Under Anden Verdenskrig blev 112 danske frihedskæmpere henrettet efter tysk krigsretsdom. Mange fik lov til at skrive et afskedsbrev til deres nærmeste i de sidste timer inden døden.

Deres afsked er stærk og rørende, præget af en erkendelse af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne dog havde været større end den, de nu står overfor.

Afskedsbrev fra Henning Andersen

Kære lille Kone.

Dette er den sidste Hilsen, som du modtager fra mig paa denne Jord. Naar du læser det, er jeg ikke mere blandt de Levendes Tal. Jeg takker dig meget for den Tid, som jeg har levet sammen med dig. Det har været en god Tid, og jeg haaber at møde dig igen hos Gud i Himlen. Nu maa du være stærk, Marie, og ikke fortvivle. Vi dør ikke forgæves, stol paa det. For Børnenes skyld maa du være stærk, for skulde de miste dig ogsaa, har de jo slet ingen Støtte i Livet. Prøv og forklar dem, hvordan det hænger sammen, naar de bliver store, saa vil de forstaa det hele, og kære Mie, vil du holde deres Fars Navn rent og i Ære. Søg at faa saa meget ud af Livet, som du kan uden mig. Sælg Møllen. Det økonomiske kommer du ikke til at lide under, det er der sørget for, og det er mig en Trøst i denne Stund.

Jeg har ikke gjort noget ondt, Marie, saa jeg kan dø med Ære. Det havde været tungere, om jeg havde tilsmudset det Navn, som du bærer, lille Kone.

Tak Lillemor. Vi skal jo alle dø engang, nu maatte jeg ikke leve længere ved din Side her paa Jorden, men der er et Liv efter det her, og saa ses vi igen.

Et sidste Farvel fra din Mand.
Paa Gensyn, Marie.

Henning

Afskedsbrev fra Lars Bager Svane

Elskede Mor!

Saa kom de Kl. er 3, jeg har 2 Timer tilbage at leve i. Jeg er saa ung, saa jeg mente, der var saa meget for mig at leve for, men jeg er ikke bange for at dø; jeg vidste risikoen, jeg løb, da jeg begyndte paa Arbejdet. Danmark vil hurtigt glemme mig, men jeg fortryder ikke, hvad jeg har gjort for mit elskede Land. Mange vil sikkert følge efter mig, men en skønne Dag er Danmark igen frit, og saa har det ikke været forgæves. Garden kan dø, men den vil aldrig forgaa.

Kære Mor, du læser hver Dag om Tusinder, der er dræbt, med største Sindsro forsøg at tage min Død med samme Sindsro, jeg er kun een af de mange. Hils Far fra mig, han kommer snart hjem, skal du se, og I skal have mange gode Aar sammen. Tak for min dejlige Barndom og alt siden. Lov mig nu, Mor, sørg ikke over mig, det er jeg ikke værd. Jeg har Feltpræsten hos mig, det gør mig tryg og rolig. Jeg vil gerne begraves fra en Kirke, og syng »Altid frejdig, naar du gaar«, især det sidste Vers har jeg forsøgt at leve efter. Jeg mente, der var saa meget, jeg vilde sige dig, Mor, men nu synes min Hjerne tom, det er der maaske ikke noget at sige til. Tak for al din Godhed imod mig i den Tid jeg har været her.

Lev vel, alle mine kære.

Jeres Lars.

Afskedsbrev fra Ejner Ole Mosolff

Kære Far, Moder og Melle!

Jeg skriver her mit sidste Brev til Jer for at takke Jer for alt det gode, I har været for mig.

Jeg er i Dag blevet dømt til Døden for mine Handlinger, men jeg er ikke bange for at dø, da jeg mener, jeg har brugt mit Liv til det bedste for Danmark. Hils alle i Familien og tak dem for alt det, de har været for mig. Mit sidste Ønske til Jer, er, at I ikke maa sørge over mig. Hvis I lover mig det, er jeg glad.

Fader, Mor og Melle, Gud skal nok holde sin Haand over Jer og skabe en god og lykkelig Fremtid for Jer. Jeg tror, vi møder hinanden efter Døden, og i den Tro gaar jeg i Døden med Fred i Hjertet. Gud være med Jer alle.

Kærlig Hilsen fra Ole.

Tilgiv mig, at jeg ikke har været, som jeg skulde. Som sidste Hilsen sender jeg min Ring til dig Melle. Gud være med dig. Ole.