Jyden, han er stærk og sej. Lidt langsom i optrækket. Ser stort på moms og mode.
Københavneren! Hurtig på aftrækkeren, magtfuld og imødekommende. Vil gerne ses og høres. Hele tiden.
I Kristeligt Dagblads artikelserie ”Hvor er du fra”, er turen i dag kommet til København. Vil man blive klogere på, hvem københavnerne er, sniger jyderne sig imidlertid ofte ind. For selvforståelsen stives gerne af i sammenligning med ”de andre”. Det ser man i øvrigt alle vegne, hvor man tænder for et fjernsyn eller slår op i en avis. Mens der for tiden er kapital og stemmer at hente som politiker, hvis man kommer fra Jylland, er det anderledes elitært at være københavner. Fordommene om jyder og københavnere lever.
”I høj grad,” siger Johannes Andersen.
Han er politolog ved Aalborg Universitet og forsker i det folkelige grundlag for populisme. Og så holder han med fodboldholdet AaB.
”Når AaB spiller mod FCK, sidder jeg med en håndfuld kammerater på stadion, og vi elsker at hade FCK. Vi siger alt det værste, vi kan komme i tanke om – selvfølgelig for sjov – og alle myterne bliver aktiveret: FCK er indbegrebet af københavneri. De har pengene. De har magten til at sætte dagsordenen, og de vil vinde hver gang.”
Alt i mellem husene i Nordjylland er marker, siger han.
”Her er der altid bønder eller andre repræsentanter for at virke med hænderne. Det virksomme er synligt i vores verdensbillede. I København har de ikke landmænd, men de har magten. Der har de travlt med at vise sig for andre, for de kan ikke gå nogen steder hen og være i fred. Omvendt tænker københavnerne om jyderne, at vi på den ene side er sindige og på den anden side slet ikke til at kontrollere – at magten ikke rækker helt herud til os.”
Johannes Andersen peger på, at fordommene mellem de to befolkningsgrupper dels bygger på personlige erfaringer, dels på myter, der har historisk rod og derfor ikke nødvendigvis kan underbygges i dag.
Da Bettina Kromann som 30-årig flyttede til Holstebro-egnen fra Københavns Nordvest-kvarter, hvor hun var vokset op, kunne hun ikke få arbejde. Hun havde taget turen over to bælter for at flytte sammen med sin jyske kæreste. Trods gode karakterer fra lærerseminariet tog det hende mange forsøg, før hun fik foden indenfor, og hun tror, at det skyldtes fordomme.
”Jeg blev engang spurgt af et skolebestyrelsesmedlem, om jeg kunne komme op om morgenen, for det skulle københavnere ikke være alt for gode til,” fortæller hun, der i dag har boet på egnen i 17 år.
Hun forstod ikke, hvorfor der var så mange cirkustelte på egnen – det viste sig at være gylletanke – eller hvorfor gæsterne til hendes bryllup sprang op af stolene, da dj’en satte Tørfisks vestkyst-hymne ”VLTJ” på anlægget. I dag er hun faldet til, og hun siger, at nogle af fordommene om både jyder og københavnere sommetider faktisk holder stik. Københavnere kan være lidt mere smarte i en fart. Og jyder kan være lidt mere ydmyge, oplever hun.
Når blandt andre fynboer og øvrige sjællændere overses i denne sammenhæng, skyldes det, at jyder-københavnere-modstillingen afspejler en urbaniseringstendens.
Det siger Anna Pacak-Vedel, der er psykolog og forsker i personlighedstræk ved Aarhus Universitet.
”Den type fordomme er ikke begrænset til Danmark, for det handler om storby versus land – og den modstilling finder man i alle lande.”
Når jyder har fordomme om københavnere og omvendt, siger det ikke så meget om, hvilke personlighedstræk der rent faktisk er knyttet til de to befolkningsgrupper.
”Overordnet er der ret svage personlighedsforskelle mellem dem, der bosætter sig i byer, og dem, der bosætter sig på landet. Så forskellene svarer ikke til, hvor store fordommene er.”
Fordommene siger mere om forholdet mellem de to grupper, forklarer Anna Pacak-Vedel. Hun henviser til en undersøgelse lavet af Megafon for TV 2 i 2017, der blandt andet viste, at jyder var mere skeptiske over for københavnere, end det omvendte var tilfældet.
”Jeg tror, det hænger sammen med, at københavnerne ligger statusmæssigt højere – både i deres egen og i jydernes opfattelse. Som københavner er det også lettere at være venligt stemt over for en anden gruppe, hvis man ikke føler, man har noget på spil. Hvis jyder føler sig nedvurderet af københavnere eller oplever, at københavnere er bedre eller finere på den, har jyderne også større motiv til at rakke ned på københavnerne. For at booste sig selv.”