Forfatter Lars-Henrik Olsen: ”Der ligger en guldgrube i vores folketro”

Forfatteren bag ”Erik Menneskesøn” og cirka 100 andre bøger om blandt andet myter, vikingetiden og ikke mindst dyreriget vil ikke sættes i bås. Og da slet ikke som ”børnebogs-forfatter”. I dag fylder Lars-Henrik Olsen 75 år

Her står Lars-Henrik Olsen i haven, der er vild med vilje, og det er et sted, forfatteren virkelig holder af. Haven ligger i den fællesgård, som flere beboere deler.
Her står Lars-Henrik Olsen i haven, der er vild med vilje, og det er et sted, forfatteren virkelig holder af. Haven ligger i den fællesgård, som flere beboere deler. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Man skal ikke tilbringe meget tid med dagens fødselar, forfatteren Lars-Henrik Olsen, før man ved, at man står over for en sand fortæller. Alle overflader og vægge i hans lejlighed er dekoreret med kunst eller dimsedutter, der alle rummer en historie, som Lars-Henrik Olsen formidler med glæde. Det er han nemlig godt trænet i. Han har stort set hele sit liv fokuseret på formidling. Om det så var som udstillingsleder på zoologisk museum i København, som natur- og dyreformidler for DR’s Børne- og Ungdomsafdeling eller som medstifter af Verdensnaturfondens ungdomsklub, Pandaklubben. Eller – som de fleste nok kender ham – i sit virke som forfatter til omkring 100 bøger.

Hans formidlingsevner blev allerede udviklet, da han som barn blev nødt til at finde på løgnehistorier for at undgå at få tæsk af sin mor.

For at slippe væk hjemmefra tog Lars-Henrik Olsen ud i naturen så meget, han kunne, da han var barn. Her kunne han være i timevis og bare betragte en myretue. Nogle gange var han så betaget af naturen, at han glemte tiden og kom for sent hjem. Der skulle en god historie til for at dække over ham, så han ikke skulle blive slået med tæppebankeren.

Løgnehistorierne fortsatte, da Lars-Henrik Olsen kom på privatskole i Hellerup. Her kom han også ofte for sent, fordi han blev optaget af noget andet på sin vej. En dag blev han sendt op til rektorens kontor, fordi lærerne fattede mistanke.

”Jeg troede, han ville skælde mig ud. Men han bad mig om at fortælle historien om, hvorfor jeg kom for sent. Det var noget med en, der var blevet kørt over af S-toget. Meget dramatisk. Men jeg kunne fortælle den bedre, sagde han. Så genfortalte han min historie på en medrivende måde. Og derefter fik jeg ofte specialundervisning af rektoren i at fortælle historier,” siger Lars-Henrik Olsen, der dog understreger, at alt, hvad han skriver i dag, skal være helt korrekt.

Ikke flere løgnehistorier. Forfatteren bruger enormt lang tid på at researche, så hans bøger er så historisk eller fagligt korrekte som overhovedet muligt.

SPCL. Kristeligt Dagblad. Portrætter af Lars-Henrik Olsen, i København fredag den 9. juli 2021.
SPCL. Kristeligt Dagblad. Portrætter af Lars-Henrik Olsen, i København fredag den 9. juli 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det første forlag, Lars-Henrik Olsen arbejdede med, hedder Mallings Forlag. Det dengang helt nye forlag havde hørt, at han var en dygtig formidler, så de gav ham frie rammer til at skrive, hvad han havde lyst til. Det passede Lars-Henrik Olsen helt perfekt, for han ville ikke underlægge sig de gængse bognormer . Han udviklede derfor eksperimenterende oplæsnings-bøger, blandt andet om rotten og muldvarpen, hvor de lyttende kunne se billeder, samtidig med at der blev læst op.

”Jeg har aldrig indholdsmæssige redaktører på mine bøger. Hvad jeg beslutter, der skal stå – ender også med at stå sådan,” siger forfatteren, der i dag er en af topscorerne blandt modtagerne af bibliotekspenge.

Mallings Forlag spurgte senere, om Lars-Henrik Olsen ville skrive om nordisk mytologi. Og det er her, en af forfatterens nok mest kendte bøger kommer på banen: ”Erik Menneskesøn”.

”Hvorfor ikke lade guderne selv fortælle deres historie, tænkte jeg. Det skulle være sådan en som mig, der ikke vidste noget som helst om nordisk mytologi, men kommer op til deres verden og får vist historien frem.”

l
l Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Bjarne Reuter anmeldte ”Erik Menneskesøn” og skrev, at Lars-Henrik Olsen nok aldrig blev forfatter.

Der tog han godt nok fejl, for efter succesen med den nordiske mytologi gik Lars-Henrik Olsen i gang med at skrive om vores sagnverden.

”Der ligger jo en guldgrube af fantastiske fortællinger i vores folketro! Det er vigtigt at vide, hvor vi kommer fra, for vores identitet ligger i vores fortid. Og det, der er formålet med alle mine bøger, er, at de er blivende – at man også læser ’Erik Menneskesøn’ om 100 år,” siger forfatteren og tager et sug på sin pibe.

Det er efterhånden blevet til ret mange bøger fra Lars-Henrik Olsens hånd, og det er gennemgående for forfatteren, at det skal være skrevet i et sprog, hvor alle kan være med. Han tror, at det er derfor, at mange af hans bøger står i børne- og ungdomsafdelingerne på landets biblioteker. Men der hører mange af dem faktisk slet ikke til, mener han.

”Jeg startede jo med at skrive bøger til børn, men det irriterer mig, når jeg bliver refereret til som børnebogsforfatter. Mange af mine historiske romaner har nogle ret voldelige scener – for sådan var det nu engang,” siger Lars-Henrik Olsen og nævner sin romanserie om Svend Pindehugger, som blandt andet handler om, hvordan det var at være træl under Valdemar Sejr-tiden.

Her overlever drengen, som er hovedpersonen, et vikingeoverfald, hvor kvinderne i landsbyen bliver voldtaget.

”Og det er jo ikke for børn, vel?,” spørger forfatteren og kommer også ind på de mange naturfaglige bøger, han har skrevet, som heller ikke har børn som målgruppe. Men han vil ikke gå ind og blande sig. Hans menneskesky opvækst har gjort, at han som forfatter har det bedst lidt uden for spotlyset.