Forestillingen om vikingerne fortryller stadig danskerne

Vikingerne er i gang med at invadere populærkulturen på samme måde, som de engang erobrede de engelske kyster. Det er Grand Prix-vikingen ”Rasmussen”, der lørdag dyster i Eurovision-finalen, et eksempel på. Historiker forklarer, hvorfor vikingerne er så populære

Vikingehymnen "Higher ground" er Danmarks sang semifinalerne i årets Eurovision. Sangen bliver sunget af Jonas Flodager Rasmussen, der optråder med kunstnernavnet "Rasmussen".
Vikingehymnen "Higher ground" er Danmarks sang semifinalerne i årets Eurovision. Sangen bliver sunget af Jonas Flodager Rasmussen, der optråder med kunstnernavnet "Rasmussen". Foto: Henning Bagger/ ritzau scanpix.

Havet er mørkt og stormfuldt, og vinden blæser heftigt i sejlene. Stoisk i midten af det hele står en mand med langt rødt hår og et viltert fuldskæg, som et billede på, hvordan vi forestiller os, en viking på vej på togt ser ud. Mandens navn er Jonas Flodager Rasmussen, og hans togt går til Portugal, hvor han skal forsøge at erobre Eurovision konkurrencen, efter han vandt det danske Melodi Grandprix under navnet ”Rasmussen”.

”Rasmussens” triumf ved sangkonkurrencen er blot endnu et eksempel på, hvordan de danske vikinger er blevet en integreret del af populærkulturen. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i det store udland, hvor tv-satsninger som ”Vikings” og ”Game of Thrones” nyder stor popularitet, og har været med til at sætte vikingerne og deres kultur på verdenskortet.

Kristeligt Dagblad har spurgt Peter Yding Brunbech, historiker og leder af HistorieLab – nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling, om, hvad det er ved vikingerne, som gør dem så fascinerende.

Oplever du, at vikingetiden i stigende grad er populær?

Ja. Den er blevet ekstra populær i disse år, fordi vi har fundet ud af, at den har international appel. Fordi både vi selv og resten af verden synes, det er en god fortælling. Det ser vi blandt andet, når turister besøger Danmark for at se museer, der handler om vikingetiden.

Hvorfor er vi så fascineret af vikingerne?

Vores fascination af vikingetiden handler i meget højere grad om nutiden end om vikingetiden. Der findes vikinge re-enactere (en slags rollespillere, red.), der går rigtigt meget op i det historiske, men når vi laver en vikingesang til Melodi Grandprix, og når vi tager en vikingehjelm på til en fodboldkamp eller går på 'vikinge-bøfhus', så handler det om, at vi dyrker ’vikingeidentiteten’. Det er en identitet, hvor vi tager nogle få ting fra vikingerne, for eksempel noget med frisk luft og store kraftkarle. Det handler i virkeligheden om, hvordan almindelige mennesker i dag tolker den historiske periode, der hedder vikingetiden. At man nu kan bruge vikinger til at markedsføre et budskab om fred, som vi ser det i Rasmussens sang, viser jo meget tydeligt, at billedet hele tiden udvikler sig, og at det handler om nutiden. Vi kan så at sige putte det i identiteten, som vi selv ønsker.

Hvordan har vores billede af vikingetiden ændret sig?

Før i tiden brugte man vikingetiden meget til at vise, at vi også havde en særegen national historie. Den var et billede på, hvorfor vi var anderledes end de andre tilbage i 1800-tallet. I dag bruges den på samme måde, men den har ikke de samme nationalistiske overtoner, i hvert fald ikke direkte. Men det er stadigvæk et spørgsmål om et selvbillede, også i forhold til andre.

Hvad er det for et billede af vikingetiden, vi tidligere har haft?

Tilbage i 1800-tallet var det stoltheden over at være et krigerfolk, der kunne stå magten lidt imod og som havde en selvstændighed. Dengang kunne man også læse, at vikingerne var en form for kristne. Bøger fra datiden påstår, at de nordiske guder faktisk var en form for prototyper på kristendommen. Så vi egentligt var en form for kristne, også inden kristendommen kom til Danmark. Men det har ændret sig over tiden. I 1970’erne var det populært at påstå, at vikingerne var en form for tidlige demokrater. Altså opstod påstanden om, at der fandtes en form for demokrati i vikingetiden, for eksempel når man valgte en ny høvding. Der prøvede man altså at lave en fortælling om, at vi har været demokrater helt tilbage i vikingetiden, hvilket gjorde os særligt skikkede til at være demokratiske. Det er et udtryk for, at man kan få alting til at passe sammen, hvis man prøver længe nok.

Hvilket billede har vi så af vikingerne i dag?

I dag kan man sige, at vi dyrker fandenivoldskheden. De fleste kan nok blive enige om, at en viking er en, der slår først og spørger bagefter. En viking i dag er sådan en, der gerne vil drikke en øl, en der altid er klar på fest og ballade, og som gerne vil med ud at vinterbade. Det er på en måde mærkeligt, at vi kan være så glade for dem, for vi dyrker jo en form for sørøvere. Det vigtige her er, at det ligger så langt tilbage, at det sådan set er ligegyldigt. Det skete for tusind år siden, så vi kan tilgive de forbrydelser de har begået.

Fortsætter fascinationen med vikingetiden?

Mon ikke den gør? Det kommer nok til at gå lidt op og ned, måske kommer der et mætningspunkt, men så kan det være, de kommer tilbage om 10-20 år. Vikingetiden er ideen om, at der var noget særligt i Skandinavien i den her periode. Den er effektfuld, fordi der er så mange gode historier fra tiden, og fordi den er så veletableret som værende vores specielle historie. Derfor tror jeg, det bliver ved med at være en vigtig del af fortællingen om, hvem vi er. Selvom det kunne være sjovt, hvis vi på et tidspunkt begyndte at dyrke en anden historisk periode.

Tror du det kommer til at ske?

Nej. Der findes andre perioder, hvor vi er en del af noget globalt, som for eksempel i middelalderen eller renæssancen. Vikingetiden derimod, kan vi i meget høj grad sige, er vores egen, og derfor vil den nok blive ved med at være central for os. Og når vi så ovenikøbet kan bruge den både til tv-serier og Melodi Grandprix-sange, så er der jo ikke et øje tørt.