Prøv avisen

Forsker: De ti plager kan minde os om naturens og vores egen sårbarhed

En enkelt græshoppesværm kan være mere end 50 kilometer lang og fortære det samme som 35.000 personer på én dag. Her er et billede fra Kenya, som er et af de lande, der er ramt af sværmene. Foto: Njeri Mwangi/Reuters/Ritzau Scanpix

Græshopper er ikke den eneste af de bibelske plager, der stadig er aktuel i dag. I fremtiden vil vi se flere ekstreme vejrfænomener, og det er afgørende, at vi forstår at bruge vores begrænsede ressourcer, udtaler forsker

Tætte skyer af milliarder af græshopper vælter i øjeblikket ind over lande i Østafrika og Asien. Lydtæppet fyldes af summen fra vingerne, og markerne dækkes af de kriblende kryb, der æder sig gennem afgrøder på deres vej. Græshoppesværmene, der kan være mere end 50 kilometer lange og fortære det samme som 35.000 personer på én dag, har fået Pakistan til at erklære undtagelsestilstand.

Selvom dette års græshoppebestand er af en hidtil uset størrelse på grund af ændringer i vejret, er gigantiske græshoppesværme langt fra et nyt problem på de sydligere breddegrader.

Og skal man tro beretningen i Det Gamle Testamente, var Egypten allerede plaget af sværmene – der udgjorde en af de ti plager – for omkring 3000 år siden.

Et hold af arkæologer og klimaforskere mener at have fundet frem til, at de ti bibelske plager kan forklares ud fra drastiske klimaændringer, der fandt sted i området omkring Nilen på den tid. En temperaturstigning kan have igangsat en kædereaktion, som slog økosystemet ud af kurs. Således kan alger i det varme vand have påvirket dyrelivet, så bestanden af visse arter voksede og medførte sygdomsmitte og forfejlet høst.

Naturfænomener som græshopper, frøer eller haglbyger lyder måske ikke i sig selv farlige, men i Det Gamle Testamente optræder de som plager på linje med byldepest og død. Historien om de ti plager kan minde os om de katastrofale effekter, det kan få, når naturlige fænomener slår over i det ekstreme, som det i øjeblikket ses med græshoppesværmene i Afrika og Asien.

Er der så grund til at frygte de bibelske plager i dag?

Seniorforsker i klimatilpasning og risikovurdering på Aarhus Universitet Hans Sanderson er ikke i tvivl:

”Den allerstørste risiko, vi har i dag, er ekstremt vejr og klima. World Economic Forum er netop udkommet med en risikorapport om hvad, der truer verdens stabilitet mest, og der ligger klimaet på førstepladsen. Manglende tilpasning til klimaforandringer er det største problem, vi har globalt set,” siger han og tilføjer:

”Derudover er der tabet af biodiversitet. Hvis man vil tale ind i en bibelsk sammenhæng, så kan man sige, at vi er ved at pille Guds skaberværk fra hinanden og slå rigtig mange organismer ihjel, som er så uheldige at dele tid og rum med os.”

For at slippe for græshoppeplagen lovede faraoen af Egypten ifølge Det Gamle Testamente, at han ville lade israelitterne rejse ud af landet. I dag bekæmpes græshoppeplager noget anderledes. Forskningsenheder er optagede af at forudsige og bekæmpe den slags katastrofer, og senest har FN varslet, at man vil tage droner bevæbnet med insektgift i brug for at bekæmpe de flyvende skadedyr.

De aktuelle klimaforandringer og den stadigt mere udviklede teknologi rejser spørgsmålet om, hvor sårbare vi vil være over for den slags plager i fremtiden. Hans Sanderson mener, at vi vil se flere ekstreme vejrfænomener som græshopper, vandmangel og haglbyger, men at avanceret risikoforskning og -forebyggelse samtidig gør os i stand til at undgå flere katastrofer – i hvert fald i vores del af verden. Som eksempel henviser han til en rapport fra FN’s kontor for katastrofeforebyggelse som forudser, at tæt på halvdelen af europæerne vil være påvirkede af vandmangel i den nære fremtid.

”Så er der alle dem, der ikke har ressourcer til at håndtere de risici. De bliver hårdt ramt på alle måder, det ser vi allerede nu. Når det handler om klima og biodiversitet, er konsekvenserne altså på nuværende tidspunkt så alvorlige, at vi ikke har råd til at træffe forkerte beslutninger.”