke kun tage sig af spørgsmål om udvikling, men også om EU og udenrigspolitik generelt
Kristian Jensen skal ikke kun tage sig af spørgsmål om udvikling, men også om EU og udenrigspolitik generelt. Foto: Simon Læssøe.

”Han bliver en travl mand,” lyder det fra generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, om udviklingspolitikkens nye minister, udenrigsminister Kristian Jensen (V).

For venstrepolitikeren skal ikke kun tage sig af spørgsmål om udvikling, men også om EU og udenrigspolitik generelt, da de tidligere tre ministerier nu alle samles under ét udenrigsministerium. Dette kan ifølge Anders Ladekarl både blive en fordel og en ulempe for udviklingspolitikken.

”Det kan skabe en større sammenhæng mellem de tre forskellige politiske områder, hvilket vil være positivt, men det betyder også alt andet lige, at der kommer mindre politisk fokus på udviklingsbistanden. Kristian Jensen får som minister meget, meget travlt, og det kan betyde, at der kommer mere embedsstyre på bistandsområdet, som også risikerer at drukne i EU- og udenrigspolitik,” siger han.

En anden væsentlig ændring, som Venstre allerede bekendtgjorde under valgkampen, er, at bistands-procenten sættes ned fra 0,87 til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, hvilket er FN’s målsætning. Det vil sige, at u-landshjælpen, som i år er på 17,7 milliarder kroner, bliver cirka 3,5 milliarder kroner mindre. Det ærgrer Anders Ladekarl.

”For det første betyder det, at færre mennesker vil få hjælp i en tid, hvor verden er i brand, og der aldrig har været mere behov for bistandshjælp. For det andet sender vi som land et signal ud i verden, om at vi vil give mindre, hvilket kan skade synet på Danmark udadtil,” siger han.

Da beløbet til u-landshjælp bliver mindre, ønsker Venstre ifølge sit regeringsgrundlag at målrette bistanden til de steder, hvor behovet og fattigdommen er størst, og hvor Danmark kan gøre den største forskel. Antallet af prioriterede lande i udviklingssamarbejdet skal reduceres, og hjælpen til flygtninge i nærområderne styrkes.

Men i dag giver man allerede kun bistand til de lande, der har behov for det, siger den afgående udviklingsminister Mogens Jensen (S).
Det bliver interessant at se, hvilke lande den nye regering ikke vil give penge til, og jeg finder det paradoksalt, at man vil skære i bistanden, men eksempelvis opprioritere hjælpen i nærområderne,” siger han og tilføjer, at han samtidig finder det ærgerligt, at man nedlægger udviklingsministerposten.

 ”Jeg ønsker Kristian Jensen tillykke med det superspændende job, men man kan ikke som én person overkomme så kæmpe en mundfuld at skulle dække både den klassiske udenrigspolitik, EU-samarbejdet og udviklingsbistanden samt handel og eksport, der allerede nu er en del af udenrigspolitikken.”

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i uafhængige bistandsorganisationers (NGO’ers) arbejde, ser det dog ikke som et større problem, at man samler ministerierne. Det betyder nemlig også, at regeringen i højere grad vil samtænke handels- og udviklingsindsatserne og fokusere på vækst, investeringer, teknologi og viden frem for klassiske udviklingsprojekter.

”Man kommer til at fokusere mest på udenrigspolitikken, uanset om udviklingspolitikken er en del af samme ministerium eller ej, og jeg finder det faktisk meget naturligt, at man begynder at tænke udvikling og handel sammen igen. Det vigtige er, at handel og investering får mere fokus, hvilket næsten ikke kan undgås,” siger han og tilføjer, at nedsættelsen af bistandsprocenten ikke nødvendigvis får betydning for u-landene.
”Et problem, man peger på i dag, er, at mange af bistandspengene ikke bruges effektivt nok. Så hvis regeringen formår at skære ned på de områder, hvor pengene alligevel bruges forkert, kan det være fornuftigt at prioritere.”