Prøv avisen

En ny generation kan stifte bekendtskab med klassiker inden for mor-litteraturen

Fra venstre, Lone Kellermann, Pia Ahnfelt-Rønne, Ann-Mari Max Hansen, Lea Rissum Brøgger og Berit Kvorning i filmatiseringen (1978) af mor-klassikeren " Vinterbørn", som forfatteren Dea Trier Mørchs skrev tilbage i 1976. Foto: Kurt Nielsen

Dea Trier Mørchs ”Vinterbørn” fra 1976 fylder 40 år og genudgives til efteråret af Gyldendal. Det har fået læserne til at begejstres og dele deres egne historier om fødsler

Det var en helt særlig bog for en hel generation af kvinder i 1970’erne.

Og nu får en ny generation mulighed for at stifte bekendtskab med en klassiker inden for dansk kvindelitteratur, nemlig Dea Trier Mørchs ”Vinterbørn” fra 1976.

I anledning af ”Vinterbørns” 40 års jubilæum genudgiver Gyldendal nemlig bogen til september, komplet med Dea Trier Mørchs originale linoleumstryk af børn og kvinder på omslaget og inde i bogen.

Romanen er socialrealistisk og fortæller om livet på Rigshospitalets svangregang i 1970’erne fra kvindernes synspunkt. Det var, ifølge Anne Birgitte Richard, professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet, noget helt nyt.

”Det er noget, der mærkeligt nok ikke er beskrevet ret meget før eller siden,” siger hun.

Hun mener, der er noget i tiden, som gør, at vi vender os mod det ærlige billede af livet som ny mor og væk fra den ironiske distance, der har præget litteraturen længe.

”Dea Trier Mørch blev ikke rigtigt regnet for noget i 1980’ernes postmoderne strømninger. Hun var alt for socialrealistisk. Men hendes forfatterskab favner meget eksistentielle ting, der går fra fødsel til død. Det har et fænomenologisk og eksistentielt perspektiv ud over de politiske strømninger. Hun omfavner hele livet. Og derfor skal man huske, at noget der er gammelt sagtens kan sige os noget i dag.”

Da Gyldendal lagde nyheden om, at bogen genudkommer op på forlagets profiler på de sociale medier, væltede det ind med minder fra læserne.

”Sikke en god nyhed! Jeg er faktisk opkaldt efter Dea, min mor læste "Vinterbørn", da hun ventede mig. Nu er jeg selv dansk- og billedkunstlærer, og jeg finder så meget inspiration i Deas tekster og tryk,” skriver en bruger ved navn Dea.gram på Instagram.

Flere hæfter sig ved, at ”Vinterbørn” viser en noget anden tid blandt andet, hvad angår fokus på barnets sundhed:

”Fra dengang man fik en velfortjent smøg, når man kom op på barselsgangen,” skriver Sumax1 på Instagram, og henviser til, at de gravide i ”Vinterbørn” både drikker alkohol og ryger tobak, så gardinerne blafrer på deres hospitalsstuer.

Enkelte har selv været der:

”Fik mit vinterbarn i 1977 og var inden fødslen indlagt i to måneder. Læste bogen og må virkelig sige, at Dea Trier Mørch ramte rigtig med beskrivelsen af en barselsgang og langtidsindlæggelse anno 1977,” skriver Inga Søndergaard på Facebook

… Mens andre var i maven, da deres mor bladrede ”Vinterbørn” igennem.

”Min mor læste bogen, da hun ventede mig (født februar 1977). Hun har altid fortalt mig, at jeg er et Vinterbarn, og da jeg blev større, fortalte hun mig om bogen og filmen,” skriver Mette Lehtonen på Facebook

Det var ingen hemmelighed ved bogens udgivelse, at Dea Trier Mørch forsøgte at tegne så realistisk og ærligt et billedet af det nye liv som mor. Derfor er der også flere karakterer, der er hentet fra virkeligheden.

”Har aldrig læst bogen eller set filmen. Men min veninde igennem snart 42 år, er barnet, der bliver født med fysisk handicap. Og hendes forældre bliver også nævnt,” skriver Anne Gry Bodin på Facebook.

”Jeg kan fortælle, at min veninde har det rigtig godt i dag, arbejder fuld tid og er mor til den skønneste lille pige.”

Der er klart flest kvinder, der kommenterer på de sociale medier. Men også enkelte mænd, for eksempel Knud Erik Qvortrup, der har haft en skelsættende oplevelse med at se filmen, der i 1978 blev lavet over ”Vinterbørn”.

”Blev nærmest slæbt ind og se den af min daværende hustru. Jeg glemmer den ikke :-) ,” skriver han